Nyheder • 05/03/2015

Fem skarpe til enkeltmandsvirksomheden: CR Management

Mange fynske virksomheder består af én enkelt ansat: ejeren, og for den type virksomhed er der en række unikke udfordringer og muligheder. Vi har givet fem skarpe spørgsmål til Carsten Rosendal, som driver virksomheden CR Management APS.

CR Management er en enkeltmandsvirksomhed fra Odense, som rådgiver virksomhedsejere og ledere i at udvikle deres virksomhed, sikre deres fremtid og forbedre deres økonomiske resultater – enten som konsulent eller bestyrelsesmedlem, eller som projektleder på f. eks. it- og forretningsudviklingsplaner.

Virksomheden er etableret og drevet af Carsten Rosendal. Vi har stillet ham fem skarpe spørgsmål om, hvordan det er at drive en enkeltmandsvirksomhed på Fyn.    Crm_Logo

Hvad er den største udfordring ved at være en enkeltmandsvirksomhed?

– Det må være, at man skal være disciplineret, forstået på den måde, at man skal evne at sætte sig selv i gang, fortæller Carsten Rosendal.

– Mange har den opfattelse, at man som enkeltmandsvirksomhed er meget alene og må mangle kolleger. For mig har det dog ikke været en udfordring at arbejde som en én-mands hær med strategi og forretningsudvikling, idet jeg hovedsageligt arbejder ude i kundevirksomhederne, i nogle tilfælde i længere perioder, hvor jeg glider fint ind i organisationen, blot som en tidsbegrænset deltidsressource.

Hvad er den største fordel ved at være en enkeltmandsvirksomhed?

– Har man tidligere arbejdet i større organisationer, er det meget anderledes at starte for sig selv; det er en helt anden arbejdsstil. Som enkeltmandsvirksomhed er friheden og fleksibiliteten nok den største fordel, og herudover er der variationen i de brancher og virksomhedstyper, som mit arbejde med strategi og forretningsudvikling bringer mig ind i.

Har du planer om at ansætte flere og/eller øge din omsætning i fremtiden?

– Jeg har ingen planer om at ansætte medarbejdere. Til gengæld vil jeg gerne arbejde sammen med tilsvarende konsulenter på større opgaver.

– Derimod håber jeg selvfølgelig på gennem mit virke ude i kundevirksomhederne, at de vil blive mere konkurrencedygtige og dermed øge omsætningen og beskæftigelsen.

Hvordan synes du, det er at drive virksomhed på Fyn?

– For min virksomhed er vilkårene fine med en central placering i landet og en god infrastruktur.

– Generelt set føler jeg, at rammevilkårene for erhvervslivet er gode, men det er tankevækkende, at det gennem årene ikke har været muligt at fastholde de lidt større industrivirksomheder, Fyn var kendt for tidligere.

Hvad er det vigtigste, en virksomhed skal gøre for at få varig succes?

– Her vil jeg ikke tøve med at svare: Udarbejd en strategiplan, der, baseret på grundige analyser og beslutninger, fortæller, hvor man ønsker virksomheden skal være om tre til fem år og oplister de nødvendige strategiske initiativer. Gennemfør herefter disse initiativer, så virksomheden når sin vision og sine mål.

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.