Debat • 24/02/2015

Fælles kamp mod statens centralisering

Fynsk Erhverv var til stede ved konferencen ‘Staten i hele samfundet’, der holdt paneldebat i Odin Havnepark i Odense. Den nystiftede forening ‘Staten i hele Danmark’, som kæmper imod statens stigende centralisering i hovedstaden, var også tilstede.

Ud af 39 statslige styrelser ligger hele 34 i København. Og det er store styrelser med tilsammen tusindvis af arbejdspladser som Udlændingestyrelsen, Ankestyrelsen og Søfartsstyrelsen. Uden for København ligger der kun fem mindre styrelser i Lemvig, Esbjerg, Skanderborg, Ringkøbing og Odense. Fyn har således blot Socialstyrelsen.

Blandt oplægsholderne og paneldeltagerne til konferencen ‘Staten i hele samfundet’ var bl. a. Minister for by, bolig og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde, Carsten Hansen (S), forhenværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), MF Alex Ahrendtsen (DF), MF Lars Chr. Lilleholt og forhenværende minister, chefredaktør og formand for Konservative, Hans Engell, deltog som ordstyrer.

Derudover var den helt nystiftede foreningen ‘Staten i hele Danmark’ også repræsenteret. Den blev konstitueret en halv time før konferencens start.

Hans Engell startede paneldebatten med at spørge “Hvem bestemmer?”. Hans pointe var, at man med god ret kan sætte spørgsmålstegn ved, om det reelt er politikerne, som tager beslutningerne om, hvor statens institutioner skal placeres, eller om det er et magtfuldt net af embedsfolk og deres organisationer, som ofte har en stærk interesse i at placere styrelser og nævn i København.

Intet rigsarkiv til Odense
Fynsk Erhverv var tilstede, da spørgsmålet er yderst relevant af flere årsager. For trods flere velmente forsøg fra politisk hold, så er det gang på gang lykkedes netop  stærke embedsmænd og faglige organisationer at forhindre, at statslige arbejdspladser er blevet flyttet ud i provinsen. Nogen kan måske huske kampen i 2002 for at få Rigsarkivet til Odense?  Blot til orientering så ligger det i dag solidt placeret et stenkast fra Christiansborg.

– Der skal ikke herske tvivl om, at væksten skal skabes i den private sektor.  De statslige arbejdspladser udgør kun otte procent af arbejdspladserne i Danmark. Men når det er sagt, så har de statslige arbejdspladser flere positive effekter på det lokale arbejdsmarked. Først og fremmest bidrager de typisk med attraktive stillinger målrettet højtuddannede, deres ægtefæller og ikke mindst relevante studiejobs. Det påvirker også bosætningen at flytte statslige arbejdspladser ud i landet og er således med til at styrke lokalsamfundene.  Der vil altså være en række positive regionale, dynamiske effekter af at placere flere statslige arbejdspladser i provinsen, som går imod den tendens til skævvridning af landet, vi oplever i disse år, udtaler Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.

Af paneldebatten fremgik det, at alle partier øjensynligt er enige i de positive effekter af at flytte flere statslige arbejdspladser ud i provinsen.  Der var en klar erkendelse af, at det er svært, og at det vil kræve fuld politisk opbakning til en overordnet  strategi, der over en årrække kan sikre placeringen af statslige styrelser i kompetente og relevante miljøer i provinsen.

Fynsk Erhverv prioriterer denne dagsorden højt og vil i forbindelse med det forestående folketingsvalg rejse sagen overfor de forskellige politiske partier.

Stadil: Fremtidens lederskab kræver sult, mod og kant

Christian Stadil har altid gået sine egne veje. Han kombinerer buddhisme med benhård forretning og investeringer i startups med meditation og meningsfulde arbejdsfællesskaber. Til september gæster han Learn X, hvor han deler sine erfaringer med at lede i en tid præget af AI, innovation og strategisk usikkerhed.

Klimapraktikanter gav Danren Bogdol fremdrift og struktur

Danren Bogdol er en professionel servicevirksomhed med base i Odense, der gennem mere end 40 år har leveret rengøringsydelser til offentlige og private kunder i hele landet. Virksomheden bygger på faglighed, effektivitet og ordentlighed.

HR-netværk gav LAIT værktøjer til aktuel udfordring

Da Gert Rasmussen fra det digitale bureau LAIT i begyndelsen af året præsenterede en konkret HR-udfordring i Fynsk Erhvervs HR-netværk, gjorde han det med et klart formål: At få andres ærlige blik på situationen

Fokusér på personalet: Tidlig indsats kan skabe bedre trivsel

Flere virksomheder rykker fokus fra brandslukning til forebyggelse, når det gælder medarbejdernes trivsel. Det handler om at være tæt på, tilgængelig – og klar, før problemerne vokser sig store. Det fortæller blandt andre Betina Dich Skipper, der driver virksomheden Human Navigator.

Masterclass i strategi og innovation begejstrede deltagerne

At skabe vækst og innovation kræver tid og refleksion – en udfordring for mange virksomheder, hvor daglig drift ofte tager al opmærksomhed. Masterclass-forløbet i strategi og innovation fra Fynske Bank og Fynsk Erhverv har imidlertid givet en række fynske virksomheder en unik mulighed for at arbejde målrettet med forretningsudvikling og netværk. “Alene det at sætte […]

Titech-direktør: At sige målene højt var første skridt mod succes

Fra eltavler i kælderen til landsdækkende koncern. Ulrik Juul har altid tænkt stort – og sagt det højt. Nu er Titech Electric solgt, men han fortsætter rejsen mod endnu større ambitioner som direktør i sit livsværk

Forsker: Bestyrelsesuddannelse kan være nøglen til, at SMV’ere omstiller sig til fremtiden

Bestyrelser i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) står midt i en tid med hastige forandringer. Teknologiske fremskridt, bæredygtighed og geopolitiske ændringer kræver hurtig tilpasning

Krautwald: Nye vaner skal slå rod, før strategi bliver til virkelighed

Ifølge arbejdsmarkedsresearcher Alexandra Krautwald giver målstyring kun mening, når virksomheden ser helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.

Lokale virksomheder forholder sig til Odenses fremtid

En række lokale virksomheder greb muligheden, da Fynsk Erhverv for nylig inviterede til dialogmøde om Odense fremtidige udvikling. Anledningen var det forslag til Kommuneplan 2024-2036, som Byrådet havde sendt i høring. Også rådmand Søren Windel, adm. Direktør Erik Jespersen og byudviklingschef Karin Niemann-Christensen var mødt op for at præsentere planforslaget og lytte til virksomhedernes ønsker […]