Nyheder • 15/03/2021

Steen Bocian tror på snarlig bedring for økonomien

Gennem et par årtier har Steen Bocian været blandt de hyppigst citerede kilder i de danske medier, når historierne omhandler økonomiske analyser, og siden 2018 har han været tilknyttet Dagbladet Børsen som cheføkonom og perspektiv-redaktør.
I sagens natur har den 49-årige Cand. polit da også været travl i løbet af den igangværende coronapandemi, der ud af det blå satte den danske økonomi under pres, og den statusrapport bliver – med danske og fynske briller – omdrejningspunktet, når Steen Bocian taler online ved Fynsk Erhvervs generalforsamling den 24. marts.
“Min umiddelbare vurdering er, at vi i Danmark begynder at bevæge os ud af coronakrisens værste periode i løbet af de kommende måneder, og jeg synes, at udsigterne er forholdsvis fornuftige, selvom der naturligvis er mange,  der er hårdt ramt,” siger Steen Bocian, som blandt andet finder positive tegn i virksomhedernes personaleforhold:
For et år siden så vi, at virksomhederne afskedigede eller i hvert fald stoppede med at ansætte, og der kan vi se, at der er mange, som nu ruster sig til tiden efter coronaen, blandt andet med nyansættelser.
“Hvor finanskrisen var en økonomisk krise, som krævede lang tilpasning af boligmarkedet og bankerne efterfølgende, så er det anderledes med en pandemi, som nok giver meget store problemer, men det får næppe lige så lange tråde som finanskrisen. Vi har blandt andet haft en lang række hjælpepakker for at forhindre, at den første brik i dominospillet væltede, og derfor tror jeg ikke, at vi får en europæisk statsgældskrise, som vi gjorde med finanskrisen,” lyder analysen videre.
“Sidste år oplevede vi omkring sommerferien, at den økonomiske aktivitet kom ret hurtigt igen, da vi åbnede op omkring maj og juni, og nu er der jo basis for at håbe på, at vaccinerne kan forhindre det tilbageslag, som vi fik efterfølgende sidste år.”

Svær bølgegang forude

Ifølge Bocian har det seneste år vendt op og ned på meget i det danske erhvervsliv, og de kommende måneder vil sætte mange på en hård prøve. Men ikke desto mindre ser han positivt på fremtiden.
“Bare det, at pandemien forsvinder, betyder, at en stor del af skyerne letter. Men det bliver ikke nogen nem øvelse at bevæge sig ud af restriktionerne igen. Pandemien kommer til at kræve en nuanceret genoplukning, og det kan godt blive en svær proces, med en bølgegang, som nogle virksomheder vil have svært ved at tage konsekvenserne af. Indtil nu har der ikke været så mange konkurser, men der kan godt komme nogen nu,” vurderer Bocian, som også i spænding vil følge de eventyr, der er opstået i løbet af krisen.
“Der er nogle industrier, der har haft en kæmpe fest på de penge, vi ikke har kunnet bruge på blandt andet rejser, og en stor del af de penge forsvinder igen, når forbruget normaliserer sig. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at de virksomheder har en agilitet, som gør, at de kan holde de faste omkostninger på et niveau, der matcher deres kommende omsætning,” siger han.
Nye forretningsmuligheder i vente
Mens landenes nedlukning har betydet, at mange eksporteventyr har været lagt i dvale, forudser Børsens cheføkonom, at nogle samhandelsmarkeder vil være hurtigere i gang end andre, og der betyder også, at virksomhederne skal vurdere deres muligheder nøje.
“Verden er ikke faldet fra hinanden, men der er lande, som er ramt hårdere end andre, og nogle som har større udfordringer, end de havde før. For eksempel ser det ikke så godt ud i Italien, og Spanien og Frankrig er også hårdt ramt. Men hvis man kigger på USA, så giver Joe Bidens hjælpepakker til gengæld udsigt til høj vækst også på den korte bane, og det kan jo åbne nogle nye forretningsmuligheder også for de fynske virksomheder, hvis de er klar,” konstaterer Steen Bocian og tilføjer:
Det hele er ikke rosenrødt, men jeg er forsigtig optimist, og vi ser i hvert fald frem til, at 2021 bliver bedre end 2020, der selvfølgelig også var absurd. Ude i verden kan vi se, at der er fremgang, men vi skal holde øje med væksten i vores afsætningsmarkeder, for måske  kommer væksten ikke til at være der, hvor den tidligere har været.
Tilmeld dig Fynsk Erhvervs generalforsamling den 24. marts, hvor Steen Bocian uddyber sin analyse af den danske, fynske og internationale økonomi, og hvor du har mulighed for selv at stille spørgsmål.

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.