Nyheder • 07/04/2017

Fynsk Erhverv-mærkesag på den nationale dagsorden

Storebæltsafgifterne var et af de centrale temaer i formandens beretning, da Fynsk Erhverv holdt sin ordinære generalforsamling den 30. marts. Se eller gense indslag på TV 2/Fyn, hvor både formand Jørgen Dirksen og direktør på Egeskov Henrik Neelmeyer interviewes om broafgifternes negative effekter på fynsk erhvervsliv og turisme.

Igennem de seneste år har Fynsk Erhverv kæmpet hårdt for at få broafgifterne sat på den politiske agenda. Det skyldes primært, fordi de høje broafgifter udgør en reel vækstbarriere. Mange virksomheder vil gerne byde på opgaver på den anden side Storebælt men afholder sig fra det, fordi det er forbundet med ekstra omkostninger og dermed lavere indtjening. Og mange medarbejdere og specialister vil gerne søge nye udfordringer på den anden side bæltet, men holder sig tilbage på grund af broafgifterne.

Derfor var det også endnu et afgørende skridt i den rigtige retning, da Fynsk Erhverv kort før jul præsenterede den tidligere topchef fra bl.a. Toms, Jesper E. Møller, som formand for den nationale Storebæltskomité.

Jesper E. Møller, der også er formand for bestyrelsen i Brøndby IF, ankom til Fynsk ErhvervsTopmøde sent på aftenen direkte fra Brøndbys generalforsamling, og de 140 fremmødte fik fornøjelse af en særdeles veloplagt komité-formand i topform.  Han gjorde det klart, at målet er først og fremmest at få reduceret broafgifterne over Storebælt med 25% for alle trafikanter. Derefter går strategien ud på at få gjort det gratis at køre over Storebæltsforbindelsen. Derved kan vi se frem til at høste de samfundsøkonomiske gevinster og udnytte de åbenlyse muligheder for at skabe endnu mere udvikling og vækst, som Storebæltsforbindelsen åbner mulighed for.

Formanden for Storebæltskomitéen fremhævede også en anden Fynsk Erhverv-mærkesag, den fynske motorvej, hvor han ser et naturligt samarbejde:

– Selvom broafgifterne står højt på dagsordenen, så er der jo ingen tvivl om, at I også trænger til at få udvidet den fynske motorvej, sagde Jesper E. Møller.  Og jeg synes faktisk, at disse to sager går fint hånd-i-hånd, da de ikke skal betales af samme kasse.  Derimod er begge anliggender ubetinget af national interesse.

Jesper E. Møller er en meget erfaren erhvervsmand med god fornemmelse for politisk indflydelse og resultater.  Efter møde med transportminister Ole Birk Olesen tidligere på året kunne formand Jørgen Dirksen i sin beretning således referere til en klar opfordring fra ministeren til at presse på for de 25%.

TV 2/Fyn interviewede undervejs Jørgen Dirksen, formand i Fynsk Erhverv, og Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov, om broafgifternes negative effekt på såvel erhverslivet som turismen på Fyn. Du kan se begge indslag her:

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.