Nyheder • 28/04/2020

Corona-krisen ændrer hverdagen i transportbranchen

Som alle andre brancher er dagligdagen i den fynske transportbranche markant forandret siden corona-virussen kom til Europa og Danmark. Men det er langt fra alle virksomheder, der lider lige hårdt, og hos nogle er væksten ligefrem øget.

”Vores branche er meget forskelligartet, fordi vi servicerer hele samfundet. Det betyder, at der også er meget forskellige udfordringer. Der bliver ikke solgt ret mange biler, og derfor er der ikke brug for at fragte biler rundt i øjeblikket. Det betyder, at de specialbyggede autotransportere står stille, og det har de i sagens natur svært ved at ændre på,” konstaterer Martin Danielsen, som ud over at være direktør i Schou-Danielsen Logistik A/S, i daglig tale SDL, også repræsenterer sin branche som bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv.

Mens autotransporterne ikke let kan omstilles til nye opgaver, er det anderledes for de mere almindelige lastbiler, som kan omstilles til at møde forskellige kunders forskellige behov.

”Posen blev rystet markant fra den ene dag til den anden, og der var mange vognmænd, hvor det hele lige bremsede op, før det gik i gang igen, men så skete der også noget. Hos os endte omsætningen i marts faktisk med at blive væsentligt forøget sammenlignet med året før. Over en bred kam kan man sige, at der har der været utrolig travlt med internethandlen, og det betyder, at der er mange, der har fået meget travlt med at køre for privatmarkedet i stedet,” siger Martin Danielsen, der dog samtidig slår fast, at der i hvert fald midlertidigt er forsvundet mange sædvanlige opgaver.

”Alle restaurationer og al catering til virksomhederne lukkede ned, og på den anden side kom der utrolig gang i fødevaremarkedet ikke mindst i de første uger, hvor kunderne købte stort ind. Det giver nogle forandringer, som virksomhederne skal navigere hurtigt i, og det kræver ressourcer,” lyder det videre.

Nye mønstre giver nye kunder

Ifølge SDL-direktøren har transportbranchen traditionelt et godt samarbejde mellem virksomhederne, og det har også vist sig under den igangværende krise, hvor normale konkurrenter arbejder sammen for at løse udfordringerne til fælles bedste, hvilket også gavner på sigt, blandt andet når det kommer til at undgå halvtomme vogne på tværs af landet.

Ud over det kollegiale samarbejde, kan transportbranchen måske også glæde sig over en fremtid, hvor ydelserne tillægges endnu større værdi.

”Vi kan generelt mærke, at der er stor anerkendelse omkring vores arbejde og den udfordring, som vi er med til at løfte. Vi er gået fra snakken om, at lastbilerne er et irritationsmoment på motorvejene til, at vi er en vigtig del af samfundsstrukturen. Vores ydelser bliver en integreret del af varekøbet, og hos vores kunder er der stor glæde over, at de har kunnet få varerne frem, også i situationer, hvor de måske selv har været udfordret,” fortæller Martin Danielsen.

”Vi har for eksempel det, vi kalder medbringertruck, og det betyder, at vi selv kan sørge for at aflaste varerne helt, hvor de skal bruges. Det har været smart i en situation, hvor vi skulle minimere personkontakten, men det er helt sikkert også noget, vi kommer til at få flere opgaver på i fremtiden, nu hvor kunderne har fået øjnene op for mulighederne. Der har også været meget gang i transporten fra havecentrene, hvor der er kommet flere opgaver fra kunder, som gerne vil have fragtet træer, grus og den slags helt hjem.”

Øget fokus på digitale redskaber

Corona-krisen kommer på et tidspunkt, hvor der ellers var godt gang i hjulene i Danmark, og som mange andre har Martin Danielsen haft Finanskrisen fra 2007 i baghovedet, hvilket har gjort, at SDL i en årrække har haft øget fokus på at være omstillingsparat. Dog ikke i en grad, som matchede den hurtige ændring, som kom med Corona-krisen.

”Man kan sige, at vi ventede et dyk på et eller andet tidspunkt, dog ikke så hurtigt. Men vi har i flere år arbejdet på en højere grad af automatisering og digitalisering af virksomheden, og det har vi glæde af nu. Vi har for eksempel investeret i en kontorrobot, der over årene har frigjort flere og flere ressourcer til andre opgaver, og det har vi profiteret af nu. Desuden har vi arbejdet målrettet på at opbygge et digitalt netværk, og det er der blevet skruet meget op for nu, hvor vi alle sammen har siddet derhjemme,” fortæller Martin Danielsen, der har mærket meget konkrete resultater af det digitale netværksarbejde:

”Vores salgschef har arbejdet meget aktivt på at skabe kendskab til vores ydelser på blandt andet LinkedIn, og det har vi fået i hvert fald 10 nye kunder ud af – vel at mærke kunder, vi ikke havde kontakt til, før krisen ramte os,” lyder det videre fra direktøren, som ikke er i tvivl om, at flere af de nye digitale tiltag vil blive hængende i branchen efter krisen:

”De elektroniske muligheder har være tilstede længe, men nu blev vi tvunget til at holde videomøder, og jeg er overbevist om, at det bliver hængende, når vi igen selv kan vælge – fordi det er mere effektivt nogle gange.”

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.