Nyheder • 25/02/2022

CREO: Bæredygtighed betyder overlevelse

Simon Vilhelm Haag Borg

For Simon Borg, administrerende direktør i CREO Arkitekter A/S, er der ingen tvivl om, hvad omstilling til bæredygtighed betyder for fremtidsudsigterne i den odenseanske arkitektvirksomhed:

Det er ret simpelt. Vores fremtid afhænger af, om vi kan omstille os til at have bæredygtigheden som en helt integreret del af alle vores projekter eller ej.

Og den proces skal gå ret stærkt, for så sent som i går har jeg fået en henvendelse fra en bygherre, der bad om referencer, der kunne bekræfte, at vi har haft bæredygtighed som en del af rådgivningsprocessen i andre projekter, hvis vi ville byde ind hos dem. Så for os betyder bæredygtighed overlevelse” fortæller Simon Borg.

Som mange andre arkitektfirmaer har CREO i årevis tænkt bæredygtighed ind i de løsninger, som kunderne er blevet præsenteret for, men samfundsudviklingen har gjort, at Simon Borg og hans kollegaer i byggebranchen generelt er blevet overhalet inden om af virkeligheden.

”Vi har arbejdet med bæredygtighed i mindst 15 år, og vi har haft talrige spændende, kreative og nyskabende projekter.  Det nye er, at der nu kommer meget konkrete krav til, at vi skal dokumentere designprocesser, der viser, at vores projekter er bæredygtige gennem alle faser, og den struktur og kultur er vi naturligvis gået i gang med at implementere,” fortæller CREO-direktøren, som med glæde har samlet handsken op, så arkitektvirksomheden kan komme up-to-speed på den del også.

Udvikling kræver nytænkning

Ifølge Simon Borg er der ingen tvivl om, at udviklingen vil få en positiv effekt for miljøet, og han er overbevist om, at retningen er sat i sten, men kundernes ønsker om dokumentation og referencer er svære for branchen at leve op til med kort varsel.

”Vi er gået i gang med at vende det hele på hovedet. Men der går temmelig lang tid med den slags i byggeriet: Først skal vi byde ind på et projekt, så skal vi vinde det, projektere det og endelig skal det udføres. Hvis det går rigtig stærkt, kan vi måske få referencer på tre-fire år. Der er ingen tvivl om, at vi er på vej, og vi kommer i mål, men det er selvfølgelig en udfordring for os alle sammen lige nu,” siger direktøren, som håber på, at myndighederne kan være med til at indstille kompasnålen for byggebranchen.

”Det er rigtig godt, når der bliver lavet lovgivning og regler, som sætter nogle faste retningslinjer for fremtiden, som alle skal sigte efter inden for en realistisk periode. Der er for eksempel masser af teknologier, som vi har kendt til i 20 år, hvor idéerne har været der, men når der skulle regnes efter i sidste ende, blev de nytænkende, bæredygtige tiltag måske sorteret fra, fordi de var for dyre at føre ud i livet, konstaterer direktøren og fortsætter:

Når bæredygtigheden pludselig bliver et ufravigeligt krav, for eksempel i udbudsrunderne inden for det offentlige, sker der noget meget hurtigt.

Direktøren henviser til, at der i 2023 indføres nye og langt strengere krav til bæredygtige tiltag i byggeriet med indførelse af en række bæredygtighedsklasser.

Store krav til ledelse og brancheorganisationer

Ifølge CREO-direktøren kræver udviklingen også, at virksomhederne i byggeindustrien bliver bedre klædt på til at arbejde med den udvikling, der kommer rasende, og det gælder ikke mindst på hans eget niveau.

Jeg slår til lyd for, at organisationerne gør endnu mere for at få uddannet lederne, i alle de små og mellemstore virksomheder, til at tænke og arbejde bæredygtigt i hverdagen, for ellers vil deres ansatte heller ikke gøre det.

Det kunne for eksempel være arkitekternes egen organisation, Danske Arkitektvirksomheder, eller Fynsk Erhverv, der laver nogle kortere workshops, hvor ledere relativt hurtigt bliver klædt på med nogle håndgribelige råd om, hvordan bæredygtighed tænkes ind i forretningen. Vi skal ikke alle sammen kunne alle de nørdede detaljer, men vi skal alle sammen kunne udstikke retningen og blive inspireret, så vi ved, hvornår vi har brug for at kalde eksperterne ind,” mener CREO-direktøren.

Direktøren har allerede kastet sig over opgaven med at få medarbejderne til at blive klogere i fællesskab.

”Hos CREO har vi rigtigt mange dygtige ildsjæle, som har arbejdet med bæredygtighed i mange år og derfor er superdygtige inden for mange områder. Men internt er der også hos os barrierer for vidensdeling om, hvad der er smart, hvordan alle løsningerne indbyrdes kan integreres, og om hvordan vi kan få det hele samlet i designprocessen, så vi næste gang er klar til at have det hele tænkt ind i den store pakke. Her er det nødvendigt, at der ledelsesmæssigt afsættes ressourcer til, at vi samler op på vanerne og ændrer dem løbende i hele organisationen, og det gælder naturligvis også hos os” fortæller Simon Borg.

I december 2022 flyttede CREO Arkitekter A/S til ny lokaler på Thomas B. Thriges Gade i Odense C.

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

Fynsk industrivirksomhed skaber løsninger til klimatilpasningsprojekter

I en verden, hvor klimaændringerne bliver mere tydelige for hvert år, og hvor regnvandsmængder, overløb og udledningsgrænser udfordrer den danske infrastruktur, spiller WaterCare i Assens en stadig større rolle. Virksomheden udvikler og producerer plasttanke og brønde til håndtering og rensning af regnvand og spildevand, og løsningerne bliver efterspurgt i takt med, at kommuner, forsyninger og […]

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.