Nyheder • 12/01/2016

Fra NASA til soveværelset: 5,2 milliarders overskud på 10 år

Aarup-virksomheden Dan Foam var i seneste regnskabsår den virksomhed, der havde størst overskud per medarbejder og samtidig den virksomhed med det næststørste samlede overskud på Fyn. Det er dermed den fynske virksomhed, som i alt har haft størst overskud det seneste årti. “Det kræver et vedvarende fokus på både teknologisk innovation og medarbejdere,” udtaler adm. direktør for Dan Foam, Kasper Lundgaard Sørensen, til Fynsk Erhverv. 

Madrasfabrikken Dan Foam, som producerer skummadrasser under brandnavnet Tempur, havde i seneste regnskabsår det næsthøjeste overskud i alt på Fyn og det højeste overskud per medarbejder – hhv. 498 mio. kr. og 1.805.000 kr.

Det seneste årti har virksomheden været på førstepladsen over fynske virksomheder med årets højeste overskud syv gange og på andenpladsen tre gange – og har i perioden haft et samlet overskud på i alt 5,2 milliarder kroner.

– Vi har igennem alle årene haft konsekvent fokus på effektiviseringer, ressourceforbrug og på at forbedre driften i virksomheden, fortæller Kasper Lundgaard Sørensen, adm. direktør for Dan Foam, og fortsætter:

– Som eksempel har vi ikke udbygget fabrikken i Aarup siden 2004, selvom efterspørgslen er steget rigtig meget. Vi har i stedet optimeret driften.

Kasper Lundgaard Sørensen fortæller, at for Dan Foam hviler opskriften på succesen på nogle simple hjørnesten.

– En kraftig satsning på at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere og på løbende teknologisk innovation. Vi har i forlængelse af det også haft stort fokus på produktudvikling – på at videreudvikle skummet og madrasdesignet. Vores produktportefølje er udvidet kraftigt de sidste 10 år.

Begyndte med NASA
Dan Foam er bedst kendt under brandnavnet Tempur og i andre steder af verden som Sealy. Virksomhedens historie har sit udspring tilbage i firserne, da den amerikanske rumfartsadministration NASA frigav et særligt trykabsorberende materiale udviklet til astronauter til offentligheden.  Materialet var temperaturfølsomt og fordelte astronauternes kropsvægt jævnt.

Over næsten 10 år udviklede TEMPUR-forskere materialet, så det kunne bruges i madrasser og hovedpuder.

I 1991 blev de første TEMPUR-madrasser solgt, og siden er virksomheden kun vokset.

I dag har Dan Foam to fabrikker i USA til det Nord- og Sydamerikanske marked og fabrik i Aarup til resten af verden – og har ca. 300 ansatte. Virksomheden er en del af den amerikanske Tempur Sealy International Inc.-koncern.

– Vi eksporterer til over 80 lande, og det danske marked er kun en meget lille del af forretningen. Vi ser uden tvivl os selv som en international virksomhed, fortæller Kasper Lundgaard Sørensen.

– Når vi har nået en størrelse, hvor vi kan være til stede på så mange markeder, så giver det en større stabilitet og sikkerhed. Det er sjældent, efterspørgslen falder på alle markeder samtidig, siger han.

Den gode, danske arbejdskraft
Dan Foam er glade for at ligge i Aarup på Fyn, men som eksporttung virksomhed er beliggenheden mindre vigtig end for mange andre.

– Vi er meget glade for vores placering og vores fynske rødder. Vi begynder dog at kunne mærke små udfordringer mht. rekruttering af især specialister og andre højtuddannede. Det er både en national udfordring – om der uddannes kandidater nok inden for de rigtige felter – og en lokal udfordring for os i den fynske provins. Om vi kan lokke de bedste hoveder hertil, fortæller Kasper Lundgaard Sørensen, og slutter:

– Det er en væsentlig problemstilling, for vi er meget glade for den gode, danske arbejdskraft. Vi kan noget særligt herhjemme, specielt med samarbejde, som det er svært at finde andre steder.

 

 

 

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.