Debat • 22/05/2015

Fynsk Erhverv: Ny udbudslov er et skridt i den rigtige retning

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har i kølvandet på en fynsk debat om totalentrepriser ændret udbudsloven, så offentlige udbud i fremtiden skal deles op i mindre fagentrepriser, med mindre udbyder kan argumentere sagligt for, hvorfor en totalentreprise er nødvendig. Fynsk Erhverv mener, den nye lov er et positivt skridt for erhvervslivet.

Sidste år skrev Fyens Stiftstidende om byggeriet af Erhvervsakademi Lillebælt til en værdi af 234 mio. kr. blev udbudt på en måde, der udelukkede mindre og mellemstore lokale virksomheder. Det fik det fynske folketingsmedlem Julie Skovsby (S) til at tage sagen op med Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), som nu har ændret loven, så offentlige bygherrer fremover skal opdele alle større byggerier i mindre entrepriser, med mindre de kan argumentere sagligt for, hvorfor totalentrepriser er nødvendige.

Julie Skovsby forsikrer overfor Fyens Stiftstidende, at der vil blive holdt øje med, om offentlige bygherrer følger den nye lovs ånd.

Fynsk Erhverv mener, loven er et skridt i den rigtige retning.

– Det er et positivt skridt, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har taget med den nye udbudslov.  I Fynsk Erhverv har vi længe talt for flere delentrepriser ved offentlige udbud, idet det øger konkurrencen og giver flere lokale virksomheder mulighed for at  byde på opgaverne.  På den måde sikrer vi omsætning og beskæftigelse i de lokale virksomheder – og en skarpere pris, udtaler Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv, og fortsætter:

– Vi så senest ved udbuddet af de første opgaver ved omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade i Odense, at det var fynske virksomheder, der vandt opgaverne. Det viser tydeligt, at de små- og mellemstore virksomheder sagtens kan være det bedste valg i en udbudsrunde, når bare de får chancen..”

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.