Nyheder • 19/01/2017

Adm. direktør: Bestyrelsesuddannelsen rammer spot on

Allan Nielsen, adm. direktør og partner hos H. Skjøde Knudsen A/S, har netop afsluttet bestyrelsesuddannelsen for Små og mellemstore virksomheder (SMV) på Århus Universitet. Uddannelsen har givet ham redskaber til at matche sin egen professionelle bestyrelse, og han oplever at være blevet en bedre sparringspartner.

Fynsk Erhverv vil gerne bidrage til, at det fynske erhvervsliv styrker såvel ledelses- som bestyrelsesniveau – og har derfor indgået samarbejde med netop Aarhus Universitet om den bestyrelsesuddannelse, som Allan Nielsen har gennemgået. Aftalen sikrer deltagelse for medlemmer af Fynsk Erhverv på særdeles favorable vilkår. Der er endnu få pladser tilbage på det næste hold, der starter til august 2017. Læs her, hvorfor Allan Nielsen anbefaler uddannelsen.

Særligt fokus på SMV

Adm. direktør Allan Nielsen er ikke i tvivl. Han er blevet en bedre sparringspartner for sin egen bestyrelse. Det var netop også formålet med at tage bestyrelsesuddannelsen for SMV på Aarhus Universitet.

– Mange tager en bestyrelsesuddannelse for at gøre karriere som bestyrelsesmedlem i andre virksomheder.  Jeg har taget en bestyrelsesuddannelse for som ejer at kunne matche min egen professionelle bestyrelse. Jeg manglede nogle værktøjer – og dem har jeg fået. Jeg vil have så meget som muligt ud af min bestyrelse, og det kræver, at jeg også selv bliver bedre, fortæller Allan Nielsen og uddyber:

– Det er anderledes at være bestyrelsesmedlem i en virksomhed, hvor der er sammenfald mellem ejer og ledelse. Her er uddannelsen på Aarhus Universitet i særklasse – og samtidig har den et specifikt fokus på små og mellemstore virksomheder. Der rammer de simpelt hen spot on.

Det er vigtigt, at vi ikke tror, vi er gode nok selv. Vi skal turde tage en professionel bestyrelse – og vi skal som ejere kunne matche dem. Derfor har jeg taget en bestyrelsesuddannelse.

Allan Nielsen, adm. direktør, H. Skjøde Knudsen A/S

Stil krav til bestyrelsen – og dig selv

Ifølge Allan Nielsen er det de veldrevne virksomheder, der tør tage en professionel bestyrelse. For ham er det vigtigt at have en kritisk bestyrelse, der konstant udfordrer ham som ejer – og derfor skal man også turde stille krav til sin bestyrelse om eksempelvis en bestyrelsesuddannelse. Som administrerende direktør og partner i Skjøde er Allan Nielsen ikke bange for at stille krav til sin bestyrelse eller til sig selv. Hans interesse for en bestyrelsesuddannelse udviklede sig langsomt, og han undersøgte forskellige muligheder.

– Det var kombinationen af det teoretiske og det praktiske samt et helt særligt fokus på ejerledede virksomheder, der fangede min interesse for uddannelsen på Aarhus Universitet. Og uanset om man tager uddannelsen for som leder at kunne matche sin bestyrelse eller for at blive professionelt bestyrelsesmedlem i andre virksomheder, kan jeg varmt anbefale den, lyder opfordringen fra adm. direktør Allan Nielsen.

Fakta om H. Skjøde Knudsen A/S

Firmaet H. Skjøde Knudsen A/S – i daglig tale Skjøde – er grundlagt i 1972 af Hans Skjøde Knudsen.

Virksomheden har udviklet sig til en moderne og markedsorienteret entreprenørvirksomhed, hvor aktiviteterne omfatter udførelse af hoved- og totalentrepriser for erhvervsliv, dagligvare- og detailhandel samt offentlige institutioner og almene boligselskaber.

I 2003 indtrådte Allan Nielsen som medejer og leder i virksomheden, og i 2007 overtog han den daglige ledelse. Kort efter rullede finanskrisen hen over Danmark, og byggebranchen blev hårdt ramt med stor nedgang i aktiviteten til følge. Hos Skjøde valgte man i 2010 en ekspansiv vækst-strategi. Ud fra denne etablerede de i 2010 Odense Bygningsservice, i 2011 købte de Ejvind Hansen i Ringe, og i 2012 etablerede Skjøde fast kontor i Albertslund, efter de i 20 år havde arbejdet på distancen på hele Sjælland.

Alle disse tiltag – og flere til – betød, at de kom vel igennem finanskrisen og har mere end firedoblet omsætningen fra 2010 til 2015.

Vækst og øgede aktiviteter har skabt behov for mere plads, og firmaet er netop flyttet fra Vissenbjerg til nyt domicil i Odense, hvor placeringen tæt på motorvejen er hensigtsmæssig i forhold til øgede aktiviteter i Odense og hovedstadsområdet.

Omsætning: dkk 500 mio.

Antal ansatte: 128 ansatte

Læs mere om H. Skjøde Knudsen A/S

Er du interesseret i at vide mere?

Hvis du er interesseret i bestyrelsesuddannelsen på Aarhus Universitet, kan du læse mere via disse links – eller kontakte direktør i Fynsk Erhverv Jytte Reinholdt på jre@fynskerhverv eller mobil 29130330 senest 1. februar. Du kan også blive skrevet op til holdstart i 2018.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.