Nyheder • 25/06/2018

Flere praktikpladser – bonus eller bøde

Praktikplads

Nu kan din virksomhed opnå en bonus, hvis du opretter nye lære- og praktikpladser – og en bøde for ikke at gøre det.  Det er en del af den nye Praktikplads-AUB-ordning, som er trådt i kraft pr. 1. januar 2018.

Ordningen sigter mod at skabe yderligere 10.000 praktikpladser i 2025, hvor beregninger viser, at vi vil komme til at mangle 60.000 faglærte på arbejdsmarkedet. Med højkonjunktur og godt gang i byggeriet rundt omkring i Danmark risikerer vi at bringe det økonomiske opsving i fare, hvis vi ikke har den nødvendige arbejdskraft til rådighed – nu som i fremtiden.

Danmark står overfor en stor mangel på talenter
Det giver rigtig god mening, at vi alle seriøst overvejer muligheden for at uddanne endnu flere lærlinge i virksomhederne og på den måde tager et medansvar for, at der også på sigt er dygtige, faglærte håndværkere m.fl. på det danske arbejdsmarked.

Erhvervsuddannelserne gennemføres efter vekseluddannelsesprincippet, hvor de studerende gennemfører en del af uddannelsen på erhvervsskolen og en del i praktik i en virksomhed. Faktum er dog, at alt for få vælger at tage en erhvervsuddannelse, og alt for få elever kommer i praktik.  Derfor er der igangsat flere forskellige initiativer, der skal sikre, at vi kan tiltrække og uddanne dygtige, faglærte håndværkere til erstatning for de ældre årgange, som forlader arbejdsmarkedet i de kommende år.

Praktikplads-AUB
Mange virksomheder har tradition for at uddanne lærlinge og elever.  Det nye er, at fremover får virksomheder, der er omfattet af Praktikplads -AUB-ordningen et mål for, hvor mange elever og lærlinge, de skal ansætte inden året er gået. Virksomheder, der overstiger deres mål for elever og lærlinge, kan få en bonus. Virksomheder, der ikke lever op til deres mål, skal betale et bidrag til Praktikplads-AUB, læs en bøde. Det handler altså om at uddanne flere elever og lærlinge end tidligere.

Forstå ordningen på to minutter

Som virksomhed skal du være godkendt som praktikvirksomhed.  Og når du opretter nye lære- og praktikpladser, kan du kontakte den lokale erhvervsskole, lave dit eget stillingsopslag og/eller slå din stilling op på Praktikpladsen.dk, som er et mødested for virksomheder og elever. Hvis en plads ikke er fyldt ud i løbet af tre måneder, kan virksomheden få reduceret deres økonomiske bidrag til ordningen.

Kritik fra virksomhederne
Tal for Undervisningsministeriet viser, at mange virksomheder har taget budskabet til sig, og i april 2018 er der oprettet 2.847 nye praktikpladser, eller godt 9% flere end i april 2016. Alligevel møder aftalen kritik fra virksomhederne.

Vi skal selvfølgelig alle løfte i flok, men vi skal samtidig tilstræbe en bred og fair løsning, som tager hensyn til virksomhedernes forskellighed i størrelse og muligheder for at uddanne lærlingene på et forsvarligt højt fagligt niveau. Hvis ikke den enkelte virksomhed kan give lærlinge tilstrækkelige opgaver og udfordringer undervejs i deres læretid, så risikerer vi at få uddannet lærlinge med for dårligere kvalifikationer. Og det kan ingen være tjent med. Den bekymring deler Berit Lambertsen fra AML ENTREPRISE ApS i det nordlige Odense.

”Vi er et mindre fynsk firma med omkring 30 ansatte. Vi beskæftiger os med bl.a. service af gartnerier, mindre anlægsopgaver samt nedbrydning. Det er alle opgaver, der fortrinsvis udføres af ufaglærte.  Vi har…. både en landmand, en væksthusgartner, en skrædder og en skomager iblandt vores ansatte.  De eneste, der arbejder indenfor det område, de er uddannet til, er vores bogholder og vores mekaniker. Det er funktioner, hvor der indtil videre ikke er behov for mere end en ansat.  Alle andre opgaver vi udfører, kræver som oftest sidemandsoplæring og er således ikke afhængig af tidligere eller anden faglig uddannelse.

Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan vi skal kunne tilbyde en elev et elevforløb, hvor der kommer et kompetent, veluddannet ungt menneske ud i den anden ende, som kan siges at være udlært inden for et bestemt fag. Vi har jo ikke behov for endnu en skomager eller skrædder!”Berit Lambertsen, AML Entreprise

Ordningen belønner ikke virksomheder, der allerede gør et stort stykke arbejde med at skabe praktikpladser, da bonusordningen ikke fungerer bagudrettet, men udelukkende gælder etableringen af nye pladser.

Med denne nye ordning forpligtes virksomheder derfor til at tage et vist antal lærlinge, afhængig af hvor stor virksomheden er. Omkring 43.500 virksomheder står til at blive straffet økonomisk, hvis de ikke skaber flere praktikpladser, og for hver manglende praktikplads koster det virksomheden 27.000 kr.

Der mangler klart overblik over virksomhedernes muligheder
Mange virksomheder mangler imidlertid overblik over Praktikplads- AUB-ordningen. Målet er nemlig ikke kun at skabe økonomiske incitamenter, det er også at forsøge at få virksomheder til at tænke anderledes og tage en elev ind til at varetage andre områder, såsom regnskab, kantine eller lager.

Derudover er der mulighed for, at en lille virksomhed kan dele en praktikant med en anden lille virksomhed. Alternative måder at gribe praktik- og lærlingemanglen an på kan vise sig at være en effektiv måde at løse den nye udfordring på for mange virksomheder. I den forbindelse er der bl.a. hjælp og vejledning  at hente på den lokale erhvervsskole.

Direktør på Syddansk Erhvervsskole, Lars Bregnehøj Hansen, påpeger, at erfaringen fra Syddansk Erhversskoles virksomhedskonsulenter er at forholdsvis få virksomheder bliver økonomisk ramt af AUB-ordningen. fordi de har for få lærlinge. Derimod vil langt flere virksomheder risikere at blive ramt af mangel på faglærte i fremtiden og de derfor mister indtjening.

”Det bedste råd vi kan give virksomhederne er, at de bidrager til at deres branche får uddannet så mange faglærte som muligt. Det vil vi gerne bidrage til. Syddansk Erhvervsskole arbejder derfor på, hvordan vi kan bidrage til at flere unge får lyst til at vælge en faglært uddannelse.”
Lars Bregnehøj Hansen, direktør, Syddansk Erhvervsskole

Lars Bregnehøj Hansen opfordrer virksomhederne til at benytte sig af de virksomhedskonsulenter, erhvervsskolerne har tilknyttet, så virksomhederne kan tilgå AUB-ordningen bedst muligt.

”Vi har desuden et mål om, at alle virksomheder kan få de lærlinge de har behov for. Ud over arbejdet med at tiltrække flere elever, er vi derfor i gang med at gennemføre en række tiltag, så virksomhederne oplever skolen mere serviceminded og mere udadvendt. På denne måde kan vi hjælpe de fynske virksomheder med deres behov for faglærte. Det er efter vores opfattelse et langt større problem end AUB-ordningen, der pt. ser ud til at ramme et mindre antal virksomheder.

Vi vil meget gerne hjælpe de virksomheder, der måtte blive ramt af AUB-ordningen med at vores virksomhedskonsulenter kommer på besøg og fortæller om hvilke fordele man har ved at ansætte lærlinge. Dermed kan virksomhederne få øget indtjening gennem sin lærling frem for et forhøjet AUB-bidrag.

Lars Bregnehøj Hansen, direktør, Syddansk Erhvervsskole

Albani: Tillid starter hos ledelsen – det er noget vi opbygger sammen

I dagens Danmark er tillid en forudsætning for overhovedet at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Det har ændret måden, man driver bryggeri på hos Royal Unibrew.

