Nyheder • 27/08/2020

Nye ansigter i Fynsk Erhvervs bestyrelse

På grund af corona-pandemien og de forsamlingsforbud, som denne afstedkom, var den årlige generalforsamling i Fynsk Erhverv udskudt til mandag den 24. august. Her dannede Frederiks VI’ Hotel rammen om arrangementet. Forud for generalforsamlingen havde den verdenskendte UVD-Robot fra Blue Ocean Robotics desinficeret lokalet med ultraviolet lys, ligesom mange af deltagerne havde taget imod tilbud om at få foretaget en Covid19-antistof-test, som lokale qDiagnostics forhandler. Der var således en stort fokus på at overholde alle sikkerhedsforanstaltninger.

Advokat Christian Bonnesen fra Mazanti-Andersen Korsø Jensen styrede slagets gang som valgt dirigent, og han kunne hurtigt give ordet videre til formand Henrik Neelmeyer. Direktøren for Egeskov Slot kom i årsberetningen bl.a. rundt om de mange adgange, som Fynsk Erhverv benytter til at varetage det fynske erhvervslivs interesser i forhold til beslutningstagerne lokalt og nationalt. Og han kom også ind på de mange udfordringer, som coronakrisen har givet det fynske erhvervsliv, men også på de positive tiltag, som er opstået i kølvandet herpå – blandt andet Fynsk Erhvervs Corona Advisory Board, hvor eksperter fra Fynsk Erhvervs partnervirksomheder velvilligt har stillet deres viden til rådighed for de fynske virksomheder.

Fynsk Erhverv rykker tættere på Fyn
I beretningen løftede Henrik Neelmeyer endvidere sløret for, at Fynsk Erhverv har besluttet at udbyde domicilejendommen på Albani Torv til salg i 2021 for at flytte i et nybygget kontormiljø i ‘Cortex Business Park’.

Vi flytter ud af Odense og tættere på Fyn.

Efter planen skal byggeriet stå færdigt i andet kvartal af 2021.

Nye medlemmer i bestyrelsen
På generalforsamling var der tre medlemmer på valg. Herudover ønskede Anna Aagaard, tidl. partner i Fingerspitz og Peter Frank Andersen, adm. direktør i Rynkeby Foods at udtræde at bestyrelsen på grund af jobskifte. Der var genvalg til Martin Danielsen, direktør i Schou-Danielsen Logistik A/S samt Allan Nielsen, adm. direktør for H. Skjøde Knudsen A/S, hvorimod Lars Hedal, adm. direktør for Hesehus, ikke ønskede genvalg på grund af stigende arbejdspres.

Uden modkandidater blev Jørn Frandsen, adm. direktør i Lactosan, og Jesper Refning, adm. direktør og medejer i IT-virksomheden Daxiomatic, valgt. Du kan se den samlede bestyrelse her.

Forslag til ændringer i foreningens vedtægter
Bestyrelsen fremsatte endvidere en række ændringsforslag til foreningens vedtægter, som alle blev godkendt. Endelig godkendelse finder sted på ekstraordinær generalforsamling mandag, den 7. september kl. 16.30 i Fynsk Erhverv. Ændringsforslagene kan ses her

Nyt formandskab
Efter generalforsamlinge samledes den nye bestyrelse for at konstituere sig. I henhold til forretningsordenen er formanden valgt for 2 år ad gangen, hvorfor der alene skulle vælges to næstformænd. Her var der genvalg til Peter Eriksen Jensen, B & P Rådgivning, og som ny næstformand valgtes Jørn Tholstrup Rohde, Blue Ocean Robotics.

Rigets tilstand v/ Bjarne Corydon
Efter de faste punkter på generalforsamlingen var tidligere finansminister Bjarne Corydon inviteret som taler. Bjarne Corydon er i dag administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen, og han kunne således give sit bud på både regeringens og erhvervslivets aktuelle udfordringer og mulige scenarier for fremtiden.

Bjarne Corydon kom blandt andet ind på, at regeringens strategi fra den 11. marts, hvor ”samfundet blev puttet i en fryser, for at skåne så mange menneskeliv som muligt, mens man håbede, at intet gik i stykker,” – trods den relative succes – næppe vil være løsningen, hvis krisen skulle vise sig at blusse op igen. Dertil var de økonomiske omkostninger for høje.

