Nyheder • 10/09/2014

Fem skarpe til Peter Zinck

Peter Zinck er medlem af bestyrelsen i Fynsk Erhverv, ejer og adm. direktør i Herman Zinck A/S samt formand for Tietgenskolens bestyrelse. Vi har stillet ham fem skarpe spørgsmål om erhvervslivet på Fyn og om hans engagement i vores organisation.

Hvem: Peter Zinck

Stilling: Formand for Tietgenskolens bestyrelse.

Branche: Detailhandelen og Tietgenskolen

Hvorfor er det vigtigt at være repræsenteret i Fynsk Erhverv?

“Fynsk Erhverv er reelt de eneste, der på tværs af brancher samler erhvervslivet på hele Fyn. Det er vigtigt for at sikre den stærkeste stemme i samarbejdet med det offentlige. Samtidig er der i Fynsk erhverv rigtig mange arrangementer og netværk, som giver inputs, og som direkte kan bruges til at øge indtjeningen i virksomhederne. ”

Hvad er de største forcer/potentialer i det fynske erhvervsliv, og hvordan skaber vi vækst?

” Der er et stort potentiale i, at virksomheder går sammen i klynger, der kan skabe fælles mål for områder og brancher. En bred ejerskare sikrer engagement.”

“Vi har på Fyn mange små og mellemstore virksomheder, der alt andet lige er hurtigere til at tilpasse sig, og det giver faktisk et kæmpe potentiale.”

Hvad er de største udfordringer for det fynske erhvervsliv?

“At vi ikke er sultne og ihærdige nok. Det er så vigtigt, at alle i ens virksomhed kender ledestjernen og har kulturen helt inde under huden samt faglig og menneskelig stolthed ved virkelig at kæmpe for de allerbedste resultater.”

“Der er desværre en tendens til, at vi på Fyn ikke altid tænker stort nok, og vi har ikke ihærdigheden til at kæmpe hårdt sammen for at nå målet. Det kræver involverende, engagerende og vedholdende ledelse. Samt modet til at sætte store ambitiøse mål, som alle, der sammen skal kæmpe mod dem, kommer til at tro på, at man kan nå.”

Kan Fynsk Erhverv som det fynske erhvervslivs egen interesseorganisation gøre en forskel for erhvervsklimaet og for de fynske virksomheder?

“Ja, det kan Fynsk Erhverv i høj grad i f.eks. relationssager, der kræver fælles fodslag. Derudover bringer Fynsk Erhverv virksomheder sammen på tværs af Fyn og på tværs af brancher. Det kan give såvel stærke synergier som fælles aftryk – f.eks det tredje spor på den fynske motorvej. Fynsk Erhverv taler f.eks. også med en klar stemme ift. en fjernelse eller nedsættelse af broafgiften på Storebæltsbroen, som virkelig er en vigtig sag for øens erhvervsliv, og generelt for en fælles fynsk indsats for at bedre erhvervsklimaet.”

Hvad er dit bedste råd til de fynske virksomhedsledere?

“Samarbejd med andre virksomheder for at løse større opgaver og nå større mål. Vær ambitiøse og involver medarbejderne aktivt. En organisation, hvor såvel medarbejdere som ledelse er involveret i udarbejdelse af strategien, står meget stærkere, da alle med hjerne og hjerte er bag strategien. Engagementet, medejerskabet og kendskabet til mål og retning giver en meget mere målrettet organisation, hvor mange flere rigtige beslutninger bliver truffet hurtigt på niveauet tættest muligt ved problemet/udfordringen/muligheden. Lav agile organisationer.”

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.