Nyheder • 23/04/2015

Fem skarpe til IT-lederen

Agidon er en IT-virksomhed, der blev grundlagt i 1994 og fra start har være Microsoft Partner med fokus på Microsoft Dynamics NAV, der er et  brugervenligt system til virksomhedsstyring. Vi har givet Agidons fynske repræsentant, Jesper Højlund, fem skarpe spørgsmål om branchen. 

Agidon startede i 1994 og er således blandt de mest erfarne virksomheder i den danske IT-branche. Agidon arbejder med økonomisystemet Microsoft Dynamics Nav og rådgiver virksomheder til, hvordan de bedst muligt implementerer og anvender det.  I dag er Agidon Microsoft Gold Certified Partner og dermed en professionel og specialiseret samarbejdspartner for deres kunder.

– Agidon er et IT-konsulenthus, der hjælper og rådgiver kunder med procesoptimering og implementering af Dynamics NAV (tidl. Navision). Vi udvikler også ovenpå de stående teknologier, men med afsæt i gennemtestet og godkendt eksisternede udviklingsværktøjer. Vores primære værditilførelse til vores kunder er et højere og bredere udbytte af standard Dynamics NAV, fortæller Jesper Højlund, der er salgschef i Agidon, virksomhedens fynske repræsentant og en del af ledelsen.

Vi har givet ham fem skarpe spørgsmål om branchen og dens vilkår, udfordringer og muligheder på Fyn.

1. Er IT-branchen væsensforskellig fra andre brancher? Hvordan?

– IT-branchen er opdelt i mange segmenter, der hver har deres unikke kendetegn. Men de kan umiddelbart inddeles i IT-konsulent virksomheder og IT virksomheder med en højere grad af fokus på udvikling af ny teknologi og softwareudvikling. Derfor er der tilsvarende også forskel på, hvordan forskelligheden kommer til udtryk i forholdet mellem IT branchen og andre brancher. Men generelt vil jeg sige, at brancheglidningen er vendt, så IT i dag i højere grad på markedsvilkår ligner andre erhverv, end det var tilfældet tidligere.

– Tidligere var IT et område behæftet med mystik og en verden, som kun få havde dybdegående kendskab til. Det skabte en brancheglidning, hvori IT fagpersoner ofte fik status af unikummer og guruer, til tider på afstand af de reelle udfordringer i virksomhederne, som de var sat til at hjælpe. IT var et nødvendigt onde for mange virksomheder, og en del fik det inkorporeret som et generelt oplevet behov for at gøre som andre.

– I dag er IT en integreret del af stort set alle virksomheder, hvor alle medarbejdere har en større eller mindre berøring med den daglige anvendelse. For IT-branchen rejser det derfor krav om proaktiv adfærd i markedet og en forventning om bidrag af værditilvækst i de projekter, vi leverer til vores kunder. I dag leverer vi ikke IT for IT´s skyld, men fordi det giver mening for de de mennesker i virksomheden, der skal bruge det til at skabe fornyet vækst.

2. Hvad er den fynske IT-branches største udfordringer?

– Der er – sådan lidt groft sagt – for mange fynske IT-virksomheder, som er lidt leverpostej. De leverer lidt af det hele, men de er ikke eksperter i noget. Sådan som branchen udvikler sig, hvor eksempelvis Microsoft med tusindvis af medarbejdere konstant bliver bedre og bedre til at lave nye gør-det-selv værktøjer for slutkunden, overlever man ikke i længden ved at kunne lidt af det hele, men ved at vertikalisere sig – ved at finde et fokusområde i sin forretning og dyrke det.

– Her er IT-branchen også meget lig andre brancher: vi får svært ved at konkurrere på prisen af masseproducerede produkter, dem kan de nok lave billigere i Asien eller andre lavtlønsområder, men vi kan i stedet specialisere os og være first movers på ny anvendelse af IT. Det er generelt også det, vi er bedst til på Fyn. Ved at samarbejde med hinanden i klynger, kan vi på den måde samle de bedste kompetencer hos hver virksomhed i stedet for alle sammen at prøve at være alting på én gang.

