Ukategoriseret • 02/11/2023

Ekspert: Vi er midt i en teknologisk eksplosion

Da internettet for alvor blev introduceret for menigmand i midten af 90’erne var det de færreste, der kunne forestille sig den betydning, som teknologien skulle få for samfundet i løbet af de næste årtier.

Men ifølge IT-ekspert Tim Frank Andersen er det intet at regne imod de forandringer, som verden går i møde i de kommende få år, hvor kunstig intelligens, 3D-print teknologi, Quantum Computing, genmanipulationsteknologi, ny energiteknologi, nye transportformer og en lang række andre banebrydende teknologier er klar til at bryde igennem.

“Jeg har været med siden 1995, og jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde har været i en situation, hvor så mange teknologier samtidig stod over for et kommercielt gennembrud. Og det er jo det kommercielle, der gør en forskel, for mange af disse gennembrud har været undervejs meget længe.

Men vi har nu nået det tipping point, der gør anvendelsen kommercielt interessant,

og mange af teknologierne kommer til at ramme som jordskælv på specifikke områder og herefter brede sig som bølger på tværs af alle industrier,” spår Tim Frank Andersen, der ved Fynsk Erhvervs Topmøde den 15. november holder oplæg om “Den Digitale eksplosion – fremtidens teknologier”.

Og netop ordet eksplosion kommer med jævne mellemrum på hans læber, når Tim Frank Andersen kommer med sine forudsigelser om, hvad der er på vej til at ske. Det gælder ikke mindst brugen af kunstig intelligens.

“AI kommer til at ramme på tværs, og ingen industrier vil gå fri. Virksomheder skal tage udviklingen meget alvorligt, og det handler både om at opdage truslerne i tide, men lige så meget om at se det potentiale, der skabes for at for at lægge nye forretningsstrategier. Jeg tror ikke, at ret mange virksomheder bliver substitueret af kunstig intelligens. Men nogle vil helt sikkert blive det at konkurrenter, der er bedre til at udnytte mulighederne,” siger Tim Frank Andersen, der har et meget håndgribeligt tip, som stort set kan indføres i alle virksomheder fra den ene dag til den anden:

“Virksomhederne skal udpege en Tech scout, der får ansvar for at holde øje med, hvad der rør sig af relevante teknologier rundt om virksomheden. Det skal helst være en ildsjæl med interesse og passion for ny teknologi, men om det er en elev, en svend eller en fra ledelsen, det betyder ikke så meget. Til gengæld er det en ledelsesopgave at udnytte den nye viden til at skabe de nødvendige dialoger i virksomheden og sætte handling bag ordene. Det kræver, at der bliver sat den nødvendige tid af til at følge op på observationerne.”

Friske øjne og masser af vovemod

Ifølge Tim Frank Andersen, som til daglig arbejder med ny teknologi på tværs af en række virksomheder, vil mange af de mest oplagte gevinster findes i dagligdagen, og derfor anbefaler han, at virksomhederne især satser på interne kræfter, når der skal sættes navne på de udvalgte Tech scouts.

“Mange af de gode ideer vil opstå, når der bliver set med friske, teknologisk mindede øjne på den daglige drift: Hvad tager lang tid at lave? hvad er komplekst og bøvlet? hvad kan digitaliseres og automatiseres med ny teknologi? hvordan kan vi spare tid og penge? skabe mere kundeloyalitet? forbedre vores brand? og så videre,” konstaterer Tim Frank Andersen, der også er overbevist om, at fremtiden tilhører de virksomheder, hvor ledelsen faktisk tør tro på potentialet i de idéer, der opstår, men som samtidig har modet til at fejle:

“Det er supervigtigt at få sat projekter i søen og prøve noget af undervejs. Nogle teknologier skal stadig udvikle sig, før man kan komme i mål.

Et rigtig godt eksempel er ChatGPT, som nåede 100 millioner brugere i løbet af en måned efter lanceringen, fordi værdien var så nem at få øje på og teknologien tilpas nem at gå i gang med. Der er helt klart stadig begrænsninger for teknologiers formåen, men fordi det går så stærkt, kan nuværende begrænsninger være forsvundet om 14 dage, og pludselig er det relevant for jeres virksomhed” lyder det.

Nye muligheder kræver nye kundskaber

Ganske som teknologien ændrer sig med syvmileskridt, gør arbejdsmarkedet det også, for med nye teknologiske muligheder bliver der også behov for nye eksperter til at drive udviklingen. Ifølge en større rapport fra World Economic Forum fra Maj 2023 om udviklingen på jobmarkedet vil op mod 50% lære at arbejde på nye måder og gøre sig klar til nye job i de kommende år.

“Én af de opgaver, lederne står over for, er også at kigge indad i virksomheden og erkende, at halvdelen af de ansatte skal have en ny værktøjskasse,”

siger Tim Frank Andersen, som understreger, at den del af fremtiden ikke er voldsomt forskellig fra tidligere tider. Men tempoet er.

“Da jeg var færdig som civilingeniør, så tænkte jeg, at nu var jeg færdig med at gå i skole. Men det passede jo slet ikke. I virkeligheden var det vigtigste, jeg fik med fra min uddannelse, at lære at lære: Hvordan kan man tilegne sig ny viden hurtigt, så du kan bruge det i praksis med det samme. Det er en evne, man får brug for hele livet, og i højere grad nu end tidligere. Det handler også om at lære nogle metoder, hvor man for eksempel finder frem til, hvem der skriver om det, der er relevant for din virksomhed og din industri. Og så skal man finde ud af, hvordan man får jord under neglene og prøve værktøjerne af. Man kan ikke sidde alene i et rum og tænke sig til den praktiske viden. Man skal have hænderne i gryden og prøve tingene af,” siger Tim Frank Andersen, der garanterer, at netop den tanke vil blive gentaget ved topmødet den 15. november:

“Det er helt sikkert en af de ting, som jeg vil opfordre til. Kom i gang med de her værktøjer, prøv dem af, rod med dem og se, hvad de kan bruges til. De fleste vil højest sandsynligt blive overraskede og tænke ‘Gud, kan man allerede det i dag!’”

Læs rapporten fra WEC lige her: https://www3.weforum.org/docs/WEF_Future_of_Jobs_2023.pdf

Integris Composites: Konkurrence styrker innovationen

VISSENBJERG: Integris Composites (Integris) er et fynsk ingeniør- og designhus med dybe rødder i det fynske, idet virksomheden oprindeligt udspringer fra det A.P. Møller-ejede Roulund. Virksomheden har gennem årene opbygget en produktion baseret på dyb materialeindsigt, og i dag er Integris etableret som en international aktør inden for avancerede kompositmaterialer til forsvarsindustrien. Med højteknologiske løsninger, […]

Orifarm: Imponerende vækstrejse bygger på mod og ambitioner

Orifarms imponerende vækstrejse har fra starten været præget af at tænke ud over Danmarks grænser. I dag ser virksomheden et stort potentiale for Odense inden for Life Science, som kan være med til at styrke hele Fyn.

Nordic Greens: Revolutionerer branchen med ny teknologi, AI og bæredygtig produktion

Nordic Greens vil knække koden til flere pressende problematikker, som f.eks. stort ressourceforbrug, ustabile forsyningskæder og stigmatisering om forbruget af pesticider. Nu har ejer og administrerende direktør, Mads Petersen, med sit fokus på nye, digitale systemer og bæredygtighed transformeret hele Nordic Greens produktion og revolutioneret hele branchen.

Nyt MasterClass-forløb: Anerkendt forretningsudvikler klæder fynske SMV’ere på til en foranderlig verden

Fynske Bank og Fynsk Erhverv tilbyder nu i samarbejde en helt ny MasterClass for fynske SMV’er, der får mulighed for at styrke deres forretningsmodel gennem et forløb med den anerkendte forretningsudvikler Michael N. Wilkens. Han har erfaring med strategiarbejde i mere end 200 danske og internationale virksomheder og oplever stor succes med sit fokus på […]

Lucia Care: Boost produktiviteten og arbejdsglæden

Dyb træthed er i dag et problem mange oplever, hvilket er med til at reducere både arbejdsglæden, kreativiteten og performance i de danske virksomheder. For at komme problemet til livs, har speciallægerne Nanna Kirkebjerg og Christian Bøving fra Lucia Care invitereret partnervirksomheder til foredrag om danskernes søvnudfordringer.

Lyt til erhvervslivet

De kommunale budgetter for det kommende år er på plads, og det afslører, at 2025 er kommunalt valgår. Fyn er et naturligt arbejdskraftopland for enhver virksomhed, uanset postnummer. Eller burde i hvert fald være det. Desværre har vi en utilstrækkelige kollektiv trafik, der gør det vanskeligere at tiltrække dygtige medarbejdere udenfor Odense og de fynske købstæder. Det kalder på en plan og på handling.

Orifarm: Imponerende vækstrejse bygger på mod og ambitioner

Orifarms imponerende vækstrejse har fra starten været præget af at tænke ud over Danmarks grænser. I dag ser virksomheden et stort potentiale for Odense inden for Life Science, som kan være med til at styrke hele Fyn.

Aabo-Ideal satser benhårdt på service og support som en del af international konsolidering

Aabo-Ideal er en international topspiller inden for fremstilling af industrielle lak- og overfladebehandlingsanlæg. Men den position er ikke kommet af sig selv, og fremtidens succes kræver, at ærmerne forbliver opsmøgede.

DAMIFO: Vidensdeling kan være genvejen til fremtidens løsninger

Vidensdeling og samarbejde er, Ifølge direktør i DAMIFO Martin Johansen, nøglen til at klare de stigende krav til virksomheden og føre den trygt videre. Derfor har han meldt sig ind i Fynsk Erhvervs direktørnetværk for at drøfte hverdagens udfordringer og hente inspiration fra andre erhvervsledere.

Fynsk Erhvervs cykelnetværk på toppen

Som om de stejle bjerge ikke i sig selv var udfordring nok. Også vejret viste sig fra den lunefulde side, da 40 fynske erhvervsfolk sled sig op ad Pyrenæernes nådesløse stigninger under årets strabadserende udfordring i Fynsk Erhvervs cykelnetværk Business Challenge. Men hverken regn, torden og kølige vinde over grænselandet mellem Frankrig og Spanien forhindrede netværket […]

Vi kan hjælpe dig med arbejdskraft

Optimismen stiger i det fynske erhvervsliv, og det samme gør efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Vi kan hjælpe dig med at rekruttere dine næste medarbejdere. Som partnervirksomhed i Fynsk Erhverv har du direkte adgang til veluddannede medarbejdere, der står klar til med ny viden og energi at løse netop de arbejdsopgaver, som presser sig på i […]

Mindeord om Preben Greibe

Preben Greibe (79 år) er gået bort. Han vil blive husket som en tidligere respekteret og dedikeret administrerende direktør for Danske Fragtmænd Fyn og for hans mangeårige engagement i Industri- og Handelskammeret Odense-Fyn. Her gjorde han et varigt indtryk som formand i en strategisk vigtig periode frem til 2008, idet han var en central figur […]