Det første år med adgangskrav på de danske erhvervsskoler er nu igang, og indtil videre er Lars Bregnehøj, direktør for Syddansk Erhvervsskole, begejstret for tiltaget: “Det sender et vigtigt signal om, at det kræver noget at tage en erhvervsuddannelse,” siger han.
Erhvervsskolereformen blev vedtaget sidste år af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Et af hovedpunkterne i reformen var adgangskrav til erhvervsskolerne.
Daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) sagde dengang til TV 2 News, at hun var begejstret for aftalen og det brede forlig.
– Det er en stor ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne. Den gør en kæmpeforskel og løfter kvaliteten på det faglige niveau, fortalte hun.
På Syddansk Erhvervsskole har man taget hul på første år med reformen, og allerede nu kan man se ændringer.
– Det endelige optag er ikke færdiggjort endnu, men det tyder på, at vi får omkring 10 procent færre ind i år, fortæller Lars Bregnehøj, direktør for Syddansk Erhvervsskole, til Fynsk Erhverv.
– Vi har haft ca. 100 til optagelsesprøve, og 28 har modtaget ekstra undervisning i tre uger henover sommeren, så de kan kvalificere sig til optagelsesprøven. Det er særligt kravene til matematik, der har voldt problemer, siger han.
– Men de har været enormt motiverede og glade for undervisningen. Det er virkelig en god mulighed for dem.
Bedre de møder kravene tidligt
Syddansk Erhvervsskole opstod som en fusion mellem Odense Tekniske Skole og Vejle Tekniske Skole i 2008, som hver har mere end 150 års erfaring i at uddanne unge danskere. Den er med 5.600 elever Danmarks største tekniske skole, men vil altså skrumpe med nogle hundrede elever i år som følge af erhvervsskolereformen.
Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, fortæller Lars Bregnehøj.
– Mange af de unge mennesker, som ikke klarer optagelseskravene, kommer fra 9. klasse og kan nå at rette op på det i 10. Desuden er det også kun her på første årgang, kravene kommer som noget nyt for de ældste folkeskoleelever – dem der går i 7. klasse nu, de kender jo til de nye forhold, siger han og fortsætter:
– Vi synes, det er en god ting, der er krav allerede fra optaget af. Det sender et signal om, at det kræver noget at tage en erhvervsuddannelse.
Brancherne stiller krav
Lars Bregnehøj forklarer, at uddannelserne på Erhvervsskolerne sætter både boglige og tekniske krav og kræver dedikation og fokus. Og det kommer eleverne under alle omstændigheder til at mærke.
– Kravene på vores hovedforløb sættes i samarbejde med de brancher, forløbene retter sig mod. De krav er der altså af en årsag; der er brug for kundskaber ude i det virkelige liv. Derfor er det positivt, at den nye reform sigter mod at styrke fagligheden, bl.a. gennem optagelseskrav. Vi bakker op om reformen, slutter Lars Bregnehøj.
Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer
Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.
Det fynske Vækstbarometer 2025
Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.
Bæredygtighed når vinden vender
I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.
