Nyheder • 21/11/2025

Stærke erhvervsfællesskaber styrker Fyens Væddeløbsbane

Fællesskab, vidensdeling og nysgerrighed på nye perspektiver er centrale drivkræfter for direktør Annette Lylover Jensen fra Fyens Væddeløbsbane. Hun ser et markant potentiale i at dele erfaringer på tværs af brancher – og i at blive en aktiv del af de netværk, der præger det fynske erhvervsliv.

Fyens Væddeløbsbane har mangeårige rødder og en stærk lokal forankring. For Annette Lylover Jensen er det naturligt, at banen også spiller en rolle i det fynske erhvervsliv, særligt i en tid, hvor Fyn udvikler sig markant med store investeringer og en oplevelsesindustri i bevægelse.

“Vi har en forpligtelse til at være med til at fremme det fynske erhvervsliv, og det er derudover en selvfølgelighed for os at være med, hvor det sker.

Fyn har desværre i mange år haft det prædikat, at det var en ø, som man kørte hen over. Og det er der markant ændret ved via mange parametre i nyere tid, for Fyn er blevet en meget større spiller i det danske erhvervsliv generelt,” fortæller Annette Lylover Jensen.

Vidensdeling fylder meget i hendes tilgang til ledelse og udvikling, og hun oplever selv effekten af det i den daglige drift af Fyens Væddeløbsbane.

“På Fyens Væddeløbsbane er der mange former for fællesskaber, og vi værdsætter dem højt. Vi kender til, at det er vigtigt at dele viden og stå sammen, idet vi er ’lillebroren’ i sportens verden. Vi kan på mange måder bidrage til fællesskabet, fordi vi meget gerne går forrest og viser og deler, hvad vi kan rent kommercielt,” uddyber Annette Lylover Jensen.

Når hun kigger ud over branchen, ser hun store muligheder i at samarbejde med virksomheder, der ikke ligner én selv. Oplevelsesindustrien i Odense er et eksempel, hvor synergierne er tydelige.

“Der er mange synergier i oplevelsesindustrien i Odense, f.eks. set i forhold til Odense ZOO, Odense Aafart, Odense Teater, Musikhuset Posten og Jazzhuset Dexter, men også set i forhold til, at vi har lokaler, der er meget velegnede til møder, konferencer og foredrag. Vi har vores egne 400 p-pladser, og vores beliggenhed er tæt på midtbyen og tæt på motorvejen,” pointerer hun.

Netop kombinationen af tradition, drift og events giver Fyens Væddeløbsbane en særlig erfaring, som hun gerne bringer ind i nye samarbejder.

“Vi hylder mangfoldigheden på Fyens Væddeløbsbane. Der er plads til, at alle kan udfolde sig, både børnene, de unge, kæresteparrene, singler, venner, forældre og bedsteforældre – for uanset hvem man har lyst til at hygge sig med og få en oplevelse med, har vi alle muligheder for at gøre det sjovt, spændende og interessant. Vi har en af Odenses bedste legepladser, som flittigt benyttes af lokalbefolkningen, dagplejere, vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger. At komme tæt på heste og ponyer er for rigtig mange mennesker helt anderledes end det, som de er vant til i foreningslivet, og vi tilbyder en stor pallette af muligheder for det,” bemærker Annette Lylover Jensen.

Hun deltager selv i Fynsk Erhvervs direktørnetværk og oplever, hvordan inspirationen ofte kommer fra de brancher, der ligger længst fra ens egen hverdag.

“Vi er mange forskellige brancher i det netværk, og jeg oplever, at det især er via helt andre brancher, at jeg som leder for en virksomhed bliver inspireret og motiveret. Vi håber at blive meget mere synlige, og teamet på Fyens Væddeløbsbane knokler hver eneste dag for at skabe større synlighed. Vi har 27 løbsdage i 2026, og resten af året vil vi gerne, at vores indendørs lokaler og udendørsområder bliver anvendt. Vi har et stort erhvervssponsornetværk, som vi har brugt mange ressourcer på at opbygge, og vi håber også, at det kan inspirere vores sponsorer og samarbejdspartnere til at engagere sig bredere i det fynske erhvervsliv. Vi skal stå sammen, vidensdele og vise vejen, så andre kan få gavn og glæde af det stærke samarbejde, også på tværs af brancher,” fastslår hun.

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"