Fynsk Erhverv har netop taget temperaturen i det fynske erhvervsliv, og den viser at knap 80% af de fynske virksomheder er påvirket negativt af corona-krisen. Og selvom regeringen skal roses for hurtigt at få stablet hjælpepakker på benene, efter at DK midt i marts blev lukket ned, så viser undersøgelsen også, at hjælpepakkerne ikke yder den fornødne hjælp til alle brancher og virksomheder. Og så er de båret af en logik, der er svær at forstå i en tid, der kalder på en målrettet indsats, der retter sig mod virksomhedernes fortsatte drift og overlevelse. Hvis ikke dette bliver rettet op nu, kan det få katastrofale følger for en række brancher og deres ansatte.
Gartnerierhvervet på Fyn er med sine godt 5.000 beskæftigede og 10.000 i følgeerhvervene et skræmmende eksempel på en branche, som risikerer at blive tabt mellem to stole. Og med tanke på at godt halvdelen af gartnerierhvervet hører hjemme på Fyn, så er det et trist scenarie at kigge ind i, hvis ikke regeringen skrider til handling NU.
Et gartneri er kendetegnet ved at være en ’going koncern’. Her kan man ikke bare lukke gartnerierne ned og sende medarbejderne hjem med fuld løn og så modtage lønkompensation fra hjælpepakken. Planterne skal passes hver dag, også selvom de ikke kan afsættes. Samtidig skal der hele tiden igangsættes ny planteproduktion, så der også er planter at afsætte om 3 måneder osv. Derfor skal medarbejderne være på arbejde og tage sig af produktionen, også selvom den må ende med at blive kasseret.
Det er ikke alene gartnerierne, der bliver ramt af det faktum, at skal der opnås lønkompensation, så skal medarbejderne sendes hjem med fuld løn og holde sig i ro.
Selvom virksomhederne fortsat afholder en del af lønomkostningerne, så må de hjemsendte medarbejdere ikke arbejde overhovedet. Hvad er den indre logik i det?
Hvorfor ydes der ikke i stedet tilskud til lønomkostningerne i virksomhederne, så vi fortsat kan gøre brug af den viden og arbejdsressource, de repræsenterer, og være klar til når kunderne begynder at efterspørger varer, serviceydelser og oplevelser igen. Det ville være et stærkere incitament for virksomhederne til at fastholde medarbejderne.
Som reglerne er nu, ser en del virksomheder sig nødsaget til i stedet at opsige medarbejdere, fordi de så kan trække på dem i opsigelsesperioden.
Af Henrik Neelmeyer, formand for Fynsk Erhverv, i Fyens Stiftstidende den 2. maj 2020
Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer
Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.
Det fynske Vækstbarometer 2025
Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.
Bæredygtighed når vinden vender
I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.
