Nyheder • 07/10/2022

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter.  Krigen i Europa og de geopolitiske spændinger og udviklinger i øvrigt påvirker både virksomhederne og den enkelte dansker og overskygger andre, væsentlige dagsordener – og ikke uden grund.  Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Vi har i Fynsk Erhverv dugfriske indspark til debatten fra det fynske erhvervsliv.

De fynske virksomheder har en klar appel til den kommende folketing om at få styr på de høje energiomkostninger og forsyningssikkerheden.

De høje energiomkostninger rammer nemlig alle virksomheder og husholdninger – oven i en stigende inflation og udsigt til negativ vækst.  Det er kritisk.  Derudover er det helt uhørt, at f.eks. lokal tomatproduktion eller hele hotelafsnit må lukke ned for vinteren som følge af de høje energiomkostninger, og at der tales om tvangsnedlukning af produktion m.v. som konsekvens af manglende forsyninger.

Mange virksomheder er offensive og villige til at foretage endog store investeringer i alternative forsyningskilder. Men de støder ind i en række barrierer, som det kommende folketing skal påtage sig at få ryddet af vejen. Det kan blandt andet ske ved at få ryddet op i reglerne for f.eks. at etablere solceller på de store tagarealer, som mange virksomheder har, for at producere energien der, hvor den skal anvendes. Det burde være en ’lavthængende frugt’ i forhold til den grønne omstilling – og en nærliggende mulighed for virksomhederne for at gøre sig mindre afhængige af gas m. fl.. Men de gældende regler står i vejen for sådanne investeringer, da hver enkelt virksomhed skal sælge sin egen el til sig selv via elnettet, hvilket forringer business casen og dæmper investeringslysten. Det bør der findes en fornuftig løsning for, så virksomhederne kan investere i alternative energiformer og derved få bedre kontrol over de energiomkostninger, som trækker mørke skyer i horisonten i flere virksomheder og brancher.

Der er vedtaget en række store planer, der skal sikre, at Danmark er CO2-neutralt i 2050, men det er endnu kun på papiret. Nu skal der handling bag ord.  Derfor skal der  findes løsninger på her- og-nu-udfordringerne og sættes gang i eksekveringen af de mange fine ord, så det f.eks. ikke tager 7 år at få opført en vindmøllepark, før der er adgang til yderligere grøn energi? Derfor endnu en appel til det nye folketing:  Giv eksisterende lovgivning et klimatjek, ryd op i bureaukratiet og få åbnet tilskudspuljerne til energioptimering og omstilling i virksomhederne, så vi kan få fart på den grønne omstilling.

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.