Nyheder • 06/05/2024

Damixa skruer op for den digitale tilstedeværelse

De færreste danskere er i tvivl om, at Damixa er blandt de helt store spillere på markedet, når det kommer til salg af højkvalitets vandhaner og brusearmaturer. Derimod har virksomheden til gengæld været nemmere at overse, hvis man har interesseret sig for e-handel.

Men det bliver der nu lavet om på. På Den Fynske E-handelskonference den 28. maj vil Damixas Brand og Marketing Manager Anna Trojel sætte ord på den rejse, der efter planen skal føre Damixa helt up to date.

”Den kedelige del af historien er, at vi jo ikke har været ret langt fremme digitalt, hvilket i høj grad skyldes, at vi har klaret os godt uden en digital B2B salgsstrategi. Til gengæld har vi erkendt, at der i dag er en lang række gode grunde til, at digitalisering er en rigtig god idé, ikke mindst når det kommer til dokumentation. Vi har også en erkendelse af, at også B2B-kundernes købsrejse i stigende grad er blevet digital,” siger Anna Trojel om den elektroniske udvikling, som Damixa har indledt sammen med e-handelsvirksomheden Hesehus.

Damixas nye digitale satsning er således fokuseret omkring en såkaldt PIM-løsning. Det sikrer blandt andet, at alle produktinformationer er samlet i en fælles central database, så alle billeder, måltegninger, produkttekster og alle andre tænkelige data altid kun findes i en version.

Det har været en meget grundig proces, hvor vi i fællesskab med Hesehus begyndte i Fase 0.

Her sikrede vi os først overblik over alle vores data og hvilke typer af data, vi havde brug for, så vi fremover har det, man kan kalde single source of truth. Det har den indlysende fordel, at vi ikke skal lede efter data hver eneste gang,  at vi bliver kontaktet, hvilket sikrer en langt højere kvalitet af data,” siger Anna Trojel, som også understreger, at PIM-løsningen også danner grundlag for de næste teknologiske skridt.

”Vi vil jo meget hellere bruge vores kloge hoveder til at rådgive kunderne end til at lede efter data fra gang til gang. Når vi har data på plads én gang for alle, får vi også meget bedre mulighed for automatisere en række processer,” konstaterer Anna Trojel, der suppleres af sin kollega, Rasmus Thomsen, der er E-commerce manager i Damixa:

Ved at gøre vores kunder selvservicerende og en del af vores processer automatiske, kan vi spare tid i vores salgsafdelinger.

Den tid skal i stedet bruges på værdiskabende salgsaktiviteter, som nye kunder og kunder med specielle behov,” fortæller Rasmus Thomsen, som er overbevist om, at satsningen åbner for yderligere muligheder.

”Vores ambition og vores mål er ikke kun at lave én e-commerce-løsning. Men at lave en skalérbar e-commerce-løsning, som kan tilpasses flere af vores kernemarkeder, i takt med at vores og deres modenhed udvikles.”

Digital satsning forankret i toppen

Som en virksomhed med godt 90 år på bagen, hvor digitaliseringen ikke hidtil har haft førsteprioritet, har Damixas nye skridt budt på nye arbejdsrutiner for mange af de ansatte på Hvidkærvej. Men ifølge Anna Trojel har projektet været solidt forankret i toppen af virksomheden.

Når man får nye IT-systemer, bliver vi alle sammen rørt på vores ’plejer’, og det gør altid nas.

Så derfor har det været vigtigt, at direktør Henrik Egelund og den øvrige topledelse har haft fokus den forandringsproces, der finder sted, mens folk får værdien af de nye tiltag ind under huden,” fortæller Anna Trojel om projektet, der har krævet en stor samkøringsindsats.

Med en digital satsning følger også en bred organisatorisk satsning.

“Det har derfor været meget vigtigt for os, at det ikke kun var et marketings- og salgsprojekt, men at hele organisationen var klar, blev hørt og leverede input. Det tager tid, men Rom ikke blev bygget på en dag, og det bliver vores e-commerce platform heller ikke. Til gengæld har vi sørget for, at vi nu har et solidt fundament, fordi vi har støvet alle datahylder af og sørget for, at de data, der kommer ud til kunderne, er validerede på kryds og tværs,” fortæller Morten Jakobsen, der er Brand and Content Manager i virksomheden.

”Vi kunne jo ikke købe vores data et enkelt sted. Vi har heldigvis haft en masse vildt dedikerede mennesker, der har taget ejerskab på deres områder for at sikre, at slutproduktet lever op til alle behov, uanset om det drejer sig om kunder eller samarbejdspartnere,” siger Anna Trojel, der har haft ganske konkrete fordele ud af ikke at være first movers:

Vi har aldrig påstået, at vi var først inden for digital evolution, men det har haft den fordel, at vi har kunnet lære af, hvad andre har gjort af erfaringer.

På den måde håber jeg, at vi kan komme lidt tættere på at gøre det rigtigt i første forsøg.”

Fremtidssikring og produktudvikling

I forbindelse med etableringen af PIM-systemet har Damixa, ud over at få ensrettet og konsolideret data, også opnået en række andre fordele, der kan få vidtrækkende konsekvenser for fremtidens muligheder.

”I Danmark sælger vi primært gennem få og store grossister, men i udlandet er det anderledes. Der er det vores forventning, at vi med vores nye løsning får et nyt forretningsben, hvor vi også kan tænke i en direct to consumer-strategi,” siger Anna Trojel, der også peger på en anden oplagt fordel ved den nye digitale løsning:

”En meget stor del af vores kunder skal forholde sig til en stigende mængde af bygningsreglementer. Her bliver det helt klart en gevinst for os, at det altid er let at finde de relevante certifikater, energimærkninger og epd’er, der er brug for.”

Damixas nye IT-system rulles efter planen ud i løbet af 2024, hvor de første kunder i Holland lukkes ind i systemet. Senere vil virksomhedens øvrige markeder følge.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.