Nyheder • 20/11/2015

EU Funding – det skal du vide

Mandag aften holdt Fynsk Erhverv og South Denmark European Office et seminar om EU-funding på Strøjer Tegl ved Assens. Det blev en spændende dag med væsentlig information om mulighederne for finansiering igennem EU, et spændende oplæg om digitaliseringens revolutionerende potentiale de kommende 20 år og en rundvisning på Danmarks største samling af klassiske biler.

Fynsk Erhverv og South Denmark European Office (Det Syddanske EU-Kontor) afholdt mandag aften seminar om muligheden for EU-funding til små- og mellemstore virksomheder. Rasmus Anker-Møller, direktør for Det Syddanske EU-Kontor, holdt oplæg om de forskellige muligheder for at få del i de meget omfattende midler, EU udsteder til erhvervsfremme for små- og mellemstore virksomheder.

Mere specifikt fortalte direktør Rasmus Anker-Møller om ’Horizon 2020’, der er den paraply, hvorunder EU udsteder 77 milliarder Euro til erhvervsstøtte mellem 2014 og 2020.

Midler fra Horizon 2020 gives til udvikling, forskning og innovation i private og offentlige virksomheder og organisationer.

– Midlerne gives til organisationer, som beskæftiger sig med grundforskning, med nye teknologier og med samfundsudfordringer, fortæller Rasmus Anker-Møller og fortsætter:

– Der er tre steder, man kan søge: SMV Instrumentet, Fast Track to Innovation og Eurostars.

– SMV Instrumentet uddeler 353 mio. Euro i 2016 og har som noget nyt ansøgningsfrist hvert kvartal i stedet for én gang om året, og der er som noget andet nyt intet krav om, at virksomheder skal samarbejde på tværs af landegrænser. SMV Instrumentet giver op til 70 procent tilskud til SMV’ers innovative markedsmodningsprojekter. Der er fokus på nyhedsværdi, markedspotentiale og mulighed for gennemførsel.

– Fast Track to Innovation støtter også innovative markedsmodningsprojekter med op til 70 procent, men her er det et krav, at minimum tre aktører2 fra tre lande samarbejder.

– Eurostars gives til projekter ledet af forskningsudførende SMV’er. Ordningen giver op til 60 procent tilskud til forskning, udvikling og demonstration – maks. €500.000 til danske deltagere/projekter. Det er et krav, at mindst to aktører fra to lande samarbejder.

Rasmus Anker-Møller fortæller, at der er en række kendetegn ved de virksomheder, som får del i EU’s midler.

– Det er stor nyhedsværdi, stort markedspotentiale, og ofte, men ikke altid: Europæisk samarbejde, og så skal projektet hjælpe EU med at opnå sine målsætninger: vækst, jobs, renere energi og miljø, bedre velfærd osv. Dvs., at projekterne skal have stort potentiale og en realistisk mulighed for at indfri det.

Et fynsk eksempel er værftet Tuco Marine Group fra Faaborg, som fik støtte til at udvikle særlige miljøvenlige letvægtsbåde.

Kontakt Det Syddanske EU Kontor, hvis du har planer om at ansøge. De vil kunne rådgive med ansøgningen og forklare nærmere om mulighederne.

Tilskud til røgsniffende droner
Bettina Knudsen fra virksomheden Explicit var til stede på aftenen for at fortælle om deres erfaringer med EU-funding.

Explicit laver teknologi, som overvåger emissionstal fra skibe – enten via droner eller helikoptere. Nye regler kræver, at skibe anvender renere brændstoffer, men der er massivt svindel på området. Explicits teknologi kan ’sniffe’ sig frem til, om skibe overholder reglerne, ved at flyve hen over skibenes skorstene.

Bettina Knudsen gav følgende, overordnede råd til alle, som overvejer at ansøge om EU-funding:
Horizon 2020-2 Horizon 2020

 

– Vi var overraskede over, hvor prestigefyldt det er at få EU-funding. Det ses som et kvalitetsstempel. Det er heller ikke så svært at skrive en ansøgning, som man kan forledes til at tro. Men det foregår på engelsk, og det er helt essentielt, at man får andre til at læse ansøgningen igennem, før man sender den, fortæller Bettina Knudsen og fortsætter:

– Man skal passe på, at man ikke bliver for teknisk i sin ansøgning. Man skal skrive til generalisten, ikke til teknikeren. Ens mor skal kunne forstå ansøgningen. Og så skal man lægge vægt på, hvordan projektet gavner og giver værdi ift. EU’s målsætninger og på, hvor realistisk, det er at gennemføre projektet.

 

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.