Nyheder • 07/02/2012

UNIVERSAL ROBOTS: Tilgængelig teknologi

Den fynske vækstkomet Universal Robots har gjort det muligt for stort set enhver industri at automatisere deres produktion med de fleksible fynske robotter. I dag bruges robotarmene både hos giganter som BMW og hos ganske små industrivirksomheder med blot fem medarbejdere.
Med sine fleksible små robotter, der både er pris- og brugervenlige, har Universal Robots gjort robotter tilgængelige for hele industrien. I modsætning til alle andre robotter på markedet kan robotarmene fra Universal Robots bruges uden afskærmning, så de er enkle og billige at installere og flytte rundt i en produktion.
UR-robotterne blev født ud af robotforskningen i Odense, hvor tre vedholdende opfindere og forskere realiserede robotten UR5, der har en løfteevne på fem kilo og kom på markedet i 2008. I år lancerer Universal Robots efterfølgeren, robotten UR10, der kan håndtere emner på op til 10 kilo. De danske robotter fra Universal Robots har vakt opsigt globalt og forhandles nu i 34 lande. De bruges i dag i en bred vifte af industrivirksomheder i Europa, men også i lavtlønsområder i Asien, hvor det også kan betale sig at investere i prisgunstig, fleksibel dansk automation. For nylig har Universal Robots derfor også etableret kontor i Kina.
I spidsen for Universal Robots står Enrico Krog Iversen. Siden han tiltrådte i 2008 er virksomheden vokset til små 40 medarbejdere i Odense, hvor både udvikling, produktion og administration finder sted:
Hvordan er det lykkedes Universal Robots at ‘revolutionere’ både det danske og det internationale robotmarked med små, ‘billige’ men stadig højteknologiske løsninger?
Det har vi gjort ved at tilbyde nogle robotter, der er væsentlig lettere at installere, bruge og programere end traditionelle industrirobotter. Samtidig kan vi tilbyde kunderne en løsning, der ofte kræver væsentlig mindre sikkerhedsudstyr. Alt i alt betyder det, at kunderne får en billigere, lettere og mere fleksibel løsning end det er muligt at opnå med andre robotter – og i øvrigt på væsentligt mindre plads.
Hvordan ser du fremtiden inden for robot-teknologi?
Der er ingen tvivl om, at der også fremover vil være en stor vækst i antallet af robotter, der installeres i industrien. Dette gælder både i de store virksomheder, men også mere og mere i de små og mellemstore virksomheder. Med vores teknologi kan det betale sig at installere robotter i virksomheder, der måske kun beskæftiger fire-seks mand. Vi forventer en fortsat stærk vækst de kommende år – men nok mest i udlandet, da de udenlandske virksomheder er væsentlig hurtigere til at tage den nye teknologi til sig.

Fynsk Erhverv sætter i år fokus på Next Generation – hvad skal Fyn og resten af Danmark leve af i fremtiden?
En stærk kombination af viden og faglighed omsat til nogle unikke produkter. Vi har en fleksibel og veluddannet arbejdsstyrke, og det skal vi udnytte – men på en meget mere konkurrencedygtig måde end i dag. Vi skal passe på, at Danmark ikke kun bliver er service samfund med fokus på ‘velfærdsteknologi’. 

Læs meget mere om den fynske robotvirksomhed på: www.universal-robots.com

 

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.