Nyheder • 20/04/2022

Business Lounge: Vilje og evne til digital udvikling

Fynsk Erhverv inviterer hele det fynske erhvervsliv til en inspirerende eftermiddag med fokus på fremtidens forretninger og til hyggeligt samvær under den efterfølgende picnic og forestilling i Odense Sommerrevy 2022.

Du møder direktør Lars Hedal fra det fynske væksteventyr, it-selskabet Hesehus a/s. Lars Hedal giver et skarpt bud på det fynske erhvervslivs vilje og evne til udvikling. Samtidig deltager to virksomheder, der for alvor er sprunget med på den digitale udvikling og har skabt succes – nemlig B2B-virksomheden Dinex, der netop er nomineret til e-handelsprisen og Babysam, der med succes har udviklet det digitale univers og sikret bundlinjen.

Det er så vigtigt at lade sig inspirere af andre, der har succes med forretningsudvikling, og Dinex og Babysam er to virksomheder, der har vist et enormt mod – også selv om vejen ikke altid er kendt på forhånd.

Det kan alle lære af, når vi dykker ned i vejen til succes, siger Lars Hedal.

Og udvikling kan styrkes med strategisk kommunikation. Derfor sætter kommunikationsrådgiver Julie Lindegaard samme eftermiddag lup på de fynske virksomheders kommunikation, og hun giver dig de bedste værktøjer til at skabe styrket synlighed af din virksomhed.

Strategisk synlighed handler ikke om at promovere sig selv eller sine produkter. Det handler om gøre sig relevant for sine kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og alle andre, du vil tiltrække.

Du skal ændre dit mindset fra push-markedsføring til pull og relationer. Mennesker følger mennesker, og det undervurderer alt for mange virksomheder, siger Julie Lindegaard, der står bag bogen ‘Bliv synlig i medierne’.

Ny teknologi og digitalisering udvikler sig hurtigt 0g spiller en stadig større rolle for virksomhedernes indtjeningsevne og konkurrencekraft. Det fynske Vækstbarometer 2021 viser en positiv udvikling i anvendelsen af nye teknologier i de fynske virksomheder, som har tre væsentlige årsager til at investere i digitalisering, nemlig at øge indtjeningen, reducere omkostningerne og at udnytte nye forretningsmuligheder.

Hent yderligere inspiration i Det fynske Vækstbarometer 2021 og mød op den 17. maj på Engen i Odense. Fynsk Erhvervs forårsarrangement er for alle fynske virksomheder – medlemmer eller ej, og det er gratis, så tag en kollega med til en vigtig og inspirerende eftermiddag.

Efter dette arrangement inviterer vi til picnic og årets forestilling i Odense Sommerrevy i godt selskab med det fynske erhvervsliv.

Læs mere og tilmeld dig her

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.