Nyheder • 14/05/2014

Kommentar: Hold jer fra broen!

Regeringens vækstpakke skal ikke betales af broafgifterne fra Storebæltsbroen, mener direktøren i Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt.

Med den nye vækstpakke fra regeringen lægges der op til, at broafgifterne fra Storebælts-forbindelsen skal indgå som delvis finansiering af de knap 90 væksttiltag, som vækstpakke-udspillet indeholder.  Det vil betyde, at broens tilbagebetalingstid forlænges med et år.

Men den beslutning er skidt, set med fynske øjne.  Selvom en del af pengene går til at lette presset på bl.a. de fynske gartnerier i form af en mindre sænkning af PSO-afgiften, så er det helt uacceptabelt at hente pengene her.

Storebæltsbroen skal ikke udvikle sig til at være et nationalt finansieringsselskab, hvor regeringen udskyder tilbagebetalingen, hver gang et nyt projekt skal betales. Det er noget politisk miskmask at bruge broafgiften til andet end at betale for selve broen.

Faktum er, at vi har en toldmur midt i Danmark, der svækker sammenhængskraften i landet, og det hæmmer det fynske erhvervsliv, der får sværere ved bl.a. at tiltrække vidensmedarbejdere,  så længe broafgifterne eksisterer.

Det fynske erhvervsliv har også behov for større dynamik og samhandel med Østdanmark.  Derfor er det og vil fortsat være en mærkesag for Fynsk Erhverv at kæmpe for afskaffelse af broafgifterne – hellere i dag end i morgen!

(Hovedpunkterne i denne kommentar indgik også i et interview i Fyens Stiftstidende 9. maj.)

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.