Nyheder • 09/05/2014

Fem skarpe til formanden

Mød medlemmerne i Fynsk Erhvervs bestyrelse

Fynsk Erhvervs bestyrelse består af driftige erhvervfolk fra det fynske erhvervsliv.  Mød dem én for én her i de kommende uger.

HVEM: Finn Buus Nielsen, Formand i Fynsk Erhverv

STILLING: Adm. direktør i Skako Group A/S

BRANCHE: Industri

Du er bestyrelsesformand i Fynsk Erhverv. Hvad er de vigtigste sager på den erhvervspolitiske agenda i Fynsk Erhverv?

– Vi har et skarpt fokus på den fynske  infrastruktur og på erhvervsklimaet  i de fynske kommuner. Vi vil gerne have lettet omkostningstrykket på virksomhederne, så vi kan klare os i den hårde konkurrence.   Men det er også meget vigtigt, at de fynske virksomheder kan tiltrække og fastholde velkvalificerede medarbejdere og ledere og få tilført ny viden og ekspertice  til virksomhederne.  Derfor betyder bl.a. kvalitet og fleksible åbningstider i de kommunale dagpasningsordninger også noget for virksomhederne.  Endelig er vi optaget af at få skabt en servicekultur i den offentlige sektor, så virksomhederne oplever, at de bliver taget godt imod og får en hurtig og kompetent betjening, når de henvender sig.

Hvad er de største forcer/potentialer i det fynske erhvervsliv? 

– Vi skal hele tiden blive bedre til at omstille os – og til at søge ny viden og indgå i samarbejde med både vidensinstitutioner og andre virksomheder.  Se f.eks. på, hvad der allerede er skabt på Lindø-området.  Her er nogle unikke rammer for de maritime erhverv, og en række virksomheder har dygtigt fået opbygget gode forretninger her, og det trækker flere med sig.   På den måde bliver samarbejderne værdiskabende og virksomhederne opnår tilsammen en kritisk masse, der giver dem nogle større muskler at spille med.

Hvad er de største udfordringer?

– At få skabt et stærkt fynsk kraftcenter i lighed med Trekantsområdet , der kan være attraktivt både for eksisterende virksomheder og vækstiværksætterne. 

Kan Fynsk Erhverv gøre en forskel for erhvervsklimaet og for de fynske virksomheder?

– Ja, helt bestemt. Vi har en god kontakt til beslutningstagerne og ikke mindst til de fynske folketingspolitikere.  Vi bringer virksomhedernes udfordringer ind i debatten, og der bliver lyttet til os.

Hvad er dit bedste råd til de fynske virksomhedsledere?

– Jeg synes det er vigtigt, at man som virksomhedsleder prioriterer at deltage aktivt i de forskellige erhvervsnetværk og -organisationer, hvor man møder andre virksomhedsledere.  Det er meget inspirerende at høre, hvordan andre tackler sine udfordringer og opsøger mulighederne.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.