Nyheder • 29/12/2020

HR-ON-direktør hædret med inspirationspris

Ali Cevik, HR-ON. © HR-ON

Da revisions- og konsulentvirksomheden EY i fællesskab med Erhverv+ uddelte Entrepreneur Of The Year Inspirationsprisen for 2020, gik prisen til en stolt Ali E. Cevik, der er stifter og direktør af tech-virksomheden HR-ON.

I beskrivelsen af, hvorfor Ali E. Cevik modtager årets pris, lyder der blandt andet følgende fra juryen: “Ali E. Cevik får Inspirationsprisen på Fyn for at gå forrest og vise, at man kan, hvad man vil, for at skabe værdi for andre end sig selv og ikke mindst for at inspirere andre til at gøre det samme. Det handler blandt andet om at være stolt af sin baggrund, bevare sin integritet og gøre det, som mange taler om – nemlig at sætte mangfoldigheden i spil i forhold til udvikling, innovation og en bedre bundlinje.”

“Jeg er utrolig glad for den pris. Det, der flytter mig i det daglige er, hvis jeg kan lave noget, som gør folk lykkeligere eller giver dem mulighed for at få mere tid til det, der betyder noget i deres liv. Og derfor glæder det mig, at jeg bliver hædret for at inspirere andre,” siger Ali E. Cevik, der skynder sig at give en stor del af æren for prisen videre til sine ansatte:

“Det er fantastisk hver dag at komme ind på en arbejdsplads, hvor der er glade medarbejdere, en stor rummelighed og et fælles ønske om at lave nogle løsninger, der er nyttige for vores brugere,” konstaterer Ali E. Cevik, der leder omkring 50 ansatte fra hovedkontoret i Odense Banegård Center.

HR-ON leverer – som navnet antyder – softwareløsninger til HR og rekruttering, og kunderne skal findes i det private erhvervsliv såvel som det offentlige og kundekredsen tæller også virksomheder uden for landets grænser.

“Vores løsninger handler i høj grad om at spare folks tid på administrative opgaver og i stedet give dem mere tid til det, der giver virksomheden værdi, hvad enten der er tale om rekruttering og online håndtering af ansøgninger eller onboarding, medarbejderudvikling, trivsel og offboarding af medarbejdere. På den måde forbedrer vi virksomhedernes mulighed for at vækste med de rette ansatte, så de kan opfylde deres mål, og samtidig gør vi det nemt for jobsøgere at finde og søge et job, der matcher deres kvalifikationer og drømme,” forklarer Ali Cevik, som altid selv er frisk på at afsøge nye muligheder sammen med sine ansatte:

“Når jeg kan se en større mening med et projekt, så inspirerer det mig. Derfor er jeg glad for af at være del af en arbejdsplads, hvor der er stor mangfoldighed og mange gode idéer – og selvfølgelig er jeg stolt over, at inspirationen går begge veje.”

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.