Nyheder, Tips og gode råd • 02/09/2014

Helt nyt og simplere Virk.dk søsat

Den 28. august havde et helt nyt Virk.dk premiere. Det nye site består af Virk Indberet, Virk Startvækst og Virk Data, så fremover skal virksomhederne kun benytte én indgang til portalen. 

Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der driver den offentlige webportal Virk.dk, og fra den 28. august er siden gjort mere strømlinet og effektiv, melder styrelsen.

Med det nye Virk skal virksomheder nemlig kun benytte én indgang, når de skal indberette, finde viden om kunder, konkurrenter og leverandører eller komme godt fra start med ny virksomhed.

Virk har tre indholdsområder, som man nu kan tilgå via samme indgang: Virk Indberet, Virk Startvækst og Virk Data. Det hele har fået nyt design, der er metre simpelt.

Læs herunder, hvad det nye Virk tilbyder:

Virk Indberet

• Virk er den fællesoffentlige erhvervsportal, som samler alle myndigheder og kommuners erhvervsrettede indberetninger.

• Virk har ca. 5,5 mio. besøg om året og bruges af stort set alle virksomheder i Danmark, som indberetter til myndighederne.

• På Virk Indberet finder virksomhederne ca. 1600 indberetningsløsninger fra danske myndigheder og kommuner.

• Der foretages 3,5 mio. indberetninger gennem Virk hvert år.

• På det nye Virk Indberet er de mest benyttede løsninger mere brugervenlige. Det gælder fx for NemRefusion og Fakturablanketten. De to løsninger tegner sig for til sammen 2,8 mio. indberetninger om året.

Virk Data

• Virk Data er et helt nyt indholdsområde på Virk. I første omgang består Virk Data af et datakatalog med erhvervsrelevante offentlige data, et app market med løsninger og applikationer, der gør det lettere for virksomhederne, og et community med dialog mellem myndigheder og databrugere.

• App market vil fra starten indeholde de apps, som har vundet Erhvervsstyrelsens konkurrence Case Competition 2014. Den vil løbende blive udbygget.

• Her findes fx disse apps:

–       Bisbase, som giver en analyse af virksomhedens styrker og svagheder i forhold til branchen, tvillinger og konkurrenter.

–       Gilling / Masterdata, som gør det nemt at undersøge, hvem der efterspørger produktet, så man kan målrette markedsføringen.

–       Suncatching, som gør det muligt at bruge mobiltelefonen til at måle, hvor et solcelleanlæg skal placeres.

• På længere sigt udvikles datakataloget, når CVR data kan tilgås på smart og nem måde til glæde for de ca. 170.000 kunder, der i dag bruger CVR.dk. Det sker ved udgangen af 2014.

Virk Startvækst

• Startvækst har ca. 1,3 mio. besøg om året.

• Virk Startvækst hjælper virksomheden med opstart, udvikling og vækst. Her får man overblik over, hvordan man kommer godt i gang, hvis man vil starte en virksomhed, hvordan man driver den, og hvordan man fortsat kan udvikle sin virksomhed.

• På Virk Startvækst er der adgang til kompetent rådgivning og sparring både for små og nystartede iværksættere og for etablerede virksomheder, der vil udvikle nye metoder, markeder og produkter.

• Man kan også få overblik over alle de offentlige støtteordninger, der hjælper en virksomhed til vækst.

• Med Virk Startvækst behøver virksomhederne kun søge viden ét sted for at blive klædt på til at træffe de rigtige valg eller den rigtige beslutning, og det skaber grobund for vækst. Det gør ca. 90.000 om måneden.

Mit Virk

• Mit Virk er personaliseret helt ned på virksomhedsniveau og nogle steder helt ned på personniveau. F. eks. gennem personlige genveje til de mest benyttede løsninger

• På Mit Virk kan virksomhederne holde sig opdaterede om aktuelle og kommende indberetninger, tilbud og frister fra myndighederne gennem en kalenderfunktion og en beskedboks.

