I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.
I denne artikelserie deler bæredygtigheds-professionelle og praktikere blandt Fynsk Erhvervs medlemmer deres konkrete råd og perspektiver på udviklingen.
Mange fynske SMV’er vil gerne lykkes med bæredygtighedsindsatser, men oplever stadig ESG som noget, der ligger ved siden af forretningen.
Flere virksomheder spørger derfor: Hvor starter vi – og hvordan får vi faktisk værdi ud af vores ESG-indsats?
Her giver Carina Hedemark, fagchef i European Recycling Platform (ERP) og tidligere selvstændig i ESG Management, sit bud på tendenser, typiske fejl og gode råd fra arbejdet med fynske SMV’er.
Hvilken tendens ser du i forhold til det strategiske arbejde med ESG?
Der er selvfølgeligt stor forskel på, om det er en lille SMV-grossist, en mellemstor entreprenør eller en stor international virksomhed.
Men tendensen hos SMV’erne er, at mange endnu ikke har opdaget værdien af ESG, og har svært ved at koble det til strategien. Virksomhederne har haft fokus på compliance og rapportering: “Hvor meget emballage bruger vi?” frem for: “Hvordan kan vi arbejde med emballage for at spare penge eller blive bedre?”
Vi er stadig dér, hvor virksomhederne siger: “Vi skal have en ESG-rapport”, men ikke helt forstår værdien af den. Det kan være okay som start. Når først man har indsigterne fra en ESG-rapport, kan man efterfølgende arbejde med, hvad det kan bruges til.
Det er en lidt omvendt rækkefølge i forhold til normalt strategiarbejde, hvor man sætter mål først, men jeg oplever, at det kan være nødvendigt her.
Hvordan kan virksomhederne sikre, at de får værdi af arbejdet med ESG?
For at gøre ESG til en konkurrencefordel, skal virksomhederne sikre, at de kan leve op til krav. Mange virksomheder leverer til det offentlige eller større virksomheder og kravene kommer – også selv om de ikke har mødt dem endnu. Hvis de ikke kan levere, risikerer de at blive udelukket fra budrunderne.
Det skal starte og slutte med forretningen
Uden finansiel motivation, en tydelig trussel eller gevinst, bliver indsatserne hurtigt parkeret –Så for at lykkes med ESG, skal virksomhederne forstå, hvad ting koster, hvilke konsekvenser det har, og hvordan de bruger tid og ressourcer. Så mindsettet skal vendes fra at se regulering som bureaukratisk bøvl til at se mulighederne i kravene.
Hvis det er en mindre virksomhed, handler det særligt om struktur, retning og fravalg mere end at lægge store strategiplaner.
Jeg insisterer altid på, at ledelsen er med, for ESG handler om forretning og om retning. Den samtale kan skabe værdi. Når ledelserne arbejder med ESG-parametrene, opstår der dialoger og indsigter, de ikke har haft før: Hvorfor er medarbejderomsætningen så høj? Hvad koster det? Hvor meget kan vi spare, hvis vi pakker vores varer anderledes?
Sidst men ikke mindst: Virksomhederne lykkes, når de fokuserer. ESG handler også om fravalg. Man skal passe på at tage munden for fuld. Mange virksomheder laver enorme handleplaner med alt for mange mål, der aldrig bliver realiseret. Jeg starter tit med minimumskrav: Hvad skal I have på plads? Og hvad er “nice to have”? Hellere få reelle første sejre end 20 mål, der aldrig bliver løftet.
Så vælg ét problem eller en mulighed og arbejd med det, i stedet for at skyde med spredehagl.
Vælg ét problem eller en mulighed og arbejd med det, i stedet for at skyde med spredehagl
Hvad skal virksomhederne være opmærksom på, for at lykkes med at implementere ESG-indsatser?
Der kan selvfølgeligt være mange årsager til at implementeringen fejler, men nogle af de helt store fjender er uklare ansvarsområder og prioriteter.
