Nyheder • 17/04/2013

Fynsk flet i verdensklasse

Hos Sika-Design er man netop hjemvendt fra designmesse i Milano – men det hele startede under mere trange kår tilbage under 2. verdenskrig.

MÅNEDENS VIRKSOMHED: Selvom de fynske fletmøbler fra Sika-Design forbindes med sommer og rosévin, opstod familievirksomheden i sin tid på en mere dyster baggrund: Under 2. verdenskrig var arbejdsløsheden stor, ikke mindst på Skanderborg-egnen. Til gengæld var der gratis tilgængelige lokale råvarer i form af halm på markerne og siv i søerne. Og det var her, at handelsmanden Ankjær Andreasen fik ideen til at starte en husflidsproduktion i de små hjem af flettede kurve, sivsko og lampeskærme, som han så sørgede for at afsætte til de handlende. Ankjær Andreasen døbte sin virksomhed Sika efter den graciøse hjorteart.

I 1951 flyttede virksomheden til Fyn med hovedsæde i Odense og tilhørende fabrik i Langeskov, hvor der indledtes en produktion af lette flettede møbler i rattan. Virksomheden voksede støt og havde i 1960’erne ca. 100 beskæftigede på Fyn med at producere spanskrørs- og havemøbler i teak.
I 1972 drog Ankjær Andreasen på forretningsrejse til Fjernøsten, og da han kom hjem, havde han købt et stykke land og etableret en produktion af rattanmøbler i Malaysia med 150 mand. Beslutningen var foranlediget af Sikas voksende succes på eksportmarkederne i både Europa og flere oversøiske lande. I 1980 trådte Ankjær Andreasens søn Knud i firmaet, som han overtog i 1983.

I 1985 opstod et nyt marked for fletmøbler i takt med, at det af energimæssige årsager blev populært at bygge udestuer, og kurvemøblerne havde en storhedstid både til sommerhuse og have- og pejsestuer. For at kunne dække det enorme marked og komme udenom en række eneforhandlinger i flere lande etablerede Knud Andreasen i 1986 søsterselskabet Cane-line med særligt henblik på at servicere de store kædekunder. De to virksomheder bor i en årrække i Odense, men flytter 2005 til det nuværende fælles domicil i Rynkeby nær Kerteminde.

I 1996 kom Knud Andreasens datter Louise ind i familievirksomheden, og i dag råder designvirksomheden over fire fabrikker i Indonesien. Den ene – kaldet Silcane – ejer Sika selv – sammen med søsterfirmaet Cane-line, og på de tre andre har man nu igennem de seneste 20 år oparbejdet et særdeles nært forhold til indehaverne. I alt arbejder ca. 1.000 ansatte på de fire fabrikker med produktionen af Sika Design-møbler, og al produktion er certificeret efter både ISO 14001-standarden for miljø og SA 8000 for social ansvarlighed, hvilket er et krav fra mange kunder.
”Vi betaler over de lokale minimumslønninger, og får til gengæld en meget loyal og kompetent arbejdsstyrke,” siger Louise Andreasen, der tre gange om året drager på leverandørbesøg, bl.a. for at introducere nye produktdesigns.
Omkring 60 procent af produktionen shippes direkte fra Indonesien i containere til kunderne, mens resten sejles til Danmark, hvor møblerne kommer en tur omkring det ca. 12.000 kvm. store lager i Rynkeby, inden de på lastbiler køres ud til forhandlere i Danmark og de nære markeder.

I Danmark omfatter forhandlernettet ca. 60 møbelforretninger, og på flere eksportmarkeder har Sika-Design en eneforhandler med et bredt filialnet i det pågældende land, mens andre markeder serviceres via lokale agenter og distributører.

“For tiden er det især de oversøiske markeder, der rykker – med Australien, Sydamerika og USA som de førende, mens også flere latinamerikanske lande begynder at fylde i ordrebøgerne. ”Til gengæld ligger de sydeuropæiske markeder, der tidligere har været gode aftagere, helt ned i øjeblikket, og på det tyske marked har det alle dage været svært at skabe interesse for rattanmøbler i møbelfaghandelen. Derimod har vi et glimrende marked for vores mere romantiske modeller blandt de mange små brugskunst- og interiørbutikker, som ikke frekventerer de egentlige møbelmesser, men som vi f.eks. møder på Ambiente-messen i Frankfurt,” siger Louise Andreasen.

I løbet af et halvt år forventer Sika Design at åbne en Flagship Store i Singapore sammen med en lokal partner, og hvis det falder heldigt ud, er der muligvis basis for at etablere en butikskæde i Sydøstasien. Der er også planer om at teste et Sika shop-in-shop koncept på ferieøen Bali.

Gennem de seneste år har ejerstrukturen i Sika Design været sådan, at Knud Andreasen og Brian Djernes, der er direktør i Cane-line, tilsammen har ejet lige over halvdelen af de to søsterselskaber, mens resten ejes af investeringsfirmaet Langholm Capital. Der er dog nu indledt skridt til et kommende generationsskifte, hvor datteren Louise Andreasen her i løbet af året overtager majoriteten af faderens andel. Fremtiden er dermed lagt i faste rammer for det fynske flet-foretagende med den usandsynlige, men ikke desto mindre fuldt funktionelle forretningsmodel.
Læs mere på www.sika-design.dk

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.