Den tidligere finansminister kom også med personlige analyser af erhvervslivets muligheder fremover, og endelig var der god tid til at besvare spørgsmål fra et spørgelystent publikum og til at tilføje anekdoter fra en hedengangen ministertid.

UVD ROBOTS
En af Blue Ocean Robotics UVD Robotter desinficerede lokalet inden generalforsamlingen. Den desinficerer med et særligt ultraviolet lys, som er farligt at være i nærheden af for mennesker. Derfor var konferencelokalet aflåst under desinficeringen. Stor tak til Blue Ocean Robotics for lån af UVD Robotten.

Nyt MasterClass-forløb: Anerkendt forretningsudvikler klæder fynske SMV’ere på til en foranderlig verden

Fynske Bank og Fynsk Erhverv tilbyder nu i samarbejde en helt ny MasterClass for fynske SMV’er, der får mulighed for at styrke deres forretningsmodel gennem et forløb med den anerkendte forretningsudvikler Michael N. Wilkens. Han har erfaring med strategiarbejde i mere end 200 danske og internationale virksomheder og oplever stor succes med sit fokus på […]

Lucia Care: Boost produktiviteten og arbejdsglæden

Dyb træthed er i dag et problem mange oplever, hvilket er med til at reducere både arbejdsglæden, kreativiteten og performance i de danske virksomheder. For at komme problemet til livs, har speciallægerne Nanna Kirkebjerg og Christian Bøving fra Lucia Care invitereret partnervirksomheder til foredrag om danskernes søvnudfordringer.

Lyt til erhvervslivet

De kommunale budgetter for det kommende år er på plads, og det afslører, at 2025 er kommunalt valgår. Fyn er et naturligt arbejdskraftopland for enhver virksomhed, uanset postnummer. Eller burde i hvert fald være det. Desværre har vi en utilstrækkelige kollektiv trafik, der gør det vanskeligere at tiltrække dygtige medarbejdere udenfor Odense og de fynske købstæder. Det kalder på en plan og på handling.

Orifarm: Imponerende vækstrejse bygger på mod og ambitioner

Orifarms imponerende vækstrejse har fra starten været præget af at tænke ud over Danmarks grænser. I dag ser virksomheden et stort potentiale for Odense inden for Life Science, som kan være med til at styrke hele Fyn.

Aabo-Ideal satser benhårdt på service og support som en del af international konsolidering

Aabo-Ideal er en international topspiller inden for fremstilling af industrielle lak- og overfladebehandlingsanlæg. Men den position er ikke kommet af sig selv, og fremtidens succes kræver, at ærmerne forbliver opsmøgede.

DAMIFO: Vidensdeling kan være genvejen til fremtidens løsninger

Vidensdeling og samarbejde er, Ifølge direktør i DAMIFO Martin Johansen, nøglen til at klare de stigende krav til virksomheden og føre den trygt videre. Derfor har han meldt sig ind i Fynsk Erhvervs direktørnetværk for at drøfte hverdagens udfordringer og hente inspiration fra andre erhvervsledere.

Fynsk Erhvervs cykelnetværk på toppen

Som om de stejle bjerge ikke i sig selv var udfordring nok. Også vejret viste sig fra den lunefulde side, da 40 fynske erhvervsfolk sled sig op ad Pyrenæernes nådesløse stigninger under årets strabadserende udfordring i Fynsk Erhvervs cykelnetværk Business Challenge. Men hverken regn, torden og kølige vinde over grænselandet mellem Frankrig og Spanien forhindrede netværket […]

Vi kan hjælpe dig med arbejdskraft

Optimismen stiger i det fynske erhvervsliv, og det samme gør efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Vi kan hjælpe dig med at rekruttere dine næste medarbejdere. Som partnervirksomhed i Fynsk Erhverv har du direkte adgang til veluddannede medarbejdere, der står klar til med ny viden og energi at løse netop de arbejdsopgaver, som presser sig på i […]

Mindeord om Preben Greibe

Preben Greibe (79 år) er gået bort. Han vil blive husket som en tidligere respekteret og dedikeret administrerende direktør for Danske Fragtmænd Fyn og for hans mangeårige engagement i Industri- og Handelskammeret Odense-Fyn. Her gjorde han et varigt indtryk som formand i en strategisk vigtig periode frem til 2008, idet han var en central figur […]