Nyheder • 15/11/2021

Fremtidsforsker: Vi skal turde prøve kræfter med fremtiden

Liselotte Lyngsø - Foto © Christina Hauschildt

Når Fynsk Erhverv den 17. november slår dørene op på Hindsgavl Slot for 2021-udgaven af Fynsk ErhvervsTopmøde, bliver det med stærkt fokus på de muligheder, som fremtiden bringer.

Kriser accelererer trends, og derfor har vi inviteret fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø til sammen med serieiværksætteren, finansmanden og investoren Lars Tvede til en aktuel dialog om de nye teknologier, supertrends og markedsbevægelser.

Og ifølge Liselotte Lyngsø er der sket rigtig meget i det seneste år, som betyder, at virksomhedsejerne gør klogt i at smøge ærmerne op og kaste forsigtigheden til side.

“Mennesket kommer generelt ret langsomt fremad, men nogle gange bliver vi tvunget til at handle hurtigt, og det er coronapandemien et godt eksempel på. I årevis har man talt om, hvordan folk bedst kan forene arbejdsdage og hjemmearbejdsdage for at arbejde hybridt. Der kunne man jo se med coronaen, at dér kom det nærmest fra den ene dag til den anden,” siger Liselotte Lyngsø, som ikke er i tvivl om, at den ændring er kommet for at blive.

“I dag er de fleste i Danmark tilbage på arbejdspladserne, men ikke på samme måde som før, fordi vi har fundet nogle bedre måder at arbejde på. Flere af de virksomheder, som jeg har talt med, lader det nu snarere afhænge af opgaverne, om de skal mødes eller ej, og på den måde er der sket en hurtig transformation på området,” konstaterer fremtidsforskeren.

Liselotte Lyngsø var med til at grundlægge Future Navigator i 2003, og nu er hun bogaktuel med “Aftershocks and Oppportunities – Scenarios for a Post-Pandemic Future,” som netop er udkommet.

I bogen – og på Hindsgavl Slot – kommer hun nærmere ind på, hvad virksomhedsledere med fordel kan tage med sig fra fremtidsforskernes univers:

Fremtidsforskning handler om at spotte forandringer, og oversætte dem til nye kompetencer og investeringer i virksomheden. Som leder handler det om at være god til at identificere netop de områder, hvor du kan gøre virksomheden endnu mere værdifuld for både ansatte og kunder.

Liselotte Lyngsø understreger, at mulighederne for forandringer og forbedringer er bedre, end de nogensinde har været:

“Vi taler om, at vi har bevæget os fra fra “Science fiction” til “Science faction”. Teknologisk set har afstanden mellem at forestille sig noget, og at skabe noget aldrig været kortere.

Fremtiden kommer rigtig hurtigt. Der kommer batterier, som kan flytte os helt fra fossile brændstoffer til grøn energi, der kommer stamcelle-bøffer i stedet for bøffer fra køer, og så videre, så jeg foreslår virksomhedslederne, at de tør prøve noget mere.

De skal turde at prøve kræfter med fremtiden,” siger Liselotte Lyngsø, der lover, at aftenens anden oplægsholder vil supplere med de iagttagelser, han har gjort sig med investorbriller på.

Vi glæder os til at se dig denne aften, hvor vi også vil hædre årets modtager af Tietgenprisen, styrke netværksrelationerne mellem de fynske erhvervsledere og nyde en god middag i de skønne omgivelser på Hindsgavl Slot.

Tilmeld dig arrangementet her

Tilmeldingsfristen til ErhvervsTopmøde er 10/11-2021

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.