Nyheder • 24/09/2015

Fem skarpe til direktøren for boldklubben

Boldklubben Marienlyst fra Odenses Skibhuskvarter er byens femteældste klub. Vi har stillet fem skarpe spørgsmål til Jens Martinus Pedersen, der har været adm. direktør for Marienlyst siden 1. april i år. 

Boldklubben Marienlyst blev oprettet i 1922 i Skibhuskvarteret i Odense og har igennem årene spillet fodbold lige under de allerbedste rækker i Danmark. Siden 1976 har klubben haft Marienlystcenteret, hvor der både er motionscenter, cafeteria, mødelokaler med plads til at afholde messer og meget andet.

1. april i år blev Jens Martinus Pedersen direktør for klubben. Han er uddannet økonom og var tidligere direktør i sit eget firma, der rådgav elitesportsklubber.

Vi har stillet ham fem skarpe spørgsmål om at være direktør i en speciel branche.

1. Hvordan er det anderledes at være direktør for en boldklub ift. at være i ’det almindelige’ erhvervsliv?

– Den største forskel er den eksponering, som følger med. Du er ikke alene direktør for en gruppe medarbejdere, du er også direktør for de mange medlemmer og fans, der er i og omkring klubben. Og der er væsentlig mere opmærksomhed fra pressen og andre aktører. Der er derfor også rigtig mange, som har en holdning til dig som leder, men jeg finder det ret befriende, for hvis du er oprigtig og ægte i alle henseender, så er det faktisk ikke så svært. På den måde kræver jobbet en stor grad af personlig afklarethed, fortæller Jens Martinus Pedersen.

2. Hvad er de fynske/danske boldklubbers største udfordring i dag?

– Det er at følge med de krav, som er til øget professionalisering af både den sportslige sektor og selve organiseringen af klubberne på den ene side og på den anden side at være favne bredden. Det er på mange måder to modsatrettede interesser, som man kan vælge at forene eller adskille. Jeg tror på, at der er en vej til at forene bredde og elite, og det er det, vi arbejder på i Marienlyst uden at kannibalisere organisationen.

3. Hvad er de største fordele ved at drive boldsklub på Fyn?

– Tænker på man på Marienlysts placering – både geografisk og sportsligt – så er vi jo med, hvor det sker. På fodboldfronten er der stor bevågenhed om vores fodboldhold, hvor vi nærmest ugentlig er i infight med et andet fynsk hold. På volleyball-siden er vi også beriget af stor interesse og lokale fynske opgør. Det er klart en fordel rent eksponeringsmæssigt og skaber en fin interesse for sport. SIKO gør også et godt arbejde for at hjælpe klubberne videre, og her kan man f.eks. søge midler til sportssamarbejder med eksempelvis skoler.

4. Hvordan kan Fynsk Erhverv hjælpe de fynske boldklubber? Politiske sager eller andet, der kunne tages op.

– Jeg tror faktisk, erhvervslivet kunne få hjælp fra boldklubberne. En af de tungeste årsager til, at jeg satte mig i direktørstolen, var, at jeg som virksomhedskonsulent så den ene virksomhed efter den mangle passion – på alle niveauer. Glæde og gejst var erstattes af politisk snak, elendige processer og stress. Der var ganske enkelt for lidt mod, humør og ‘just do it’-attitude, og det blev jeg træt af. Derfor kunne det være godt, hvis vi kunne udvikle miljøer for virksomheder, som har brug for energi og drive til at udvikle nye produkter og tænke innovativt i samarbejde med klubberne rundt om på Fyn.

– Jeg så gerne, at Marienlystcentret også var et sted for entreprenørskab og udvikling. For mig at se så er sporten ideel til at udvikle netop disse kompetencer. Det kræver dels, at virksomhederne er åbne for muligheden, og at politikerne ikke var så berøringsangste over for klubberne.

5. Hvad er det vigtigste, en boldklub kan gøre for at få varig succes?

– Det korte svar er at gøre det rigtige rigtigt. For at kunne det, må man vide, hvad det rigtige er. Jeg tror på, at alle ved, hvad der dybest set er rigtigt for dem selv, men er det nu også rigtigt for sidemanden? Den afstemning er vigtig på banen og i fælleskabet, men også som leder af en boldklub, hvor der er så mange interessenter. Vi skal vide, hvorfor vi gør, som vi gør. Man kan også kalde det at være målorienteret, men med respekt for at andre har andre prioriterer. Kunsten er at få det hele til at spille sammen.

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.