Debat • 28/10/2014

Ny bro mellem Als og Fyn?

Foreningen Als-Fyn Broen kæmper for, at der bliver etableret en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Torsdag d. 30 oktober holder foreningen åbent møde på Midtfyns Gymnasium i Ringe. Mogens K. Nielsen, formand i foreningen, forklarer, hvorfor en bro mellem de to syddanske øer ifølge ham vil være en god investering. 

– Vi ser det først og fremmest som et erhvervs- og egnsudviklingsinitiativ – mere end et egentligt trafikpolitisk udspil, forklarer Mogens K. Nielsen som det første.

Han er formand i Foreningen Als-Fyn Broen, der har til formål at få etableret en broforbindelse mellem Als i Sønderjylland og Fyn. Finansieringen til dette kan evt. komme fra stat, region, kommune eller private aktører – eller fra EU-midler.

– Vi forestiller os en pris på 75 kroner per personbil, der passerer broen. Det finansierer ikke hele broen, men det letter i hvert fald udgiften til den, fortæller Mogens K. Nielsen.

Han henviser til en rapport, COWI har lavet for Region Syddanmark vedrørende de dynamiske effekter af en Als-Fyn-forbindelse. Her blev det bl.a. beregnet, at der ville køre omkring 9-10.000 biler over broen dagligt modsat de nuværende 2-300 biler, der i dag tager færgerne den samme strækning hver dag.

– Og Lillebæltsbroerne ville ca. blive aflastet med samme antal biler, fortæller Mogens K. Nielsen.

Godt for hele regionen
Foreningen Als-Fyn Broen har fire bestyrelsesmedlemmer fra Sønderjylland, fire fra Fyn og én fra Flensborg, og det er vigtigt for Mogens K. Nielsen at understrege, at en Als-Fyn-forbindelse ville være en god investering for hele Region Syddanmark.

– I dag er det sådan, at det er meget svært at pendle mellem Sønderjylland og Fyn, så hvis det ene arbejdende medlem af en familie får job det ene sted, så bliver den anden nærmest også nødt til at få job samme sted. Med en Als-Fyn-bro ville en familie kunne bo på Als mens faren arbejdede i Flensborg og moren på Fyn, fortæller han.

– En Als-Fyn-bro ville være med til at sikre, at både de fynske og de sønderjyske virksomheder kan rekruttere den bedst mulige arbejdskraft, og det er meget vigtigt for udviklingen af hele regionen. Med bedre erhvervsforhold følger også større bosætning.

– Region Syddanmark har beregnet, at i perioden 2005 til 2030 vil antallet af personer over 64 stige med 65 procent i Syddanmark, mens den erhvervsaktive andel af befolkningen vil falde med otte procent. Derfor er det vigtigt, at vi i tide får lavet forhold, der gavner det syddanske erhvervsliv, slutter Mogens K. Nielsen.

Læs mere om Foreningen Als-Fyn Broen her als-fynbroen.dk

Se invitationen til foreningens bromøde her fynskerhverv.dk/arrangement

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]