Tips og gode råd • 22/09/2016

Træk talenterne ind i virksomheden

 

Kampen om kvalificeret arbejdskraft og talenter

Kampen om talenterne og nye medarbejdere er i gang – i nogle brancher mere intenst end i andre.

Kombinationen af store årgange, der forlader arbejdsmarkedet i disse år, og nye jobs som følge af en positiv udvikling og vækst har sat rekrutteringen højt på dagsorden i de fynske virksomheder.

I den syddanske region er der faktisk knap 20.000 flere borgere i de generationer, der er på vej på pension de kommende år, end i de generationer, der skal erstatte dem.

Det er i sig selv en rationel begrundelse for at tænke nye veje, og her vil jeg gerne slå et slag for at trække de unge ind i de fynske virksomhederne i attraktive studiejobs nogle timer om ugen.

Udsøgning af talenter

Mange store virksomheder udsøger sig de bedste talenter på de relevante studieretninger og tilbyder dem attraktive jobs allerede inden, de er færdiguddannede.

Det kræver naturligvis ’muskler’ og stærke brands som Novo Nordisk, Mærsk og Deloitte. Her kommer talenterne ind i veltilrettelagte karriereforløb og med masser af kolleger omkring sig.

Det er på en og samme tid trygt, udfordrende og attraktivt for de studerende. Og virksomhederne kan udvikle og motivere talenterne, så de både på kort og langt sigt kan bringe værdi til virksomhederne.

Det er disse virksomheder og talentforløb, der ofte bliver henvist til, når Fyn bliver omtalt som værende fattig på studiejobs og jobs i det hele taget for personer med en videregående uddannelse.

Men jeg er overbevist om, at vi i de fynske virksomheder kan tilbyde flere både attraktive studiejobs og jobs til personer med en videregående uddannelse.

På Fyn har ca. 95 % af virksomhederne op til 20 ansatte, så det er de færreste, der kan kopiere ovenstående model. Men det behøver vi heller ikke, for der er masser af andre muligheder for at skabe attraktive studiejob for dygtige studerende fra f.eks. Erhvervsakademiet Lillebælt eller SDU.

Stor gevinst for mindre virksomheder på Fyn

Som lille fynsk virksomhed kan det være en stor gevinst at ansætte en studerende f.eks. 10-15 timer om ugen til at løse opgaver som at skabe overblik og struktur i informationsflowet, kundekontakten, diverse dokumentationer, procedurebeskrivelser, opfølgninger, kommunikation internt/eksternt osv.   Mange ejerledere har i dagligdagen fokus på driften og har mange kasketter på.

En studerende med en relevant studiebaggrund kan her tilføre virksomheden ny viden og værktøjer, og som virksomhed får man dels løst opgaver, der enten presser ejerlederen i hverdagen eller bliver udskudt til man får tid!

Eller være med til – eller frigøre ressourcer til at virksomheden kan få fokus på udviklingsopgaver, nye kundesegmenter, leverandøraftaler etc. Derudover kan den studerende skabe kontakt til det vidensmiljø, som pågældende kommer fra.

Fidusen ved et studiejob i en lille, fynsk virksomhed er, at man som studerende får indsigt i mange processer og rutiner og får styrket sine generalistkompetencer. Derudover får man mulighed for at vise sit værd, så man evt. kan skabe sig sit første job. I det mindste er det vejen til erfaring og er vigtig reference.

Sæt ressourcerne af til udsøgning af talenter

Mange virksomheder har rigtig travlt nu, så jeg kan kun opfordre de fynske ejerledere til at bruge en time på at udtænke, hvor i virksomheden det vil give mest værdi at tilføre disse ekstra ressourcer og nye kompetencer.

Når du har besluttet dig for det, så lav et skarpt opslag, henvendt til den studerende – efter devisen: Du kan – Vi kræver – Du lærer. Tag herefter kontakt til den relevante uddannelsesinstitution og få hjælp til at få formildet opslaget.

Det kan være den bedste time, du har investeret længe!

Klumme, bringes i Erhvervsavisen Fyn den 27. september 2016

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.