Nyheder • 25/06/2015

“Netværket fungerer som en efteruddannelse, hvor vi tager ved lære af ligesindede”

Claus N. Sørensen er medejer af fondsmæglerselskabet FormueFyn, og så er han aktiv i Fynsk Erhvervs Vækstejerledernetværk. Vi har talt med ham om, hvorfor han meldte sig til netværket, og hvad han får ud af at deltage. 

Fynsk Erhvervs Vækstejerledernetværk er et netværk for virksomhedsejere og/eller partnere i vækstvirksomheder. Vækst, salg og ledelse er omdrejningspunktet i netværket, som er professionelt faciliteret af Danny Bærtelsen, indehaver aSalg&Fokus.

Claus N. Sørensen er direktør i og medejer af fondsmæglerselskabet FormueFyn, der er et af Danmarks ældste. FormueFyn hjælper deres kunder med at få mest muligt ud af deres penge. Virksomheden prioriterer langsigtede og konservative investeringsstrategier, og de har af samme årsag som regel langvarige relationer til en trofast kundegruppe.

Claus N. Sørensen deltager i Vækstejerledernetværket i Fynsk Erhverv af flere årsager.Formue-Fyn_-14

– Jeg har kendt Fynsk Erhverv gennem mange år, og jeg har tidligere siddet i bestyrelsen og været med til at lave strategiarbejde for Fynsk Erhverv. Jeg har herigennem fået indtryk af, at der blandt Fynsk Erhvervs medlemmer sidder nogen, der møder de samme problemstillinger i deres hverdag som mig, fortæller han.

Vækstejerledernetværket består af ledere med egen virksomhed. Den organisationsform er der særlige udfordringer forbundet med.

– Som ejerleder har man konstant hånden på kogepladen på en helt anden måde end andre ledere. Rigtig meget falder alene tilbage på lederen i denne type organisation, så det er rart at komme sammen med andre i lignende situationer i en gruppe som den her, siger Claus N. Sørensen og fortsætter:

– Man møder ligesindede, som har mange af de samme udfordringer. Det kan være alt fra aktionæroverenskomster til personaleansættelser – eller vækst. For vækst er godt, men det kan også være svært at styre. Vi er selv gået fra at være en undseelig lille virksomhed til i princippet at omsætte for milliarder. Vi er vokset gevaldigt, og vi har valgt at outsource så mange ting som overhovedet muligt og styre vores omkostninger ad den vej. Men der er også mange andre måder at håndtere vækst på, og det kan vi i fællesskab tale om i netværket.

Ingen brancher – mange gode idéer 
Fynsk Erhverv faciliterer ikke branchenetværk, da erfaringen er, at der kommer en anden stemning i et netværk af ledere, der ikke er i direkte konkurrence med hinanden. Det er en erfaring, Claus N. Sørensen kan genkende.

– Det er vigtigt, at der sidder ledere fra forskellige brancher i netværket, for vi kan på den måde langt nemmere åbne op og være ærlige med vores udfordringer og være fortrolige over for hinanden. Sad vi som konkurrenter i et branchenetværk, ville vi nok være nervøse for, om vi kom til at give de andre lidt for gode tricks, siger han.

 “Sad vi som konkurrenter i et branchenetværk, ville vi nok være nervøse for, om vi kom til at give de andre lidt for gode tricks.”

 

At deltage i et erhvervsnetværk er for Claus N. Sørensen en måde at uddanne sig lære nyt på.

– Netværket fungerer som en form for efteruddannelse, hvor vi tager ved lære af ligesindede. Nogle gange bringer vi konkrete cases op og snakker om et problem eller et dilemma, hvor vi i åben diskussion prøver at finde ud af, hvad der er den bedste løsning. Skal der tages kapital ind udefra? Skal der hentes en ny partner? Den slags.

Der kan også komme konkrete samarbejdsmuligheder ud af en netværksdeltagelse.

– FormueFyn er f.eks. ved at få lavet ny hjemmeside af RedInk, hvor jeg sidder i netværk med direktøren, Kim Gørlitz, som nu også er en del af FormueFyns bestyrelse. Vi havde i mange år ikke været gode nok til kommunikation i FormueFyn, og der fik vi den nødvendige sparring fra Kim igennem Fynsk Erhverv.

 

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.