• Det er muligt at få overblik over visse registreringer fx årsrapporter, CVR-data og notifikationer fra fx Arbejdstilsynet.

• En særlig funktion henvender sig til virksomheder, som eksporterer eller overvejer at komme i gang. Her er mulighed for opslag af udenlandske virksomheder i European Business Register, Bestilling af serviceattesten, download af værktøjer som f. eks. internationale kontraktskabeloner, præsentation af virksomhedens eksportkonsulent fra det regionale væksthus, genveje til indberetninger og links til eksportrelevante myndigheder.

• På længere sigt skal Mit Virk udvikles, så det bliver muligt for den enkelte virksomhed at samle alle sine indberetningsblanketter, oplysninger, data og værktøjer.

 

Fokusér på personalet: Tidlig indsats kan skabe bedre trivsel

Flere virksomheder rykker fokus fra brandslukning til forebyggelse, når det gælder medarbejdernes trivsel. Det handler om at være tæt på, tilgængelig – og klar, før problemerne vokser sig store. Det fortæller blandt andre Betina Dich Skipper, der driver virksomheden Human Navigator.

Masterclass i strategi og innovation begejstrede deltagerne

At skabe vækst og innovation kræver tid og refleksion – en udfordring for mange virksomheder, hvor daglig drift ofte tager al opmærksomhed. Masterclass-forløbet i strategi og innovation fra Fynske Bank og Fynsk Erhverv har imidlertid givet en række fynske virksomheder en unik mulighed for at arbejde målrettet med forretningsudvikling og netværk. “Alene det at sætte […]

Titech-direktør: At sige målene højt var første skridt mod succes

Fra eltavler i kælderen til landsdækkende koncern. Ulrik Juul har altid tænkt stort – og sagt det højt. Nu er Titech Electric solgt, men han fortsætter rejsen mod endnu større ambitioner som direktør i sit livsværk

Forsker: Bestyrelsesuddannelse kan være nøglen til, at SMV’ere omstiller sig til fremtiden

Bestyrelser i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) står midt i en tid med hastige forandringer. Teknologiske fremskridt, bæredygtighed og geopolitiske ændringer kræver hurtig tilpasning

Krautwald: Nye vaner skal slå rod, før strategi bliver til virkelighed

Ifølge arbejdsmarkedsresearcher Alexandra Krautwald giver målstyring kun mening, når virksomheden ser helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.

Lokale virksomheder forholder sig til Odenses fremtid

En række lokale virksomheder greb muligheden, da Fynsk Erhverv for nylig inviterede til dialogmøde om Odense fremtidige udvikling. Anledningen var det forslag til Kommuneplan 2024-2036, som Byrådet havde sendt i høring. Også rådmand Søren Windel, adm. Direktør Erik Jespersen og byudviklingschef Karin Niemann-Christensen var mødt op for at præsentere planforslaget og lytte til virksomhedernes ønsker […]

Er du ny direktør i Fynsk Erhverv?

Vil du arbejde dedikeret for at fremme rammer og vilkår for det fynske erhvervsliv? Fynsk Erhverv mangler en visionær direktør med kommerciel forståelse og politisk tæft. Hvis det er dig, får du mulighed for at blive frontpersonen for Fyns erhvervslivs mest interessante netværksorganisation! Tæt på medlemmerne Fynsk Erhverv er en medlemsfinansieret organisation, som arbejder benhårdt […]

CFB Industri i vækst: Ledelse, fusion og strategi

Det er sjældent, at virksomhedsfusioner og generationsskifter forløber uden gnidninger, og slet ikke, når begge dele sker samtidig. Men det er ikke desto mindre i store træk, hvad der skete for CFB Industri

Øget behov for fleksible løsninger giver vækst hos Strandlyst & Co. ApS

At skabe økonomisk stabilitet kræver fleksible løsninger og evnen til at tilpasse sig hurtigt. Det mener i hvert fald Kenneth Strandlyst, der står i spidsen for virksomheden Strandlyst & Co ApS