Nyheder • 16/08/2021

EU går til kamp mod tech-giganterne med nyt digitalt udspil

Af Christel Schaldemose, Gruppeformand for socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

Online platforme som Facebook, Google og Amazon er efterhånden blevet en integreret del af vores allesammens hverdag. Vi holder kontakt med venner og familie gennem sociale medier og vores brug af e-handel sætter nye rekorder hvert år. Men på grund af håbløst forældet lovgivning på området er de online platforme blevet Det Vilde Vesten. Ulovlige produkter med kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer sælges så let som ingenting til EU fra tredjelande. Og samtidig florerer konspirationsteorier, propaganda og hadefulde ytringer vidt og bredt på internettet og bidrager til en polariseret offentlig debat.

Jeg mener, at det er på tide, at vi sætter foden ned over for tech-giganterne. Vi skal værne om vores forbrugerrettigheder, sikre fair konkurrence for de europæiske virksomheder og have bedre værktøjer til at stille de online platforme til ansvar over for ulovligt indhold.

Som Europa-Parlamentets chefforhandler på den såkaldte Digitale Services Act (DSA) er det min fornemmeste opgave at tage kampen op og sikre en bedre regulering af de online platforme. DSA’en, som jeg lige nu er i fuld sving med at forhandle, er et udspil, som skal give EU’s digitale lovgivning en tiltrængt opdatering. Sagen er nemlig den, at den eksisterende EU-lovgivning på det digitale område er over 20 år gammel og den er derfor slet ikke er fulgt med den teknologiske udvikling. Det betyder også, at lovgivningen slet ikke er gearet til de nye udfordringer, som udviklingen har medført. Det gør vi heldigvis noget ved nu.

Som jeg allerede har været lidt inde på, så skal vi have lukket det hul i lovgivningen, som gør det muligt at sælge ulovlige produkter til EU fra tredjelande. Vi har i EU utroligt høje standarder for produktsikkerhed og forbrugerrettigheder og det skal vi ikke gå på kompromis med. Derfor skal vi have skabt nogle bedre værktøjer til at regulere de online platforme, så vi kan stille dem til ansvar, hvis de sælger ulovlige produkter til de europæiske forbrugere.

At opdatere 20 års forældet lovgivning, så den bliver tidsvarende til den digitale tidsalder anno 2021 er ikke noget man bare lige gør over natten. Og der ligger fortsat et kæmpe arbejde foran os. Men det er et vigtigt arbejde, som kræver handling nu. Det er helt afgørende, at vi beskytter de europæiske forbrugere og virksomheder, og det gør vi nu engang bedst ved at sikre, at det der er ulovligt offline, også er ulovligt online.

Vi skal bruge energien bedre – måske kan du hjælpe?

Af Pernille Weiss, K, medlem af Europa-Parlamentet. Siden jeg skrev sidst, er jeg blevet udpeget som min partigruppes forhandler af revideringen af energieffektiviseringsdirektivet (EED). Det er en stor opgave. Dels fordi energieffektivisering er noget af det mest oplagte: Energi, der ikke bruges, skal der ikke betales for, og det belaster ikke klimaet. Dertil er det […]

Det skal være lettere at tænke grønt

Når jeg siger hockeystav, tænker du måske mest på en gymnastiksal fyldt med børn, der i svedlugtende overtrækstrøjer render rundt og slår til en lille, hvid kugle.

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.

Nyt bestyrelsesmedlem fra HumanTrust vil styrke Fyns virksomheder

Med en baggrund i rekruttering og ledelse vil Marlie Hede være med til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og udvikle Fynsk Erhverv 3.0.

Fynske virksomheder: Mindre bøvl og bureaukrati er topprioritet

Fynske virksomheder efterlyser først og fremmest mindre bøvl og bureaukrati. Det står klart efter en ny rundspørge og interviews blandt medlemmer i Fynsk Erhverv, hvor ønsket om færre regler, mindre dokumentation og hurtigere sagsbehandling topper listen over, hvad de fynskvalgte folketingspolitikere bør prioritere efter valget. Den melding genkender folketingsmedlem Trine Bramsen (S), som Fynsk Erhverv […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde