Arrangement

Fynsk ErhvervsTopmøde: Den digitale eksplosion – fremtidens teknologier

Vi står foran en digital eksplosion de kommende år, og kunstig intelligens er på alles læber.

Få indblik i de væsentligste teknologiske områder, der står foran et gennembrud inden for 3-5 år og forstå, hvordan det vil forandre og præge os alle i hverdagen og skabe helt nye muligheder og udfordringer i virksomhederne.

Mød Tim Frank Andersen, der er daglig partner og bestyrelsesformand i et af Danmarks førende digitale bureauer In2media, når han denne aften med faglig tyngde og overvældende entusiasme vil tage os med ind i universet af nye, digitale teknologier.

Og deltag i den efterfølgende samtale med Tim Frank Andersen, som Lisbeth Chawes vil facilitere. Her vil vi bringe de digitale muligheder og udfordringer tættere på vores virksomheder og perspektivere til den virkelighed, vi kigger ind i.

Program:

Kl. 16.30   Check in og Business Bar
Gå ikke glip af denne mulighed for at udvide dit professionelle netværk

Kl. 17.30   Den Digitale eksplosion – fremtidens teknologier
v/Tim Frank Andersen, daglig partner og bestyrelsesformand i et af Danmarks førende digitale bureauer In2media.

Kl. 18.30   Fremtidens gamechanger – hvordan griber vi de muligheder i de fynske virksomheder
Samtale med Tim Frank Andersen og det fynske erhvervsliv, faciliteret af Lisbeth Chawes

Kl. 19.30   Netværksmiddag m.v. 

Kl. 21.00   Tak for i aften

Arrangementet afholdes på Fjelsted Skov Hotel og Konference, der på dette tidspunkt vil være pyntet op til jul og hygge og danne optimale rammer omkring det fynske erhvervslivs topmøde.

Oplægsholdere:

Tim Frank Andersen 

Tim Frank Andersen er en digital pioner og er en af Danmarks mest succesfulde iværksættere, og har arbejdet med interaktive medier i over 20 år. Han grundlagde sit første digitale bureau tilbage i 1995 og har lige siden været aktiv inden for området internet, teknologi og digitalisering. Han har mere end tyve års erfaring med at udvikle succesrige digitale strategier og digitale brandstrategier for nogle af de største virksomheder i Danmark og for flere internationale brands som Nike, Pandora, Kellogg’s og Unilever. Han har derudover udgivet 2 bøger “Brand building on the Internet together” samt “10 digital strategies”. Han er blevet udpeget af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Innovation som formand for bestyrelsen ansvarlig for at udvikle den danske IT-forskningsstrategi.

Lisbeth Chawes

Lisbeth er digital leder og har over 19 års erfaring i ledelsespositioner og startsup virksomheder inden for tech-industrien. Hun er mentor og rådgiver til en række startups inden for branchen, og i de senere år har hun også faciliteret og været moderator på en lang række konferencer.

 

 

Køb billetter her

Vi tager forbehold for programændringer