Nyheder • 03/09/2014

Ny kommunikations- og presseansvarlig til Fynsk Erhverv

Mandag d. 1. september startede Bjarke A. Hansen som kommunikations- og presseansvarlig for Fynsk Erhverv. “Jeg har altid interesseret mig for erhvervslivet og for min ø, Fyn, så jeg er meget glad for at få lov til at arbejde for fremgang til begge dele i Fynsk Erhverv,” udtaler han. 

Fynsk Erhvervs nye kommunikations- og presseansvarlige er 31 år gammel og hedder Bjarke A. Hansen. Han er kandidat i International Virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet og har haft flere kommunikationsstillinger i forskellige virksomheder og organisationer på Fyn – bl.a. ved Det Konservative Folkeparti, dengang de havde borgmesterposten i Odense.

Han har dog størst erfaring som journalist på TV 2, hvor han i over fire år har været ansat på forskellige redaktioner, men mest arbejdet med finansstoffet.

“Det er en kæmpe fordel, at jeg kender så godt til arbejdsgangene på en moderne erhvervsredaktion, for det betyder, at jeg ved, hvilke nyheder der er interessante for medierne, og hvilke vinkler journalister typisk vil gå efter i en given sag, og hvordan de vil forsøge at finde frem til dem,” fortæller Bjarke Hansen.

Han opfordrer medlemmer af Fynsk Erhverv til at kontakte ham, hvis de gerne vil ud med et budskab, men er i tvivl om, hvordan man bedst får det gjort, eller hvis man bare har en god idé til en historie eller en sag.

“Jeg har tit oplevet, at en virksomhed sidder på en rigtig god historie, som bare aldrig kommer ud, fordi virksomheden er nervøs for, hvordan medierne vil håndtere sagen. Og det er en skam.”

“Jeg har tit oplevet, at en virksomhed sidder på en rigtig god historie, som bare aldrig kommer ud, fordi virksomheden er nervøs for, hvordan medierne vil håndtere sagen. Om de kan styre forløbet og undgå selv at få dårlig omtale. Og det er en skam, for er der noget, der kan rykke ved danskernes forståelse for erhvervsklimaet, så er det, når de får helt konkrete eksempler fra virkeligheden på både gode og dårlige forhold. Så jeg vil kraftigt opfordre Fynsk Erhvervs medlemmer til at give mig et kald eller sende en mail, hvis de har noget på hjerte,” siger Bjarke Hansen.

Fynsk Erhvervs nye kommunikations- og presseansvarlige vil arbejde på at gøre organisationen mere synlig, både for medlemmerne og som en stemme i den fynske debat. For Fyn har brug for et stærkt talerør for erhvervslivet.

“Jeg er født og opvokset på Østfyn tæt på Nyborg og har i de seneste mange år boet i Odense. Jeg er inkarneret fynbo og meget glad for vores ø, men jeg må også sige, at jeg mener, Fyn har potentiale til rigtig meget mere. Alle siger, at geografi er altafgørende i vore dage, og her er Fyn altså virkelig godt begunstiget. Vi ligger lige midt i landet. Derfor er det også fantastisk at mærke, at de fynske kommuner for alvor er begyndt at fokusere på fremtiden; ikke mindst for erhvervslivet, som er motoren for al varig vækst i enhver region,” fortæller Bjarke Hansen.

Nyt bestyrelsesmedlem fra HumanTrust vil styrke Fyns virksomheder

Med en baggrund i rekruttering og ledelse vil Marlie Hede være med til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og udvikle Fynsk Erhverv 3.0.

Fynske virksomheder: Mindre bøvl og bureaukrati er topprioritet

Fynske virksomheder efterlyser først og fremmest mindre bøvl og bureaukrati. Det står klart efter en ny rundspørge og interviews blandt medlemmer i Fynsk Erhverv, hvor ønsket om færre regler, mindre dokumentation og hurtigere sagsbehandling topper listen over, hvad de fynskvalgte folketingspolitikere bør prioritere efter valget. Den melding genkender folketingsmedlem Trine Bramsen (S), som Fynsk Erhverv […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.