– Vi skal ikke bare være kreative, vi skal være innovative, som Mette Neville så rigtigt sagde det til Fynsk Erhvervs Torskegilde, og der er forskel på de to ting. At være innovativ betyder, at man formår at implementere en kreativ idé, så den hjælper med værdiskabelsen i en virksomhed. Fynske IT-virksomheder skal selv være innovative, men de skal også hjælpe deres kunder med at være innovative igennem brugen af IT. Det er det, IT er: en medspiller, ikke en modspiller, og det skal branchen være bedre til at forklare og iscenesætte for de fynske virksomheder.

3. Hvordan kan Fynsk Erhverv hjælpe IT-branchen på Fyn? Politiske sager eller andet, der kunne tages op.

– Siden IT-boblen ved årtusindskiftet og siden Stein Bagger-sagen har IT-branchen i høj grad mistet status som pålidelig investeringspartner. Der har brancher som robotindustrien og droneindustrien på mange måder overtaget teten som de højteknologiske områder, man satser på. Mange banker er blevet bange for at investere i software det seneste årti, for software repræsenterer først værdi, når den bliver anvendt, så den er svær at prissætte eksakt, og ROI viser sig først over en periode. Der kunne Fynsk Erhverv hjælpe med at tale IT-branchen op, for det er en branche med meget stort potentiale og med mange arbejdspladser, og den forsvinder ikke lige foreløbig.

– Der findes også offentlige finansieringsmuligheder igennem forskellige støtteordninger, særligt på EU-plan, men de er typisk meget tunge og komplicerede – og afskærer på den måde mange mindre IT-virksomheder. Politikerne kunne med fordel være mere opmærksomme på, hvor vigtig en generator for vækst og arbejdspladser, IT reelt set er. Væksten styres og drives i virsomhederne med baggrund i en erkendt opfattelse af historien, nutiden og forudsætninger for fremtiden (= indholdet i ERP-systemer).

4. Hvad er den største fordel ved at drive IT-virksomhed på/fra Fyn?

– Vi fungerer som nævnt tidligere især som et konsulenthus, der rådgiver vores kunder i procesoptimering, og vi har kunder over hele landet, fra Hirtshals til Rønne, så det er en stor fordel at være placeret lige midt i Danmark. Fra Odense kan vi nå langt størsteparten af vores kunder indenfor to timer.

– Vi rekrutterer nye medarbejdere fra vores egen branche, men i lige så høj grad fra de arbejdsrutiner vi sender konsulenter ud for at tale med. Det er enklere at lære en ny medarbjeder teknisk indsigt i Dynamics NAV, end det er at skulle lære en IT-kompetencestærk medarbejder virkeligheden og dagligdagen i en fynsk virksomhed. Derfor består vores konsulenter primært af medarbejdere med mange års erfaring fra daglig brug af løsningen – på den måde leverer vi IT i øjenhøjde og sætter forslag til procesoptimering i en dagligdags kontekst.

– Vi har stor fordel af at kunne rekruttere på Fyn, som både har et mangfoldigt erhvervsliv og gode, videregående uddannelser, hvorfra vi tiltrækker teknologiske ressourcer med den nyeste viden inden for deres felt.

5. Hvad er det vigtigste, en virksomhed kan gøre for at få varig succes?

– Villighed til forandring. Kort sagt. Stilstand er det samme som tilbagegang. Hvis ikke du konstant er i bevægelse, kan du ikke fastholde din værdi og din berettigelse på markedet – det gælder i alle brancher, og i IT-branchen i særdeleshed.