Manglende organisering
Jeg oplever, at både ledere og medarbejdere faktisk rigtig gerne vil løfte det her felt. Motivation er der, men tiden og prioriteringen mangler. Mange steder er de optaget af drift, og så tror de, at ESG er noget, ”der lige kan klares ved siden af”.
Det er derfor vigtigt, at ledelserne spørger sig selv, om det er en opgave, der kan klares i driften eller om der mangler en tovholder. Ofte kræver det en dedikeret tovholder i starten.
Derefter skal man sikre klar organisering: Få afklaret, hvem der har ansvar for hvad. Hvad er bestyrelsens rolle? Hvem tager sig af leverandører og af klimaregnskabet? Få det på som fast punkt på ledelsesmøder, og sørg for at der bliver tildelt ressourcer.
Derudover handler det om træning og vidensdeling ud i organisationen: Hvad betyder det her for sælgerne? For HR? For indkøb? For marketing? ESG er ikke én ting – det har forskellig betydning afhængigt af rollen. Derfor skal man oversætte det til hver enkelt funktion, for at det bliver en del af driften.
En fejl, jeg også ser virksomhederne begå er, at de ikke vil ”forstyrre” medarbejderne med ESG-arbejdet. Men jeres medarbejder skal inddrages, eller bliver tankerne aldrig omsat til handling. Og tit vil de (medarbejderne red.) rigtig gerne inddrages.
Er der noget, som du mener virksomhederne overser, der vil sikre mere værdi af indsatserne?
Ja, ESG skal ikke være et projekt, men det kan drives som et projekt, indtil det er blevet integreret i drift. Nogle virksomheder ser det som et afgrænset forløb fra A-B, og så er det færdigt. Projektet skal være at få det integreret i jeres dagligdag.
Det kan være en stor hjælp at få nogle kompetencer ind i en periode, for det er ikke nødvendigvis en fuldtidsstilling. Men problemet opstår, hvis man ikke når at få det internt forankret. For så falder det til jorden, når rådgiveren går ud ad døren. Derfor kan der fx være brug for noget driftsstøtte efterfølgende.
Mange ser ESG som et projekt – Men det skal ende i drift
Hvad skal virksomhederne særligt holde øje med i bæredygtighedslandskabet, som kan påvirke den strategiske tilgang?
Selvfølgelig skal man holde øje med udviklingen i myndighedskrav, men det er næsten lige så vigtigt at vide, hvem kunderne er og hvilke påvirkninger branchen har. Sørg for at holde gang i kundedialogen: få et par spørgsmål med, når man taler med kunder. Hvilke forventninger har de? Hvad arbejder de med? Hvis ens kunder fx begynder at kigge på emballage eller mærkningsordninger, så skal man vide det.
Har du nogle hacks eller gode råd?
Mit bedste råd er:
1) At starte med handling: Find ud af, hvad der virker i virksomheden og skab retning ud fra det. Ofte fungerer det bedre, når handling kommer før strategi.
2) Finde ud af, hvad der motiverer internt: Er der et emne, eller en agenda, som ligger forretningen, ledelsen eller medarbejderne nært? Det kan være forretningsmål, men også helt personlige ting, interesser eller værdier.
3) Bruge tid og ressourcer fornuftigt, når der skal bygges kompetencer: I stedet for at sende én medarbejder på eksternt kursus, så afsæt tid til internt kursus eller en inddragende workshop for alle medarbejdere. Det giver langt større effekt. Og sørg for, at hele ledelsen er med ombord. Find derefter et netværk af ligesindede; det her er et emne, der trives i dialog!
Artiklen er tilrettelagt og redigeret af Ditte Maria Engelhardt, ESG-rådgiver i Engelhardt Consulting og facilitator på Fynsk Erhvervs NetværksForum for Bæredygtig Implementering.
Læs første artikel i serien her: Bæredygtighed når vinden vender
Den næste artikel i serien er på vej.
Hvis du er interesseret i Fynsk Erhvervs forskellige NetværksForum, finder du generel info her, og særlig kan du læse om deltagelse i vores NetværksFoum for Bæredygtig Implementering her.
