Nyheder • 08/09/2021

Jens Heiko Stumbeck henter viden og inspiration i andre brancher

Lige siden den nu afdøde tyskfødte optiker, designeren og iværksætteren Heiko Maximilian Herbert Stumbeck i 1974 åbnede sin forretning i en førstesals lejlighed på Mageløs i Odense har kodeordene været faglighed, kvalitet, service og udvikling.

Hovedbutikken i Odense er siden flyttet til Klaregade 24 og er blevet udvidet betydeligt. Der er kommet forretninger til i både Middelfart, Svendborg og København, men værdigrundlaget er det samme. Siden 2015 er forretningen drevet af hans søn Jens Heiko Stumbeck.

“Jeg tog over efter en anden direktør lige i midt i finanskrisen, og vi var tvunget til at tage en masse beslutninger for at rette til i tide. Det betød blandt andet, at vi skulle være skarpe på, hvad vi ville konkurrere på, og hvad vi ikke skulle bruge kræfter på. Vi fandt meget hurtigt frem til, at hvis vi kun skulle sælge briller, så ville vi dø, fordi vi ikke kunne konkurrere på andet end prisen,” fortæller Jens Heiko Stumbeck, der siden løbende har holdt fokus på at justere retningen.

“Vi ser i dag i høj grad os selv som en sundhedsvirksomhed med fokus på øjensundhed, hvor vi tilstræber at have den højeste faglighed, kvalitet og service, og her kan man sige, at vi er markedsledende, hvad vi aldrig ville blive på salg af briller alene,” konstaterer Jens Heiko Stumbeck.

Viden skal ikke holdes hemmelig

I bestræbelserne på at sikre virksomhedens ve og vel har Jens Stumbeck ladet sig inspirere flittigt i andre brancher og virksomheder. Det har han blandt andet gjort i flere netværksgrupper i Fynsk Erhverv.

Al viden og teknologi står på skuldrene af noget andet, og vi har altid hentet viden fra andre brancher end vores egen, for vi kan ikke være forrest, hvis vi kun kigger indad. På den måde kan jeg få inspiration til nye tiltag. Noget kan vi kopiere og andet kan vi tilpasse til vores forretning. Vi lever af vores succes og lærer af vores fiaskoer, så det er nødvendigt at turde fejle, før man kan blive bedre.

Jens Heiko Stumbeck sætter også stor pris på selv at give sine ideer videre til andre:

“Bortset lige fra de forretningsidéer, som vi har planer om at rulle ud i den nære fremtid, er der heller ikke noget, jeg har behov for at holde hemmeligt. Og når det er i søen, så kan alle jo se det alligevel. Det er også vigtigt for mig, at vi har en målsætning om at flytte noget. Vi skal udfordre hinanden og vi skal forvente noget af hinanden,” konstaterer Jens Heiko Stumbeck, der også udlever sin fars forandringsvillighed.

Den lille fiskekutter vender hurtigere

Mens Heiko Maximilian Herbert Stumbeck var uddannet optiker på “Fachschule für Augenoptik i Bern, Schweiz”, var han ikke sen til at gå helt nye veje, lige som han også sammen med en række ligesindede pionerer var med til at grundlægge optikerforretninger, som vi kender dem i dag.

Undervejs betød det blandt andet, at Heiko Stumbeck tilbød kunderne en række afledte services, der aldrig tidligere var set på det danske marked.

“Min far var en del af det første hold af moderne optikere, som også talte Louis Nielsen og Finn Ravn (Profil Optik). Før det var det urmagerne, som solgte briller. Han var også først med en hel masse tiltag, som for eksempel de første bløde linser på markedet, og Heiko Stumbeck var også den første optiker med briller på abonnement. Bankerne var slet ikke med på den, så i de første år, var det forretningen, der lagde ud,” fortæller Jens Stumbeck, som glæder sig over, at udlånsforretningen længe er stoppet.

“Min far plejede at sammenligne os med en lille fiskekutter, der sejler derhen, hvor fiskene er. De store trawlere skal bruge længere tid på at vende, og når de kommer, må vi flytte os. Men der er vi nok allerede på vej hen til et nyt sted alligevel.”

Jens Heiko Stumbeck
Jens Heiko Stumbeck

 

Vil du også udvikle dig selv og din virksomhed i Fynsk Erhvervs Videnforum?

Kontakt mig ang. Videnforum          Læs mere om Videnforum her

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.