Nyheder • 25/09/2015

Fynsk prismodtager: “Vi har tænkt globalt fra dag ét”

Mobile Industrial Robots fik tirsdag DIRA Automatiseringspris 2015 overrakt af statsminister Lars Løkke Rasmussen på hi-2015 i MCH Messecenter Herning

Der var både pris og flotte ord med på vejen til Mobile Industriel Robots (MIR) tirsdag eftermiddag på hi teknologi- og industrimessen 2015 i MCH Messecenter Herning. Her overrakte statsminister Lars Løkke Rasmussen DIRA Automatiseringspris 2015 til MIR, inden han foretog den officielle åbning af messen.

Odense-virksomheden og Fynsk Erhverv-medlemmet får prisen for MiR100, som er en mobil robot, der bruges til mindre transportopgaver i både industrien og på for eksempel hospitaler.

I begrundelsen for pristildelingen hed det blandt andet, at “MiR er en logistikrobot, som funktionsmæssigt kan hamle op med eksisterende alternativer – og det til en pris, der er overkommelig for selv små virksomheder”.

Juryen lagde vægt på, at  MiR100 vil kunne frigøre mange hænder og hoveder fra trivielle transportopgaver til værdiskabende arbejde på de danske virksomheder.

Tiltro til danske robotter
– Det, vi har været gode til, er først og fremmest at tænke på kundens behov. I vores branche vil det især sige brugervenlighed og pris, fortæller Thomas Visti, CEO i Mobile Industrial Robots, til Fynsk Erhverv og fortsætter:

– En anden årsag til vores succes er, at vi har tænkt globalt fra dag ét. Vi har haft fokus på eksport lige fra start, hvilket selvfølgelig kræver nogle større investeringer, men det åbner også op forMir4 større muligheder. Vi sælger til 11 lande nu og er allerede større i udlandet end i Danmark.

Robotfirmaet har øjnene rettet mod de internationale markeder, men har ikke planer om at forlade Odense.

– Vi åbner salgskontor i USA til næste år og i Asien i 2017, men produktionen og hovedkontoret bliver i Odense, hvor vi er meget tilfredse med at være, siger Thomas Visti.

Robotindustrien er stadig meget ung, og i Danmark er den endnu yngre, men forskellige danske
virksomheders succes har gjort, at det internationale marked har fået øjnene op for danske produkter.

– Der er meget høj tiltro til danske robotter i dag. Og det er en udvikling, der først er sket de seneste par år, fortæller Thomas Visti.

MiR planlægger at ansætte yderligere 20 medarbejdere til næste år.

Nye job på Fyn
Lars Løkke Rasmussen fortalte, at MiR på flere fronter kan bidrage positivt til Danmark.

– MiR har allerede slået hul på markedet og har potentiale til at blive en stor eksportsucces. Udover at skabe gevinster hos brugerne af MiRs robotter, så skaber MiR også nye job på Fyn, hvor man har opbygget et stærkt kompetencemiljø. Denne robotklynge kommer jo faktisk af nogle langsigtede investeringer, som Mærsk i sin tid gjorde i Odense Universitet, der har holdt et stærkt fokus på robotteknologi. MiR er også et resultat af den satsning fra Mærsks og universitetets side. Selvom det kan lyde paradoksalt, at vi skal automatisere for at skabe arbejdspladser, så er det sådan, vi skaber nye job i Danmark, og derfor skal ikke mindst de små virksomheder i Danmark bruge flere robotter i deres produktion, sagde Lars Løkke Rasmussen.

“Udover at skabe gevinster hos brugerne af MiRs robotter, så skaber MiR også nye job på Fyn, hvor man har opbygget et stærkt kompetencemiljø.”

Thomas Visti er både meget stolt over og glad for at modtage prisen.

– For både ledelse og medarbejdere er DIRA Automatiseringsprisen et kæmpe stort skulderklap. For vores virksomhed er timingen af denne pris i top: Det er det helt rette tidspunkt at få så prestigefyldt et kvalitetsstempel som DIRA Automatiseringsprisen. Vi er jo stadig en mindre virksomhed, men vi i fuld gang med at etablere os primært i Europa, hvor vi nu har 20 forhandlere i 11 lande. Næste år går indtager vi USA og herefter Asien og i netop disse regioner har kåringer som denne stor værdi, sagde Thomas Visti, der forventer, at prisen vil give et mærkbart rygstød til virksomhedens eksport.

Der var fire nominerede til Automatiseringsprisen. De var udvalgt blandt 50 indstillede virksomheder. En jury har besøgt de fire nominerede virksomheder og blandt andet på den baggrund udpeget den endelig vinder af DIRA Automatiseringspris 2015.

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.