Nyheder • 02/11/2020

Rane Willerslev: Kreativitet kan skabes alle steder

Rane Willerslev Fynsk Erhverv ErhvervsTopmøde

Når Nationalmuseets direktør Rane Willerslev stiller sig på scenen – og foran kameraet – som taler ved årets topmøde i Fynsk Erhverv, har han et stort ønske på dagsordenen: Han vil gerne lægge kimen til, at kreativiteten får endnu mere plads i de fynske virksomheder i fremtiden:

Jeg tør godt sige, at jeg er ret optimistisk. Hele min karriere har været i tunge institutioner, og lige nu er jeg i Staten. Det er den tungeste af dem alle sammen, og når det kan løses dér, kan det løses alle steder.

Rane Willerslev er professor i social antropologi fra Aarhus Universitet, og han har desuden beviser på sin forskning med en kandidatgrad fra Manchester University og en ph.d. fra Cambridge University.

Rane Willerslev er i den brede befolkning kendt for sine ekspeditioner til Sibiriens ødemark, hvor han blandt andet har været pelsjæger, og selvom det måske ikke synes logisk, har han netop taget ledelsesideer med hjem fra Sibirien til Nationalmuseet:

“Jæger-samlerne har en egalitær, flad organisationsform, som jeg til en vis grad har implementeret i en statsorganisation. I stedet for en struktur, hvor alle beslutninger blev truffet i dødsstjernen i København, har vi decentraliseret organisationen og indført autonomi, så vi arbejder hen imod økonomisk selvbærende enheder, der hver især kan se målet med det, de laver, og som laver strukturelle alliancer, når det giver mening. Det kræver selvfølgelig tillid, og hvis noget går galt derude, så er det mit hoved, der ryger,” siger Rane Willerslev helt uden at lyde det mindste utryg ved at løbe den risiko.

Hvis man er helt klar med en kollektiv målsætning, så kan man helt afskaffe ledelsen.

Nogle gange sker det, at en ansat udtaler sig om noget i pressen, hvor jeg tænker, at det skal centraliseres. Men det skal det selvfølgelig ikke. For meget ledelse skaber flaskehalse, og det er demotiverende for de ansatte,” konstaterer Rane Willerslev.

Uformelle rum forløser vildt potentiale

Foruden idéen til den decentrale organisering, fik Rane Willerslev inspiration til udvikling og kreativitet med hjem fra Sibirien, og de tanker har aldrig været mere relevante, end de er nu.

“Daglig drift kommer meget hurtigt til at æde alle vores ressourcer i Danmark, og det er ødelæggende for nyskabelse og udvikling. Jæger-samlerne bruger måske 20 procent af deres tid på drift, og resten af tiden innoverer de og slapper af. De har opfundet våddragten og nogle vilde kajakker, længe før vi kendte til det,” siger museumsdirektøren.

Helt generelt er det super vigtigt at sikre råderum til de kreative processer, men det er især vigtigt i krisetider. Her skal man være villig til at satse lidt af kerneydelserne i bestræbelserne på at udvikle nyt.

Virkeligheden, der kommer efter corona-krisen, er helt sikkert en anden, end den var før,” konstaterer Rane Willerslev, som også lover, at tilhørerne ved topmødet får nogle redskaber, der kan hjælpe dem med at slippe kreativiteten løs i deres egne virksomheder efterfølgende.

“Det kræver ikke omstruktureringer at lave store ændringer. En af mulighederne er at opstille nogle uformelle rum uden hieraki. Der ligger et helt enormt potentiale i den kreative dynamik, der opstår, og lige så vigtigt er det, at man lige så let kan lukke det pågældende projekt ned igen, hvis det ikke bærer,” forklarer Rane Willerslev, der understreger, at de uformelle rum skal prioriteres højt og tages seriøst for ikke at blive kvalt i hverdagens drift.

“Det er selvfølgelig vigtigt, at der altid er fokus på den nødvendige drift, og der er jeg selv heldig at være omgivet af mennesker, der har stærke skills på det område, for det giver mere overskud til at tænke langsigtet og på udvikling. Det er en evig kamp, at driften ikke tager al tiden, og især i krisetider, men den kamp skal man tage,” slutter Rane Willerslev.

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Tim Frank Andersen: AI-udviklingen kræver handling nu – virksomheder risikerer at falde bagud

Mange virksomheder tøver stadig med AI, men ifølge teknologi- og AI-ekspert kan den tøven blive dyr, når konkurrenterne rykker hurtigt frem

Anne Dyrehauge bliver ny direktør i Fynsk Erhverv

Fynsk Erhverv har ansat 36-årige Anne Dyrehauge som ny direktør. Hun tiltræder stillingen den 1. juni 2025 og afløser Jytte Reinholdt, der efter eget ønske fratræder efter 17 succesfulde år på posten.

Vejlø: Fremtidens vindere kombinerer teknologi og menneskelig indsigt

Når fremtidsanalytiker og direktør for Elektronista Media, Christiane Vejlø, taler ved Fynsk Erhvervs arrangement om vækstbarometeret den 3. juni, bliver det med et klart budskab: Der er masser af gode grunde til fortsat at satse på det menneskelige.

Micro Matic ruller globale kundeoplevelser ud fra Odense

Udgangspunktet er en niche. Fadøl, kobling og haner. Men ambitionerne er globale, og de digitale redskaber er blevet afgørende, når Micro Matic skal skabe stærke kundeoplevelser i mere end 120 lande.

Dialog om udfordret varedistribution i Odense City

Varedistribution i Odense City har altid været et problem, og kombinationen af stigende godsmængder og byfortætning gør ikke udfordringerne mindre. Distributørerne oplever bl.a. dagligt trængsel og forsinkelser og P-bøder som følge af manglende parkeringsbåse til de store biler.

Paneldebat om attraktive arbejdspladser: Tid, tillid og tydelighed

Hvordan skaber vi sunde virksomheder og attraktive arbejdspladser på Fyn – og hvordan balancerer vi de mange hensyn i en kompleks tid? Det var omdrejningspunktet for en levende paneldebat på Fynsk ErhvervsTopmøde.

Video: Årets Tietgenpris-modtager bygger byer og fællesskaber

Tietgenprisen 2025 går til Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S og drivkraft bag en lang række initiativer, der har sat tydelige aftryk i Middelfart og på Fyn.

Ekspert: Virksomheder skal holde fokus på det væsentlige

Ifølge arbejdsmarkedsresearcher Alexandra Krautwald giver målstyring kun mening, når virksomheden ser helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.

Albani: Tillid starter hos ledelsen – det er noget vi opbygger sammen

I dagens Danmark er tillid en forudsætning for overhovedet at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Det har ændret måden, man driver bryggeri på hos Royal Unibrew.