Nyheder • 17/09/2015

Få Danmarks største computer til at beregne de bedste løsninger for din virksomhed

Har jeres virksomhed et problem? Det problem, I altid ender med at lave en lappeløsning på, fordi det virker for stort og for uløseligt? SDU Supercomputer Challenge er en konkurrence, hvor studerende fra ungdomsuddannelserne dyster om at få lov til at køre deres løsninger af en række virksomheders problemer på SDU’s supercomputer; Abacus 2,0.

SDU og Matematikforeningen Logimondo samarbejder med A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond om SDU Supercomputer Challenge: en konkurrence, der bringer studerende ved de fynske ungdomsuddannelser og firmaer med svære problemer sammen om at finde intelligente løsninger – ved hjælp af SDU’s nye supercomputer, ABACUS 2.0. 

Hvis jeres virksomheds problem bliver kåret som et af de tre vinderprojekter, vil det betyde, at I får gratis køretid på Danmarks største supercomputer til en værdi af op imod 1. mio. kr. Efter projektet er afsluttet, vil I derfor stå med en klar viden om, hvordan problemet i jeres virksomhed løses og bearbejdes.

Selv hvis I ikke vinder, har I opnået en større indsigt i, hvordan jeres problem kan håndteres, og hvordan I kan arbejde videre med løsningen.

– Idéen udspringer af, at jeg gerne ville finde nogle rigtige og konkrete problemstillinger fra den virkelige verden at regne på fortæller Peter Bækgaard Madsen fra Institut for Matematik og Datalogi på SDU til Fynsk Erhverv og fortsætter:

– Svære ting er ofte ikke svære; de tager bare lang tid. ABACUS er 10.000 gange hurtigere end den computer, du har stående på dit bord, og det er det, der gør den interessant. Hvis du får den relevante information på meget kort tid, så kan du bruge den til noget. Hvis computeren skal stå og regne alle variable ud i tre år, hvilket jeg selv har prøvet i et projekt, jamen hvad skal man så lave i mellemtiden? Det er hastigheden, der er afgørende.

Peter Bækgaard Madsen forklarer, at det er meget svært på forhånd at afgøre, hvilke problemer supercomputeren kan hjælpe en virksomhed med, så det derfor er nødvendigt for interesserede at ringe til ham og få en snak om, hvad der er muligt, og hvad der ikke er.

– Men som eksempel hjælper computeren med at lave en præcis befolkningstælling af Danmark lige fra tiden, hvor vi begynder at have troværdigt data fra kirkebøger og indtil Danmarks Statistik begynder at føre tilsyn. Men man kunne også forestille sig grundige kundeanalyser, beregninger af byggeprojekter eller noget helt andet, hvor supercomputerens kapacitet kan bruges til at beregne et resultat, der kan anvendes, forklarer han.

Forløbet:

I samråd med projektleder, Peter Madsen, diskuterer I, om problemet har potentiale til at kunne løses ved hjælp af en
supercomputer og aftaler problemets omfang. Herefter bliver I inviteret til den første workshop i forløbet, der finder sted
torsdag 5. november 2015, hvor I præsenterer problemet for studerende fra ungdomsuddannelserne på en messe, hvor de efterfølgende kan byde ind med ønsker til, hvilke problemer de gerne vil være med til at løse.

Efter messen inddeles de studerende i mindre grupper, som i de efterfølgende måneder får tilbudt vejledning fra universitetet, ligesom jeres virksomhed forventes at investere tid og ressourcer i jeres studerende, så de bliver klædt på, til at arbejde med jeres problem. Projektet løber over et år, og ved den afsluttende del af konkurrencen vil et dommerpanel sidde klar til at vurdere og bedømme, hvilke tre projekter, der vinder SDU Super Computer Challenge og dermed får lov til at køre deres løsninger på Abacus 2,0.

Med prisen følger også 25.000 kr., til hver af grupperne til deling blandt de studerende.

Tilmeld din virksomhed

Alle løsninger i SDU Supercomputer Challenge er open source, og I har derfor fri mulighed for at benytte de beregninger, der kommer ud af konkurrencen. Men det betyder også, at I skal være forberedte på at dele al viden åbent.

Eksemplerne på, hvad supercomputeren kan bruges til, er mange. Det kan være analyse af menneskelig flokadfærd eller beregning af energieffektivitet i en kompliceret produktionskæde eller noget helt tredje, som netop er det jeres virksomhed har brug for at undersøge. Det er kun fantasien, der sætter grænser for problemets karakter.

Vil I tilmelde jer SDU Supercomputer Challenge, eller vil I høre mere, så kan i kontakte projektleder Peter Madsen på tlf. 28 83 62 95 eller skrive til ham på peter@logimondo.dk, og booke ham til at komme at fortælle mere om SDU Supercomputer Challenge.

Læs mere på: www.sdu.dk

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.