Nyheder • 01/11/2023

20 års optimering kræver et nyt navn

I den vestfynske virksomhed Stentransporten Vissenbjerg har ejer Heine Pedersen siden generationsskiftet for 20 år siden arbejdet så intenst på at føre faderens livsværk til nye højder, at et navneskifte helt bogstaveligt talt lurer i nær fremtid. Virksomheden har i dag så mange varer på hylderne, at navnet slet ikke rækker, og fremtidsudsigterne byder på endnu flere udvidelser.

“Traditionelt drev min far en vognmandsforretning, der fragtede mursten og tagsten på Fyn og til resten af landet. Siden jeg overtog i 2003, har vi udvidet med mange andre byggematerialer, og specielt håndtering af gasbeton og relaterede ydelser blev hurtigt en af vores specialiteter,” konstaterer Heine Pedersen, der med gasbetonen så en niche, hvor virksomheden i dag er blandt landets helt store spillere.

“Vi fandt ud af, at det gav god mening at udvide vores ‘sortiment’ med levering, hvor vi fik større kraner på bilerne. Så kunne vi også sørge for, at gasbetonblokkene blev leveret præcis på det sted og i den rækkefølge, som de skulle bruges. Det krævede ekstrauddannelse af vores folk, der skulle sættes ind i flowet på byggepladserne. Nu  kan kunderne spare et led i deres logistik, fordi de ikke skal vente på en kran, der kan flytte blokkene. Og på den måde er vores del af den samlede kage blevet større,” forklarer Heine Pedersen om udvidelserne, der ikke stopper der.

“I dag har vi udvidet forretningen, så vi også har tre store lagerhaller, hvor vi kan opbevare materialer og varer for kunderne. Vi tog udgangspunkt i byggebranchen, men også her har vi valgt at fokusere på en niche for at adskille os fra konkurrenterne. Fordi vi i årevis har håndteret store, porøse gasbetonblokke i ukurante størrelser og har køretøjerne til det, er vi gode til de skæve kunder. Der er faktisk ikke noget, der er for stort, for tungt eller uhåndterligt. Om det er maskiner eller madrasser gør ikke noget, og vi har blandt andet håndteret fem-seks tons tunge transformatorer for leverandørerne til Odense Letbane,” siger Heine Pedersen.

Op i helikopteren med åbne øjne

Virksomhedsejeren blev oprindelig uddannet klejnsmed, fordi han egentlig ikke skulle overtage faderens vognmandsforretning, men sådan blev det, og siden er Heine Pedersen aldrig holdt op med at føje linjer til CV’et.

På trods af at familievirksomheden ikke – endnu – har en bestyrelse, så har Heine Pedersen kastet sig over bestyrelsesuddannelsen målrettet SMV-virksomheder, som hans partnerskab i Fynsk Erhverv giver ham adgang til. Og ved siden af det og den daglige drift har han fundet tid til at udvide horisonten og sin bekendtskabskreds blandt fynske erhvervsledere gennem cykelnetværket Business Challenge.

“Når jeg er gået ind i bestyrelsesuddannelsen, handler det både om, at jeg gerne vil vide, hvilke tanker der skal ligge bag, når man skal sammensætte sin bestyrelse. Jeg vil derudover gerne være klædt endnu bedre på til den bestyrelsespost, jeg selv har i en brancheorganisation. For mig har både det og min deltagelse i Business Challenge været et meget aktivt valg om at få overblik. Og om at søge nye indspark lidt uden for min komfortzone, som jeg kan bruge til at udvide min forretning,” forklarer Heine Pedersen, før han vender tilbage til det forestående navneskifte:

“Vores navn er klart en udfordring. Potentielle kunder kan sagtens få en opfattelse af, at vi er bedst til perlesten og muldjord, og det vil vi gerne ændre på. Men selvfølgelig er vi fuldt opmærksomme på, at 80% af vores omsætning kommer fra trofaste kunder, som vi har haft i årevis – nogle endda i årtier, og den er der ingen planer om at neddrosle,” konstaterer Heine Pedersen.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.

Nyt bestyrelsesmedlem fra HumanTrust vil styrke Fyns virksomheder

Med en baggrund i rekruttering og ledelse vil Marlie Hede være med til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og udvikle Fynsk Erhverv 3.0.

Fynske virksomheder: Mindre bøvl og bureaukrati er topprioritet

Fynske virksomheder efterlyser først og fremmest mindre bøvl og bureaukrati. Det står klart efter en ny rundspørge og interviews blandt medlemmer i Fynsk Erhverv, hvor ønsket om færre regler, mindre dokumentation og hurtigere sagsbehandling topper listen over, hvad de fynskvalgte folketingspolitikere bør prioritere efter valget. Den melding genkender folketingsmedlem Trine Bramsen (S), som Fynsk Erhverv […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]