Nyheder • 14/09/2017

Danmarks første dynamiske ruderanlæg er nu klar syd for Odense

Den 17. september åbner Vejdirektoratet den ombyggede til- og frakørsel 52 syd for Odense som Danmarks første dynamiske ruderanlæg. Vejdirektoratet forventer, at det nye anlæg bliver til stor glæde for trafikanterne.

​Der er lagt op til intet mindre end en Danmarkspremiere syd for Odense den 17. september. Her kan trafikanter til og fra den Fynske Motorvej og på Assensvej, som de første på dansk grund, køre gennem et dynamisk ruderanlæg.

Det er til- og frakørsel 52, som siden foråret har været under ombygning til det nye anlæg, som især anvendes med succes i USA. I et dynamisk ruderanlæg bytter trafikken bane henover motorvejen for derved at sikre konfliktfri venstresving ned mod motorvejen og samtidig skabe bedre plads til bilisterne i alle retninger.

Til- og frakørsel 52 – kom nemt og sikkert gennem det dynamiske ruderanlæg syd for Odense (varighed 1:47 min)

Højere kapacitet
Trængsel og kø gjorde det besværligt at komme til og fra Fynske Motorvej via rampekrydset i det gamle tilslutningsanlæg 52 i Odense SV, som var et sædvanligt ruderanlæg med to signalregulerede kryds – ét på hver side af motorvejsbroen. Det fik Vejdirektoratet til at tænke nyt og hente inspiration fra udlandet.

Projektleder Annette Jørgensen er tilfreds med, at projektet nu er gennemført, og regner med, at trafikanterne får stor gavn af den nye trafikløsning.

– Kapaciteten i et dynamisk ruderanlæg er væsentligt højere end i et traditionelt ruderanlæg. I forhold til et traditionelt udformet anlæg vil denne løsning give kortere samlet rejsetid og lavere forsinkelser for alle retninger. Det nye rampekrydsanlæg vil ligeledes kunne håndtere en eventuel fremtidig udvidelse af motorvejen syd om Odense. Jeg vil gerne takke trafikanterne for tålmodigheden i ombygningsfasen, som medførte en del trafikale omlægninger med en vis gene for trafikanterne. Jeg håber, at alle bliver glade for det nye anlæg, siger Annette Jørgensen.

Ministerbesøg markerer ibrugtagning
Også fra politisk hold er der opmærksomhed om Vejdirektoratets nu gennemførte projekt. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen slår således vejen forbi mandag den 18. september for at høre nærmere omkring anlægget og for at prøve at køre gennem det nye anlæg selv.

– Som transportminister er jeg interesseret i, at vi løbende følger trafikken rundt omkring i Danmark og forsøger at forbedre trafikafviklingen, hvor det er muligt. Mange steder i landet er der trængsel ved til- og frakørslerne ved motorvejene, og det er nødvendigt at tænke nyt og kreativt for at finde de rette løsninger. Vejdirektoratet har ladet sig inspirere til den her ombygning af til- og frakørsel 52, som nu står færdig. Jeg hilser denne form for innovation velkommen og glæder mig til at prøve at køre i anlægget selv, siger Ole Birk Olesen

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.