Debat • 27/02/2020

Storebælt skal med i udligningsreformen

Mette Frederiksen og storebæltsbroen fynsk erhverv

Statsminister Mette Frederiksen fik for nylig i Folketingets spørgetime afvist at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen, fordi regeringen har brug for pengene, og der er stadig en forholdsvis stor gæld på broen.

Den udmelding er Fynsk Erhverv yderst kritisk overfor, da det vil betyde, at Storebæltsbroen permanent vil fungere som en malkeko, der skal være med til at finansiere projekter andre steder i Danmark.

Hvis dette står til troende, så må Storebæltsforbindelsen med i udligningsreformen.

Det er helt uacceptabelt, hvis borgere og erhvervsliv i ’Storebæltsregionen’ skal betale kunstigt høje broafgifter for at køre over Storebæltsbroen, for at der for evigt skal kunne trækkes penge ud af betalingsanlægget til andre projekter. I så fald har det karakter af særbeskatning af den mobilitet og samhandel, der binder regionerne sammen på tværs af Storebælt. På sigt ser vi gerne, at broafgifterne bliver helt afskaffet, når broanlægget er tilbagebetalt. Herefter bør omkostningerne til vedligeholdelse m.v. afholdes af staten, og de 21 km over Storebælt sidestilles med øvrige motorvejsstrækninger i Danmark.

På den måde kan vi få realiseret det vækstpotentiale, som eksisterer over en bred front – erhvervsmæssigt, kulturelt, socialt m.v. i Storebæltsregionen på tilsvarende vis, som det sker i Lillebæltsregionen. Det er helt ufatteligt, at vi i Danmark ikke får fjernet denne barriere her over 50 år efter, at det europæiske samarbejde blev en realitet, og hvor varer, tjenesteydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed er en selvfølge inden for Europas grænser. For en gang skyld kan vi ikke give skylden på EU, NATO eller andre – her peger pilen indad!

I dag ser vi i mange virksomheder vores konkurrencekraft svækket af en række afgifter, incl. broafgifterne, som vores udenlandske konkurrenter ikke er pålagt. Og som direktør for en af Fyns største turistattraktioner kan jeg konstatere, at broafgifterne også har som konsekvens, at bl.a. svenske og finske turister fravælger Fyn, idet de skal betale afgifter på to broer for at komme til Fyn (Øresund og Storebælt).

Næppe andre politiske tiltag vil med ét åbne op for samarbejde og vækst, forbedre sammenhængskraften mellem Øst- og Vestdanmark og skabe et Danmark i bedre balance end at afskaffe broafgifterne over Storebælt.

 

Og det vil have betydelige samfundsøkonomiske gevinster til følge, jfr. den eksterne analyse, som Fynsk Erhverv fik udarbejdet i 2015.

Lad mig i stedet opfordre statsministeren til at fokusere på at forbedre erhvervslivets rammevilkår og dermed understøtte virksomhedernes konkurrencekraft. Det vil danne grobund for vækst og investeringer og styrket mobilitet og beskæftigelse – med et positivt afkast i form af øgede skatteindtægter til følger. På den måde vil det blive muligt at prioritere flere statslige midler til de mange påtrængende infrastrukturinvesteringer rundt omkring i landet.

Debatindlæg 27. marts 2020 |  Bestyrelsesformand Henrik Neelmeyer

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"