Nyheder • 07/10/2024

Aabo-Ideal satser benhårdt på service og support som en del af international konsolidering

Trods sin idylliske placering i Vester Aaby på Sydfyn er Aabo-Ideal en international topspiller inden for fremstilling af industrielle lak- og overfladebehandlingsanlæg. Men den position er ikke kommet af sig selv, og fremtidens succes kræver, at ærmerne forbliver opsmøgede.

Det understreger administrerende direktør Gynter Graul Lorenzen, der tiltrådte stillingen i februar 2021, netop som virksomheden skulle finde smult vande efter corona-epidemien, samtidig med at fusionen mellem Aabo og Ideal var ved at lande.

“Der var ikke nogen tvivl om, at det var en tung tid. To gode hold giver jo ikke automatisk et nyt superhold, når man fusionerer, og samtidig var det meget svært at eksportere, når verden var lukket ned. Så vi har fokuseret meget på at få strategien og organisationen på plads, og i dag synes jeg, at vi står et godt sted,” siger Gynter Graul Lorenzen, der selv kom ind i virksomheden med 25 års erfaring i global virksomhedsledelse fra Sønderborg-virksomheden Lachenmeier, som var del af en stor amerikansk koncern med over 60.000 medarbejdere.

Fysisk placering udfordrer vækstambitioner

Aabo-Ideal har godt hundrede ansatte, men da medarbejderskaren især tæller teknikere, ingeniører og håndværkere, kan vækstpotentialet risikere at blive bremset på grund af manglen på kerneressourcer.

“Vi har altid brug for dygtige ingeniører, smede og teknikere, der har kompetencerne til at stille komplicerede anlæg op, men det er alt sammen områder helt uden arbejdsløse, så der er kamp om dem. Derfor gør vi rigtig meget for at tiltrække arbejdskraft, men der er ingen tvivl om, at mange synes, at der er langt herned. Især hvis man bor i Odense, hvor der er meget at vælge imellem, blandt andet i robotklyngen,” siger direktøren, som er meget bevidst om, at opgaven skal løses.

“Vi ved godt, at der er rigtig mange unge mennesker, der ikke ved, at Aabo-Ideal eksisterer. Derfor har vi fokus på at synliggøre, at vi er en spændende, international virksomhed, hvor de ansatte er med til at løse store, komplekse udfordringer ude i verden,” siger direktøren, som i det hele taget er meget opmærksom på at have de rette folk til opgaverne.

Vi kan ikke gå på kompromis med kvaliteten af vores medarbejdere, for vores kunders behov er tit ekstremt komplekse.

“Det stiller også høje krav til vores anlæg, og derfor har vi også brug for salgsledere, der kan overskue projektet fra start til slut. Og det er ikke noget, man bare lige gør, især når der måske går to år fra de første henvendelser til den endelige levering.”

Bæredygtighed i en miljøtung branche

Grundlæggende hører industrielle lak- og overfladebehandlingsanlæg til i den tunge ende, når det kommer til energiforbruget. På grund af stigende energipriser verden over er der derfor opstået nye forretningsmuligheder for Aabo-Ideal, som har introduceret konceptet “Go Greener”.

Med brugen af energieffektive komponenter og varmegenvinding reduceres energiforbrug og CO₂-udledning, samtidig med at der skabes et mere miljøvenligt produktionsmiljø i overfladebehandlingsanlæg. Ifølge Gynter Graul Lorenzen har kunderne taget godt imod konceptet, og derfor er tiltaget også et vigtigt fundament fremover:

“Go Greener er en væsentlig brik i vores fremtidige strategi” siger Gynter Graul Lorenzen og fortsætter.

Det handler ikke kun om at reducere CO₂-udledningen, men også om at synliggøre de bæredygtige tiltag og skabe økonomisk værdi for vores kunder.

“Vi sælger ‘Go Greener’ som et salgsargument, fordi vi tror på, at det gør en forskel for både vores kunders CO₂-regnskab og for verden.”

Nærhed er en forudsætning for succes

Mens virksomhedens hovedkontor har til huse på Sydfyn, har Aabo-Ideal også egne selskaber i flere lande, herunder Sverige, Polen, Tjekkiet, Tyskland og Mexico. Ifølge Gynter Graul Lorenzen er lokal tilstedeværelse en nødvendighed for at indtage nye markeder.

“Man kan simpelthen ikke sælge så komplekse anlæg uden at være fysisk til stede. Når vi går i dialog med potentielle kunder, så har de altid en tjekliste med krav, som vi skal opfylde, og her er service altid et af de største spørgsmål,” fortæller direktøren, der røber, at virksomheden har øjnene mod USA som et muligt marked.

“I de kommende år skal vi forholde os til det amerikanske marked. Vi har allerede et rigtig godt afsæt i Mexico, hvor vi er en af de helt store spillere. Så vi har et godt renommé, og det ville være tåbeligt ikke at have et halvt øje på USA, hvis muligheden byder sig,” afslutter Lorenzen.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

Fynsk industrivirksomhed skaber løsninger til klimatilpasningsprojekter

I en verden, hvor klimaændringerne bliver mere tydelige for hvert år, og hvor regnvandsmængder, overløb og udledningsgrænser udfordrer den danske infrastruktur, spiller WaterCare i Assens en stadig større rolle. Virksomheden udvikler og producerer plasttanke og brønde til håndtering og rensning af regnvand og spildevand, og løsningerne bliver efterspurgt i takt med, at kommuner, forsyninger og […]

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.