Novo Nordisk i Odense: “Vi kommer ikke med spidse sko”

Når Stine Wolf Randrup træder op til debatten på Fynsk ErhvervsTopmøde den 30. april, bliver det med et klart budskab: Novo Nordisk er kommet til Odense for at blive – men med stor respekt for det fællesskab, de træder ind i. “Vi går ind i det her med ydmyghed. Vi ved, vi starter højt og […]

Kolster risikerer at sige nej til ordrer – tiltrækning af medarbejdere er blevet en ledelsesdisciplin

Hos Tømrer- og snedkerfirma Kolster A/S i Middelfart er der gang i hjulene. Men uden nok medarbejdere til at følge med efterspørgslen risikerer direktør Tue Christiansen at skulle sige nej til opgaver, han gerne ville tage ind. Markedet er der. Kunderne er der. Men for at kunne sige ja, kræver det folk – og dem […]

Stadil: Fremtidens lederskab kræver sult, mod og kant

Christian Stadil har altid gået sine egne veje. Han kombinerer buddhisme med benhård forretning og investeringer i startups med meditation og meningsfulde arbejdsfællesskaber. Til september gæster han Learn X, hvor han deler sine erfaringer med at lede i en tid præget af AI, innovation og strategisk usikkerhed.

Klimapraktikanter gav Danren Bogdol fremdrift og struktur

Danren Bogdol er en professionel servicevirksomhed med base i Odense, der gennem mere end 40 år har leveret rengøringsydelser til offentlige og private kunder i hele landet. Virksomheden bygger på faglighed, effektivitet og ordentlighed.

HR-netværk gav LAIT værktøjer til aktuel udfordring

Da Gert Rasmussen fra det digitale bureau LAIT i begyndelsen af året præsenterede en konkret HR-udfordring i Fynsk Erhvervs HR-netværk, gjorde han det med et klart formål: At få andres ærlige blik på situationen

Fokusér på personalet: Tidlig indsats kan skabe bedre trivsel

Flere virksomheder rykker fokus fra brandslukning til forebyggelse, når det gælder medarbejdernes trivsel. Det handler om at være tæt på, tilgængelig – og klar, før problemerne vokser sig store. Det fortæller blandt andre Betina Dich Skipper, der driver virksomheden Human Navigator.

Masterclass i strategi og innovation begejstrede deltagerne

At skabe vækst og innovation kræver tid og refleksion – en udfordring for mange virksomheder, hvor daglig drift ofte tager al opmærksomhed. Masterclass-forløbet i strategi og innovation fra Fynske Bank og Fynsk Erhverv har imidlertid givet en række fynske virksomheder en unik mulighed for at arbejde målrettet med forretningsudvikling og netværk. “Alene det at sætte […]

Titech-direktør: At sige målene højt var første skridt mod succes

Fra eltavler i kælderen til landsdækkende koncern. Ulrik Juul har altid tænkt stort – og sagt det højt. Nu er Titech Electric solgt, men han fortsætter rejsen mod endnu større ambitioner som direktør i sit livsværk

Forsker: Bestyrelsesuddannelse kan være nøglen til, at SMV’ere omstiller sig til fremtiden

Bestyrelser i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) står midt i en tid med hastige forandringer. Teknologiske fremskridt, bæredygtighed og geopolitiske ændringer kræver hurtig tilpasning

Krautwald: Nye vaner skal slå rod, før strategi bliver til virkelighed

Ifølge arbejdsmarkedsresearcher Alexandra Krautwald giver målstyring kun mening, når virksomheden ser helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.

Lokale virksomheder forholder sig til Odenses fremtid

En række lokale virksomheder greb muligheden, da Fynsk Erhverv for nylig inviterede til dialogmøde om Odense fremtidige udvikling. Anledningen var det forslag til Kommuneplan 2024-2036, som Byrådet havde sendt i høring. Også rådmand Søren Windel, adm. Direktør Erik Jespersen og byudviklingschef Karin Niemann-Christensen var mødt op for at præsentere planforslaget og lytte til virksomhedernes ønsker […]