Nyheder • 22/01/2015

Fynsk Erhverv underskriver charter med amerikansk ambassadør

Den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, var gæstetaler, da over 75 fynske virksomheder – og Fynsk Erhverv – tirsdag aften underskrev Fynsk Mangfoldighedscharter, hvor underskriverne tilkendegiver, at de bakker op om en mangfoldig arbejdsstyrke.

“Det danske charter for mangfoldighed er et formelt dokument, som erhvervsaktører og arbejdspladser kan underskrive, hvorved de tilkendegiver, at de bakker op om mangfoldighed på det danske arbejdsmarked og sætter pris på forskellighed blandt egne medarbejdere.”

Sådan står der på charterets hjemmeside, hvor man også kan skrive sin egen virksomhed på, som Odense Kommune, som den første efter København, tirsdag aften lavede en lokal udgave af.

Fynske Medier lagde hus til arrangementet, som Rådmand Steen Møller åbnede med en tale om styrkerne
ved et mangfoldigt arbejdsmarked.

Herefter talte den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, om både sine egne og de mere generelle amerikanske erfaringer med et meget forskelligartet sammensat samfund og arbejdsmarked.

– Min far lærte mig, at det ikke kun er fordi, det kan betale sig, at det er en god idé at være åben overfor anderledes mennesker end én selv, det er også fordi, det er den rigtige ting at gøre, sagde Gifford bl.a. – og henviste til forskellige studier, der har vist, at en mangfoldig arbejdsstyrke kan ses på virksomheders bundlinje.

Han fortalte også, at forandring er det eneste konstante, man kan regne med; så man kan lige så godt som udgangspunkt indstille sig på at møde forandringer og de(t) anderledes med et åbent sind.

– Mangfoldigheden har altid været det, der gjorde USA stærkt – og det at vi har en fælles forståelse for, at mangfoldighed er en styrke, sagde Rufus Gifford.

Efter ambassadøren fortalte chefredaktør for Fyens Stiftstidende, Per Westergaard, at han faktisk  til at begynde med var skeptisk overfor at lægge hus til arrangementet, for han havde aldrig rigtig set mangfoldighed som noget væsentligt blandt mediehusets ansatte. Men så kom han til at tænke på, hvor mange med udenlandsk baggrund, der rent faktisk sidder rundt omkring i organisationen, både på redaktionen og i de andre organisatoriske led.

– Vi har folk siddende på redaktionerne med anden etnisk baggrund end dansk, som helt naturligt har en anden erfaring og tilgang til det omkringliggende samfund, som jo bliver mere og mere mangfoldigt, og det vil vi få flere af i fremtiden, det er jeg sikker på, sagde Per Westergaard, og fortsatte:

– Men vi har også mange andre end ‘æblekindede fynboer’, som overhovedet muliggør, at vores avis udkommer. Vi kan simpelthen ikke få nok danskere til at køre avisen ud fra kl. 24.00 til kl. 8.00 – der er vi helt afhængige af udlændinge, ligesom vi ikke har nok programmører og systemudviklere på Fyn, selvom universitetet ligger lige herude, så dem henter vi i udlandet.

Jens Hempel-Hansen fra Fynsk Erhvervs bestyrelse talte som den sidste på dagen – dog i egenskab af næstformand i Dansk Industri Fyn.

 

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.