Nyheder • 23/06/2016

Bryggeriekspert: Samarbejde giver fynsk øl en stor fremtid

Mikrobryggerier er i de seneste år skudt skudt op som svampe over hele verden, og Fyn er ingen undtagelse. For at ruste sig bedst muligt har de fynske bryggerier i stor grad valgt at stille sig skulder ved skulder i stedet for at slås om de samme markedsandele. Og den satsning giver pote, fortæller bryggeriekspert Leif Typkær, der netop har vist en større delegation af irske brygmestre rundt på øen.

“Irerne er ellers nok i den bedre del af øleliten, men de var meget imponerede over, hvad de så, og der var flere af dem, der mente, at vores mikrobryggerier måske var en halv snes år længere fremme i udviklingen, end deres. Vores irske gæster var også imponerede over, at alle bryggerierne havde et så bredt sortiment og så mange varianter. I Irland har de enkelte bryggerier ikke alle øltyper på repertoiret,” fortæller Leif Typkær, der har beskæftiget sig med øl siden 1965, hvor han blev uddannet brygmester på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

Han har blandt andet været brygmester og direktør på Bryggeriet Vestfyens i Assens og på Albani Bryggerierne, og Typkær glæder sig over udviklingen:

“Jeg synes, at det er meget positivt, at bryggerne på Fyn arbejder så godt sammen, og at der er bred enighed om, at vi skal arbejde sammen. Vi er meget anerkendte rundt om i verden, og jeg synes virkelig, at det er spændende, at vi nu har fået en uddannelse som ølsommelier på Kold College, og desuden er der et rigtig godt samarbejde med SDU,” konstaterer Leif Typkær, som selv er blandt underviserne på ølsommelieruddannelsen og i øvrigt har fungeret som konsulent ved etableringen af et nyt malteri i Refsvindinge.

Ifølge Leif Typkær skyldes samarbejdet, at bryggerierne – store som små – har indset, at deres primære udfordringer ikke skal findes blandt ligestillede på Fyn.

“Den største konkurrent til de gode fynske øl er vinen. Men der er ingen grund til andet end optimisme. Fremtiden er rigtig god for den fynske brygbranche – Der er en hel del, der sælger uden for øen, og der er også nogle stykker, der eksporterer øl ud af landet,” lyder det videre.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.