Nyheder • 09/03/2020

House of Code sætter “Danmarks Stærkeste Netværk” i sving

IT-virksomheden House of Code, der til daglig har til formål at udvikle skræddersyede apps, sætter i marts en del ressourcer af til også at samle ind i en god sags tjeneste. Det sker i ’SuperDysten’, hvor House of Code kæmper med radiostationen NOVA og fire andre virksomheder om, hvem der kan samle flest penge ind til børnehospice i Danmark.

“Vi vil gerne sætte vores netværk på spil og bevise, at vi har Danmarks stærkeste netværk, og det gør vi blandt andet gennem Fynsk Erhverv og Fynsk ErhvervsTopmødet, hvor vi har en auktion, men også i OB, hvor vi har et godt netværk. Der har vi et event i forbindelse med Superliga-kampen mellem OB og Esbjerg,” fortæller direktør Jonathan Bornemann, der har let ved at se koblingen til hverdagen og virksomheden:

“Medarbejderne synes, at det er fedt, at vi investerer tid i projektet. Vi har også mange ansatte, der selv har børn, og de har let ved at relatere til ønsket om at skabe gode rammer. Jeg har selv mistet min mor, og den utrolige støtte, som vi fik på hospice, gav de bedst mulige forudsætninger for at sige farvel på en god måde. Selvfølgelig skal de muligheder også være der for børnefamilier, og jeg håber på, at vores netværk kan hjælpe os med at sætte Fyn på landkortet på den måde også,” siger Jonathan Bornemann.

Bløde værdier er også god forretning
Velgørenhedsprojektet afspejler på mange måder hverdagen i House of Code. Her er der stærkt fokus på at dyrke de bløde værdier, som er en af de fire søjler, der udgør fundamentet i virksomheden: “Go’ karma, High drive, Strong team, Have fun.”

Medarbejderne i House of Code har fri motion i arbejdstiden – og ved siden af det, er der opstået en trend, hvor de mødes og laver “planken”. Her er direktør Jonathan Bornemann (tv) selv i sving

Blandt mange andre tiltag kan nævnes en morgenmadsordning, der sikrer, at de ansatte starter dagen godt, og House of Code har også indført to timers betalt ugentlig motion i arbejdstiden. Sidstnævnte var et blandt mange tiltag, der sikrede virksomheden titlen som regionsvinder i “Danmarks Sundeste Arbejdsplads 2019”, men for ledelsen i House of Code, har den afledte gevinst været langt større:

“Vores overordnede mål er at skabe en arbejdsplads, hvor vi selv og vores ansatte har lyst til at være. Selvfølgelig skal tiltagene skal være lønsomme i sidste ende, men det er vi ikke i tvivl om, at de er. Vi har et meget flot sygefravær på under to procent, og i modsætning til mange andre virksomheder i IT-branchen, har vi slet ikke nogen rekrutteringsproblemer. Vi har en pipeline af interessante kandidater, vi bare kan ringe til, fordi vi har skabt et godt omdømme, og det er vi stolte over,” konstaterer Jonathan Bornemann, der samtidig slår fast, at en god forretning kan give overskud andre steder end på bankkontoen:

“Økonomisk vil vi ikke skumme millioner af kroner til side til ejergruppen. Vi har investeret meget i vores vækst, og vi har nok ansat lidt flere, end vi havde brug for, og så har vi brugt nogle penge på at flytte til lokalerne her. Vores mål er at skabe en sund forretning, hvor vi er økonomisk uafhængige af banker og andre former for eksterne investeringer, så vi kan blive ved med at forfølge vores mål om at skabe en fed arbejdsplads, hvor vi alle sammen har rigtig meget lyst til at være.”

Forskellighed og åbenhed
Medarbejderkartoteket hos House of Code tæller i sagens natur en lang række IT-uddannede, men det gælder langt fra alle. Virksomheden har mange ansatte med forskellig baggrund fra arbejdsmarkedet, og den strategi er helt fast forankret.

“Vi har haft mange praktikanter, vi har haft ansatte i skånejob og vi har haft ansatte, der kom til os som et led i deres jobafklaring. Langt de fleste af dem har vi ansat efterfølgende, og det giver en masse spændende kompetencer til os som virksomhed, at vi har rum til forskellige mennesker,” siger Jonathan Bornemann, der som leder af en IT-virksomhed er meget bevidst om, at hans ansatte er den vigtigste ressource i House of Code.

“Vi er dem, vi er. Vi har nogle meget stærke spidskompetencer, og vi er ikke bange for, at der kommer nogen og kopierer os, for vi tror på at, at der er opgaver til os alle sammen. Der vil altid være kunder, der synes, at vi er fede, og nogen der synes, at vi ikke er. Det er fint,” konstaterer Jonathan Bornemann, før han tilføjer, at filosofien om ærlighed og transparens går igen helt ind i regnskabet:

“Vi differentierer os fra en stor del af markedet med en høj grad af åbenhed. I vores regnskaber er omsætningen for eksempel offentlig, selvom det ikke er nødvendigt. Og vi vil i det hele taget vil vi gerne gøre alt, hvad vi kan, for at stå frem som en troværdig virksomhed, hvor det hele ligger offentligt til skue fordi vi ikke har noget at skjule,” siger han.

Du kan se mere om konceptet og om, hvordan du kan støtte Danmarks Stærkeste Netværk og SuperDysten, på https://danmarksstaerkestenetvaerk.dk/

Om House of Code:

Produktporteføljen tæller en lang række meget forskellige apps, alle specielt udviklet til den enkelte kunde og dennes behov. Listen tæller blandt andet:

MIR: Digitalt showroom som MIRs sælgere kan bruge til at fremvise produkterne virtuelt for potentielle kunder.

Stofa WebTv: Platform til streaming af Stofas online TV- og filmunivers på alle typer mobile enheder uafhængigt af tid og sted.

Ooono: App til Ooono, som er en trådløs enhed, som i realtid er advarer bilisten om fartfælder og forhindringer forude.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.

Nyt bestyrelsesmedlem fra HumanTrust vil styrke Fyns virksomheder

Med en baggrund i rekruttering og ledelse vil Marlie Hede være med til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og udvikle Fynsk Erhverv 3.0.

Fynske virksomheder: Mindre bøvl og bureaukrati er topprioritet

Fynske virksomheder efterlyser først og fremmest mindre bøvl og bureaukrati. Det står klart efter en ny rundspørge og interviews blandt medlemmer i Fynsk Erhverv, hvor ønsket om færre regler, mindre dokumentation og hurtigere sagsbehandling topper listen over, hvad de fynskvalgte folketingspolitikere bør prioritere efter valget. Den melding genkender folketingsmedlem Trine Bramsen (S), som Fynsk Erhverv […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]