Nyheder • 27/01/2016

Første EUX-elever parat til arbejdsmarkedet: Højere niveau – mere dedikation

TietgenSkolen er første sted i landet, der har sendt færdige EUX-studerende ud på arbejdsmarkedet. Fynsk Erhverv havde torsdag d.21. januar besøg af Rasmus Biller Due og Line Ackermann, som begge har taget den nye EUX-uddannelse og nu leder efter arbejde. EUX er en gymnasial tilføjelse til erhvervsuddannelserne, der gør, at niveauet bliver hævet, og de studerende får flere muligheder for videreuddannelse.  

EUX er en tilføjelse til erhvervsuddannelser, som giver gymnasiale kompetencer og dermed flere muligheder for at videreuddanne sig. Torsdag d. 21. januar dimitterede Danmarks første EUX-uddannede elever fra TietgenSkolen i Odense.

– For elektrikere, tømrere og de andre erhvervsuddannelser er EUX to-tre år gammelt, hvor vi på handelsuddannelserne indførte det i august 2015. På Fyn skrev TietgenSkolen danmarkshistorie i torsdags, da vi afleverede landets første EUX-eksamensbeviser. Jeg tyvstartede nemlig og gav vores elever mulighed for at tage de ekstra fire fag på høje niveauer her i efteråret 2015, fortæller Bo Ravn, forstander på TietgenSkolen i Odense.

To af de færdiguddannede, Rasmus Biller Due og Line Ackermann, var torsdag eftermiddag forbi Fynsk Erhverv for at høre om det fynske erhvervsliv – blot få timer før, de skulle til dimission.

– Jeg valgte uddannelsen, fordi den åbner en masse døre. Jeg vil gerne ud og have noget erfaring nu, men senere kan det godt være, jeg videreuddanner mig, fortæller Line Ackermann.

Rasmus Biller Due har samme planer om at arbejde først og derefter måske videreuddanne sig, og de begge to også været meget tilfredse med uddannelsen.

– Vi har haft erfarne undervisere, og det har været et rigtig godt forløb, fortæller Rasmus Biller Due.

Både Rasmus og Line leder efter job inden for kontor og økonomi. Drømmejobbet er i speditionsbranchen.

Det gymnasiale X
Bo Ravn forklarer, at EUX er en opgradering af TietgenSkolens merkantile uddannelser.

– EUX er skoledelen af vores elevuddannelser, som retter sig mod kontor, handel og detail. Det er afløseren for det gamle HG (Handelsskolernes grundforløb) og en ny grunduddannelse for de dygtigste og mest målrettede elever. Så vi kalder os ikke Tietgen HG mere, men Tietgen Business. Landet over har vi brandet de nye EUX-uddannelser inden for vores hovedområde – detail, handel, kontor, event og i teorien finans – som ‘business’, fortæller Bo Ravn og fortsætter:

– Når uddannelsen hedder noget med ‘X’, er det for at rime på STX (studentereksamen), HTX (Højere teknisk eksamen) og HHX (Højere handelseksamen) – altså de tre andre gymnasiale retninger. ‘EU’ betyder erhvervsuddannelse, og ‘X’ betyder gymnasial eksamen og studiekompetence. Så de elever, der færdiggør forløbet, har adgang til erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser og kan komme videre i videregående uddannelser.

Stærkere elever – flere kompetencer
Når erhvervsuddannelserne tilføjer EUX, bliver de fagligt mere krævende, hvilket ifølge Bo Ravn giver stærkere elever til arbejdsmarkedet.

– EUX er betydeligt mere krævende end det, der var før. Det betyder, at det er stærkere elever, vi optager, og stærkere elever som gennemfører uddannelsen. De kommer ud med flere kompetencer. På en lang række områder bliver de nu siddestillet med dem med huer på, og det er der efterspørgsel efter. Det høje niveau gør så også, at der er flere, som ikke har kompetencerne til at gennemføre. Man skal komme hertil med gode kompetencer fra folkeskolen, og så skal man yde en indsats.

– Adgangskravet til EUX er karakteren 2 i dansk og i matematik samt uddannelsesparathed. Det har brancherne ønsket. Erhvervslivet har førhen i høj grad ansat andet end HG’ere. Med EUX får vi mulighed for at aflevere unge mennesker, som kan det, erhvervslivet ønsker, så de rent faktisk kan få elevpladser, siger Bo Ravn og slutter:

– Indholdet i vores uddannelser skal være så tæt på virksomhedernes behov som overhovedet muligt. Hæve niveauet, tiltrække de rigtige elever, og aflevere unge mennesker med de rette kompetencer til erhvervslivet. Det er vores mål. Men det står og falder så også med, om virksomhederne tager imod de nye elever – giver dem elevpladser og ansætter dem. 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.