– I vores branche, som mange andre, går den teknologiske udvikling uhyre stærkt, og man kan ikke selv styre den. Der er man simpelthen nødt til at være på forkant med udviklingen, hvis man ikke vil sættes af. Men for at få succes er man også nødt til aktivt at opsøge de nye muligheder på markedet – og de nye muligheder, teknologien frembringer. Her gælder det igen, at man er nødt til at være innovativ for at være på forkant, og at være innovativ er et aktivt tilvalg, det er ikke noget som kommer af sig selv.

ESG-strategien er bestyrelsens ansvar – Er din SMV-bestyrelse klædt på?

Af Professor Annabeth Aagaard, Aarhus Universitet I takt med at EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) trækker virksomhederne tættere på en ny virkelighed, står danske SMV’er over for en afgørende transformation. CSRD kræver, at store virksomheder systematisk rapporterer på en lang række ESG-parametre, herunder deres samlede CO₂-aftryk. Dette indebærer ikke blot deres egen udledning (Scope […]

Direktør Jytte Reinholdt forlader Fynsk Erhverv i 2025

Efter 17 år som direktør har Jytte Reinholdt meddelt Fynsk Erhvervs bestyrelse, at hun ønsker at overlade stafetten til en ny direktør i løbet af 2025. Beslutningen vil først træde i kraft, når en passende afløser er fundet. “Under Jytte Reinholdts ledelse har Fynsk Erhverv gennemgået en markant udvikling. Organisationen og bestyrelsen er blevet professionaliseret, […]

Revy-ejer: “Jeg er vant til at skabe noget ud af ingenting”

Lars Arvad er direktør og ejer af Odense Sommerrevy, en af Danmarks førende revyer. Virksomheden drives i dag med en professionel bestyrelse og et strategisk fokus, der sikrer både kunstnerisk og økonomisk succes. Lars Arvad har selv haft en central rolle i udviklingen, fra at stå for alt i starten til at samarbejde med erhvervsfolk, […]

Nytårskur og boblende netværk

Til årets nytårskur i Fynsk Erhverv var huset fyldt med engagerede medlemmer, der kom til en inspirerende eftermiddag fyldt med netværk, videndeling og spændende oplæg om det nye års muligheder og udfordringer for erhvervslivet. Bestyrelsesleder Henrik Neelmeyer bød velkommen og satte ord på nogle af de muligheder, 2025 kan bringe for erhvervet. Direktør Jytte Reinholdt […]

Nytårshilsen 2025

Når vi siger farvel til 2024 og byder 2025 velkommen, er det en oplagt anledning til at reflektere over året, der er gået, og se fremad mod de muligheder og udfordringer, der ligger foran os.

Flere fynske virksomheder står foran et generationsskifte

Behovet for generationsskifte blandt små og mellemstore virksomheder har aldrig været større, fordi mange ejere nærmer sig pensionsalderen, samtidig med at flere ejere allerede sælger deres livsværk, når de er 45-50 år gamle.

Lokal vidensdeling driver udviklingen af HR-rollen

HR har en unik mulighed for at tage en endnu mere aktiv rolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige organisationer. Og det er præcis, hvad virksomhederne i Fynsk Erhvervs HR-netværk gør. Fynsk Erhvervs HR-netværk er vi ikke bare med på sidelinjen – vi er med til at sætte kursen. HR er ikke blot en støttefunktion eller […]

Videnforum: Adgang til ny viden i et fortroligt forum

Fynsk Erhvervs Videnforum har siden 2022 tilbudt erhvervsledere en unik platform for strategisk sparring, videndeling og personlig udvikling. Her mødes ledere fra forskellige brancher i et fortroligt rum, hvor konkrete problemstillinger bliver diskuteret, erfaringer bliver delt, og nye løsninger bliver skabt. Møderne er professionelt faciliteret og sikrer, at deltagerne får konkrete redskaber, inspiration og løsninger […]

Lars Bak: Samtaler på cyklen er noget særligt

Ifølge eks-pro Lars Bak, så er cykelture perfekte til at lære hinanden at kende. Og kombinationen af cykling, erhvervsliv og personlig udvikling er det perfekte match.