UniBio A/S er en biotek-virksomhed med hovedsæde i Odense, som producerer produktet UniProtein®. UniBio har indledt processen for at blive blevet børsnoteret i London, hvor de vil rejse kapital til at etablere storproduktion. Vi har stillet adm. direktør Henrik Busch-Larsen fem skarpe spørgsmål om branchen og om de fynske erhvervsforhold.
UniBio arbejder med fermenteringsteknologi, hvormed metan kan omdannes til protein. Mange steder afbrændes metan uden at blive udnyttet, og med stigende befolkningstilvækst og større efterspørgsel efter kødprodukter bliver protein en mangelvare i fremtiden. UniBios teknologi muliggør en afkobling af proteinproduktion fra landbrug og fiskeri, hvilket kan aflaste bl.a. landbrugsarealer, som så kan anvendes til fødevareproduktion i stedet for foderproduktion.
UniBio har hovedkontor i Odense og forsknings- og udviklingsaktiviteter på DTU i Lyngby og har i dag ni ansatte.
Unibio A/S har netop forladt den københavnske fondbørs til fordel for en børsnotering i London. Odense-virksomheden oplevede kun lille interesse for investeringer i Danmark og satser nu istedet på at finde 150 millioner kroner i England til at etablere storproduktion af proteiner.
Vi har stillet adm. direktør Henrik Busch-Larsen fem skarpe spørgsmål om branchen og om de fynske erhvervsforhold:
1. Hvordan er biotek-branchen forskellig fra andre brancher? (Skal man f.eks. som leder helst have en bestemt naturvidenskabelig/håndværksmæssig baggrund? Og er der særlige udfordringer forbundet med at være leder for højtuddannede medarbejdere?)
– Jeg mener ikke, at man som leder nødvendigvis behøver en specifik naturvidenskabelig baggrund i biotek-branchen. Det kan naturligvis ikke skade, og en god forståelse for din branche og marked er en klar forudsætning for succes. Jeg har derfor naturligvis brugt meget tid på at forstå teknologien, vi arbejder med, både det mekaniske og det biokemiske. I sidste ende drejer ledelse om at skabe et godt team, fagligt og samarbejdsmæssigt, og det synes jeg, er lykkes i UniBio.
– Ift. de højtuddannede medarbejdere synes jeg, at det er et spørgsmål om ordentlig ledelse. Man skal skabe nogle arbejdsmæssige rammer, alle kan trives med. De fleste af vore ansatte kommer fra et universitetsmijlø, hvilket er lidt anderledes end i mange andre dele af det private erhvervsliv. Det kan være en udfordring, men ikke en af de store.
2. Hvad er den fynske/danske biotek-branches største udfordringer i dag? (Er det f.eks. for besværligt at lægge højteknologisk produktion på Fyn/i Danmark?)
– Adgang til kapital er en rigtig stor udfordring. Vi arbejder inden for en branche, hvor kapitalbehovet er stort, men hvor investorerne også skal have god tålmodighed. Til gengæld så er den potentielle gevinst også høj.
3. Hvad er de største fordele ved at drive biotek-virksomhed på Fyn?
– Det er et svært spørgsmål, og jeg synes personligt, det er svært at drive en biotek-virksomhed på Fyn. Jeg er f.eks. i København to-tre gange ugentligt, og man drages desværre i den retning for at få tingene til at ske. De lokale politikeres fokus på at skabe de fysiske rammer for industriproduktion kunne være bedre, og man kunne f.eks. lære noget af Kalundborg, der har skabt et visionært samarbejde med kommunens biotekvirksomheder, heriblandt Novo Nordisk og Novozymes.
4. Hvordan kan Fynsk Erhverv hjælpe den fynske biotech-branche?
– Ved at skabe fokus og opmærksomhed. Hvis politikerne ønsker os, så skal rammeforholdene være på plads. Rent administrativ kan vi placere os hvor som helst, men ifm. etablering af industriel produktion har vi ganske få valgmuligheder i Danmark.
5. Hvad er det vigtigste, en virksomhed kan gøre for at få varig succes?
– Man skal kende sit marked og løbende holde øje med, om forretningsmodellen passer til markedsforholdende. UniBio har gennem flere år været bundet op på en forretningsmodel, hvor vi var afhængig af en udenlandsk partner. Efter det forhold blev løst, og forretningsmodellen revurderet og ændret, har vi kunne tiltrække kapital til at komme videre med forretningen. Desværre er størstedelen af kapitalen pr. dags dato kommet fra udenlandske investorer.
Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer
Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.
Det fynske Vækstbarometer 2025
Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.
Bæredygtighed når vinden vender
I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.
