Nyheder • 12/12/2025

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Thauer Stresscenter

Mens efteråret løb over i vinter, trak otte fynske virksomhedsledere i det varme tøj for at deltage i lederforløbet ”Ledelse med jordforbindelse”, hvor den røde tråd er, at naturens rolige rammer skal danne grundlag for arbejdet med temposkift og opmærksomhed, belastning, pauser og restitution og refleksion over lederrollen og beslutninger. Forløbet, som bygger på veldokumenteret forskning i naturbaseret sundhedsfremme, er udviklet og faciliteret af stressekspert Rikke Maj Thauer, som ud over at drive Thauer Stresscenter også har Østerlund Refugium & Terapihave i Nyborg, hvor forløbet er blevet afviklet.

En af deltagerne var Heine Pedersen, ejerleder i STV Logistik, og for hans vedkommende var der ingen tvivl om, hvad han fik ud af de seks sessioner af hver tre timer, hvor tempoet blev sænket, og opmærksomheden blev rettet væk fra driftsstøjen og over mod de større linjer.

“Det primære, som jeg har taget med hjem, har været en reminder om, hvad det kan give, at man tager nogle små afbræk, hvor man helt trækker stikket under åben himmel. Hvis man tager en pause på tre timer, hvor der ikke er andet på agendaen end bare at være til stede, så er der nogle brikker, som falder på plads, og man ser det tydeligt efterfølgende. Rikke har en masse viden, som vi ikke har, og vi kan tydeligt mærke, at det har en effekt. Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad den enkelte øvelse præcis gør, men tilsammen gør de bare noget for mig,” fortæller Heine Pedersen, der gerne indrømmer, at hans tilgang til hverdagen er ret anderledes i dag.

“Jeg er klart den løsningsorienterede type, hvor den ene beslutning eller handling hurtigt afløser den anden, fordi jeg vil have tingene ordnet. Det er ikke noget, jeg lige lægger på hylden, men jeg tror på, at forløbet kan være med til at flytte noget på sigt,” konstaterer han.

Forløbet trækker blandt andet på forskning som Attention Restoration Theory og Stress Recovery Theory, der dokumenterer, hvordan naturen genopretter mental opmærksomhed og reducerer stressniveauer markant. Når kognitive krav falder, og hjernen får ro, stiger evnen til at prioritere, tænke langsommere og træffe mere langsigtede beslutninger.

Det er ændringer, som Rikke Maj Thauer ser hos mange af de ledere, der arbejder systematisk med naturbaserede metoder:

“Naturen giver hjernen et frirum fra den konstante belastning af multitasking, krav og information. Når tempoet falder, falder kravene til målrettet opmærksomhed også, og det giver hjernen mulighed for at genoplade. Det styrker både strategisk overblik, problemløsning og evnen til at træffe beslutninger med større ro,” siger stresseksperten.

 

Stærke erhvervsfællesskaber styrker Fyens Væddeløbsbane

Fyens Væddeløbsbane ser markante gevinster i at dele viden og indgå i stærke netværk. Direktør Annette Lylover Jensen oplever, at de vigtigste perspektiver ofte opstår på tværs af brancher.

Efter 12 år siger direktør farvel til C.C. Jensen – og til en helt særlig kultur

Den 5. december 2025 går Stig Due på pension efter 12 år som direktør i den sydfynske industrivirksomhed C.C. Jensen. Han efterlader sig et stærkt regnskab til afløseren Jens Kjell Larsen – men endnu vigtigere, mener han selv, en kultur, der ikke kan måles i nøgletal. Da Stig Due trådte ind ad døren hos C.C. […]

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA's kurs ...

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]